Annonce
Udland

Lektor: Nu er et brexit før 1. november virkelig usandsynligt

Jessica Taylor/Ritzau Scanpix

Efter tirsdagens afstemninger bliver brexit formentlig skubbet frem til 31. januar, vurderer Ole Helmersen.

Storbritanniens mulighed for at træde ud af EU før den 1. november er så godt som forpasset.

Det vurderer Ole Helmersen, der er lektor ved CBS med speciale i britisk politik.

Premierminister Boris Johnson tabte tirsdag en vigtig afstemning om tidsplanen for de nødvendige lovvedtagelser, som skal føre til den britiske udtræden af EU.

Med nederlaget ser det ifølge Ole Helmersen sort ud for Johnsons mål om at trække landet ud af EU den 31. oktober.

- Det betyder, at hans ønske om at trække Storbritannien ud af EU inden 31. oktober ikke er realistisk længere, siger lektoren.

Den reelle udtrædelse er nu skubbet længere ud i fremtiden - indtil videre frem til 31. januar vurderer han.

Boris Johnson fik ellers sin første brexit-sejr nogensinde som premierminister.

For første gang siden folkeafstemningen om EU i 2016 stemte parlamentet tirsdag aften ja til en plan om at forlade EU.

Med dagens modgang er det dog ikke nok til at skubbe processen mod et hurtigere brexit, vurderer Ole Helmersen.

- De er tættere på, da der faktisk var et flertal i parlamentet i form af planen om at forlade EU, men tidsmæssigt er det kommet længere ud i fremtiden, siger han.

Efter tirsdagens afstemninger vil Labour, det største oppositionsparti, formentlig fremlægge forslag om, at Storbritannien forbliver i EU's toldunion.

Det forslag vil ifølge Ole Helmersen få meget svært ved at blive stemt igennem i parlamentet.

- Det er helt urealistisk. De Konservative har hele tiden lagt ekstremt stor vægt på, at de ikke ønsker at være med i toldunionen, siger han.

Et sådant medlemskab vil ifølge lektoren være en underlæggelse af det EU, partiet forsøger at tage afstand fra.

Der er også dele af oppositionen, som ønsker en folkeafstemning om den aktuelle brexit-aftale, mod at Storbritannien forbliver i EU. Det er et mere realistisk ønske end tidligere, vurderer lektoren.

- Det kan blive en udgang, hvor alle parter vil sige, at nu er vi simpelthen nødt til at spørge folket endnu en gang. Faktum er, at det indtil for ikke så længe siden så temmelig usikkert ud, siger Ole Helmersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce