Annonce
Udland

Lektor om brexit-standby: Kraftigt signal til Johnson

Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Nyt ændringsforslag i Underhuset skal sikre, at man undgår hokuspokus i brexitaftale, forklarer lektor.

Det var ventet, at det britiske Underhus lørdag skulle stemme om premierminister Boris Johnsons brexitaftale, men i stedet overtog et nyt ændringsforslag dagsordenen.

Det såkaldte Letwin-forslag blev stemt igennem med 322 stemmer for og 306 imod, hvilket betyder, at premierministeren nu er tvunget til at have lovgivningsarbejdet bag et brexit klar, før det britiske parlament kan stemme om selve brexitaftalen.

Det tvinger reelt premierministeren til at bede EU om en yderligere udskydelse af brexit til 31. januar 2020.

Men Boris Johnson siger efter afstemningen, at han fastholder, at Storbritannien udtræder af EU den 31. oktober.

Ole Helmersen, der er lektor med speciale i britisk politik ved CBS, forklarer, at udviklingen nu skaber endnu mere kaos i brexit.

- Han vil fremlægge lovgivningen i næste uge, og på den måde er der jo en mulighed for, at aftalen kan komme igennem i næste uge, ved at man behandler lovgivningen bag aftalen, samtidig med, at man behandler selve aftalen, siger han.

Helmersen påpeger det modstridende i, at lørdagens ændringsforslag til dels er skabt for, at brexitaftalen ikke bliver hastet igennem uden alle nødvendige mellemregninger, samtidig med, at Johnson nu vil have lovgivningsarbejdet klar på en uge.

- Hele formålet med Letwin-forslaget er jo blandt andet at have en garanti for, at der ikke laves hokuspokus eller at tidsfaktoren gør, at man ender ved 31. oktober uden en aftale, siger Helmersen.

- Det hele er meget uklart. Men det lyder jo absurd, at man kan nå at lave den nødvendige lovgivning om et så stort og kompliceret spørgsmål som det her og så knalde det igennem på en uge.

- Men prøver de at gøre det, så er det jo det, de gør, siger Helmersen.

Han kalder det endnu et nederlag for Boris Johnson. Lørdagens afstemning tyder på, at han ikke kan komme videre med den aftale, han netop har forhandlet med EU's ledere. En aftale, som Johnson håbede, kom igennem i dag.

- Når han taber dagens afstemning, så sender det også et kraftigt signal til Boris Johnson om, at risikoen for, at parlamentet stemmer hans aftale ned, bestemt er bestående.

- Også selv om han nærmest sidder på sine grædende knæ i dag og beder parlamentet godkende aftalen, siger Helmersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce