Annonce
Indland

Lektor om vælgererklæringer: Danmark har allerede skrappe krav

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere politikere advokerer for, at det skal være sværere for partier at stille op til Folketinget.

Selv om flere fremtrædende nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget slår til lyd for, at det er blevet for let at komme på stemmesedlen, så har Danmark i forvejen meget skrappe krav.

Det fortæller Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC).

Hun afsluttede i 2012 sin ph.d., hvor hun sammenlignede vestlige demokratiers krav til partier ved opstilling til parlamentsvalg.

- Den viste, at Danmark havde det højeste krav i Europa til, hvor mange vælgererklæringer et parti skulle indsamle per indbygger, siger hun.

Carina Saxlund Bischoff forklarer, at det eksempelvis kræver væsentligt færre vælgererklæringer at stille op til Stortinget i Norge end at stille op til Folketinget i Danmark.

I Norge har man mulighed for at stille op som et parti i hele landet - eller som en liste i en enkelt storkreds. I sidstnævnte tilfælde kræver det blot 500 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget.

Men så er listen også kun at finde på stemmesedlerne i én storkreds.

- Til gengæld er spærregrænsen lav i Danmark. I Norge og Sverige skal du for eksempel have fire procent af stemmerne for at komme ind i parlamentet, siger Carina Saxlund Bischoff.

Hun tager forbehold for, at der siden 2012 kan være lande, der har ændret deres krav, men påpeger, at den slags lovgivning meget sjældent ændres.

Til DR fortæller den norske valgforsker Bent Aardal, at et parti skal indsamle 1500 vælgererklæringer for at blive registreret i hele Norge.

De fremtrædende politikere, der ønsker at gøre det sværere for partier at stille op til Folketinget, er blandt andre Bertel Haarder (V), Mogens Lykketoft (S) og Holger K. Nielsen (SF).

Efter at partierne har fået mulighed for at indsamle vælgererklæringerne digitalt, er det blevet for let, lyder det.

Partierne Stram Kurs, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Partiet Klaus Riskær Pedersen var på stemmesedlen ved det netop overståede folketingsvalg uden i forvejen at have plads i Folketingssalen.

Kun Nye Borgerlige kom over spærregrænsen på to procent.

Der er dog ikke grundlag for at konkludere, at valget bar præg af, at det var for let at stille op, mener Carina Saxlund Bischoff.

- Man kan se på de partier, der har stillet op, at de faktisk har fået stemmer, der nogenlunde svarer til de vælgererklæringer, som de havde indsamlet.

- Så systemet virker. Vi har ikke fået en masse opstillingsberettigede partier, som ikke har fået stemmer, og dermed er valget foregået helt efter ånden i vores valglovgivning, siger lektoren.

Heller ikke professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit, køber præmissen om, at det er blevet for let for partierne.

- Jeg synes, det er en mærkelig reaktion (fra politikerne, red.). Vi har haft adskillige tilfælde, hvor der har været opstillet lige så mange eller flere partier til et folketingsvalg, siger Jørgen Elklit, der blandt rådgiver Indenrigsministeriet og Folketinget om valgspørgsmål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce