Annonce
Indland

Lektor overrasket over omfang af kønsdiskrimination i kirken

I en undersøgelse, som Jyllands-Posten har foretaget, har 631 kvindelige præster deltaget. Her har 158 svaret, at de på et tidspunkt har følt sig diskrimineret af en mandlig kollega på baggrund af deres køn.

I en rundspørge har en fjerdedel af kvindelige præster svaret, at de har oplevet kønsdiskrimination.

Det er overraskende mange kvindelige præster, der har følt sig diskrimineret af deres mandlige kolleger.

Det mener Else Marie Wiberg Pedersen, der er lektor i teologi ved Aarhus Universitet.

I undersøgelsen, som Jyllands-Posten har foretaget, har 631 kvindelige præster deltaget. Her har 158 svaret, at de på et tidspunkt har følt sig diskrimineret af en mandlig kollega på baggrund af deres køn.

- Jeg bider mærke i, at tallet rent faktisk er 25 procent. Det er et meget højt tal, og samtidig har vi en formodning om, at der er nogle mørketal, hvor folk simpelthen ikke svarer ærligt, siger hun.

- Det er især overraskende, når man tænker på, at antallet af kvindelige præster er over 50 procent, og alle ved, at kvindelige præster gør det supergodt og er meget populære. Det er meget, meget overraskende, tilføjer Else Marie Wiberg Pedersen.

Lektoren understreger, at hun er forundret over resultatet. Hun havde selv troet, at tallet lå på 2-5 procent.

Hendes vurdering er, at der er nogle enkelte grene af kristendommen, som skinner igennem.

- Der er nogle meget konservative kræfter rundt omkring. I undersøgelsen er jeg dog ikke blevet præsenteret for nogle resultater på geografiske forskelle. Men traditionelt står Indre Mission og Luthersk Mission stærkt i Vestjylland, på Sydfyn, i Hillerød og på Bornholm.

Else Marie Wiberg Pedersen tilføjer, at der er lommer rundt omkring, der gør, at det er svært fuldstændigt at konkludere, at det er geografien, der er afgørende.

Hun mener, at resultaterne i Jyllands-Postens rundspørge kræver en diskussion.

- Det viser, at man er nødt til at tage debatten. Man kunne eventuelt fjerne den undtagelse i ligestillingsloven, der omhandler ansættelsesprocessen i folkekirken.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce