Annonce
Udland

Lektor om brexit: Det ligner en konservativ nedsmeltning

Theresa May er ifølge lektor "voldsomt vingeskudt", efter at hun tirsdag tabte afstemning om brexitaftale.

Nederlaget tirsdag aften til premierminister Theresa May i det britiske parlament var på mange måder historisk.

Det mener Ole Helmersen, der er lektor med speciale i moderne britisk politik ved CBS (Copenhagen Business School).

- Hvis man skal spille på den helt store violin, så vi i går kulminationen på 40 års uenighed og strid hos de konservative i forhold til Storbritanniens tilhørsforhold til EU, siger han.

Han tilføjer, at udviklingen "nærmest ligner en nedsmeltning" i Mays konservative parti.

Labour-leder Jeremy Corbyn har fremsat et mistillidsvotum mod regeringen. Den afstemning vil finde sted onsdag aften.

- Corbyn har gennem lang tid talt om, at den konservative regering burde træde til side. Nu udfordrede May ham, og han responderede ved at ønske en afstemning.

Alt tyder ifølge iagttagere på, at May vinder mistillidsafstemningen, og Ole Helmersen vurderer, at Jeremy Corbyns rolle vil få mere opmærksomhed fremadrettet.

- Labour og Corbyn har ligget i læ af nedsmeltningen i Mays konservative parti længe. Men jeg tror, at pilen begynder at pege mere og mere på Corbyn. Han har flere gange sagt, at han har en alternativ plan, men har aldrig rigtig villet sige, hvad det betyder.

Sandsynligheden for et nyt parlamentsvalg er ikke stor, mener Ole Helmersen. Men en ny folkeafstemning er måske ikke urealistisk.

- Jeg tror, at debatten så vil vise, at også Labour-medlemmer internt er uenige. Corbyn foretrækker ikke en ny afstemning, og jeg tror, at han vil blive udfordret af sine egne på det punkt.

432 stemte imod, mens blot 202 stemte for Mays aftale for et exit af EU. Det er ifølge The Times det største nederlag, en britisk regering har lidt i en afstemning siden 1924.

118 ud af 317 fra Mays eget konservative parti vendte tomlen ned til udtrædelsesaftalen og understregede dermed den enorme splittelse, der er internt blandt Mays tropper.

- Man kan sige - hvis man skærer helt ind til benet - at hun har mistet kontrollen med sit eget parti, når 40 procent af hendes eget parti stemmer imod hendes aftale, siger Ole Helmersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce