Annonce
Udland

Lektor: Nordirsk nej kan fremtvinge ny brexit-udskydelse

Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Britisk opposition ser ikke ud til at støtte ny brexitaftale med EU. Det kaster alt op i luften, mener lektor.

Storbritannien og EU har landet en ny aftale om britisk udtræden af EU.

Men hvis den britiske regerings nordirske støtteparti (DUP) fortsat stejler over brexit-aftalen lørdag, hvor parlamentet skal stemme om den, bliver Storbritannien nødt til at bede om ny udskydelse.

Det vurderer Ole Helmersen, der er lektor med speciale i britisk politik ved CBS.

- Hvis DUP holder fast i, at de ikke vil stemme for Boris Johnsons aftale, så har jeg svært ved at se, at den kommer igennem parlamentet på lørdag.

- Så er han (Johnson, red.) nødt til at gå til EU og bede om forlængelsen på tre måneder. Hvad den kan bruges til, må tiden vise. Det har jeg ikke noget godt bud på, siger Ole Helmersen.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har tidligere sagt, at han hellere vil findes "død i en grøft" end at bede om endnu en brexit-udskydelse.

Ole Helmersen vurderer dog, at premierministeren alligevel ender med at gå til EU, hvis parlamentet stemmer nej til aftalen.

- Hvis han ikke gør det, er han færdig som premierminister, fordi så kan jeg ikke forestille mig andet, end at der kommer et mistillidsvotum til ham.

- Medmindre han har et eller andet fuldstændig obskurt forfatningsmæssigt trick oppe i ærmet, som han viste sig at have, da han suspenderede parlamentet - og som senere blev kendt ulovlig, sender han brevet.

- Han (Boris Johnson, red.) er taburetklæber, så han vil sende det brev, og så vil han finde en eller anden smart forklaring på, hvorfor han bliver nødt til det nu, siger lektor Ole Helmersen.

Det britiske parlament vedtog for en måneds tid siden, at hvis det ikke lykkes at få en aftalen godkendt i parlamentet 19. oktober, skal premierministeren søge EU om tre måneders forlængelse.

Det skal forhindre, at Storbritannien forlader EU uden nogen aftale.

Godkender EU udskydelsen, kan tiden bruges på at overbevise nogle af nej-stemmerne til at skifte side.

Ole Helmersen mener, at det er usandsynligt, at det scenarie vil føre til et nyt resultat. Så er en et nyt parlamentsvalg eneste anden udvej.

En ny regering kan vælge at trække den såkaldte artikel 50 tilbage og dermed annullere brexit. Ole Helmersen tør ikke give et bud på, om det er et realistisk udfald.

- Alt kan ske i den her brexit-situation, og det kan det virkelig stadig, fordi det er stadig en fuldstændig kaotisk situation, som de britiske politikere har bragt sig selv i, siger han.

Når partierne mødes for at stemme om aftalen lørdag, kan de ifølge Ole Helmersen også vælge at stemme andet igennem. For eksempel at der skal være en ny folkeafstemning om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU.

Foruden DUP har også Det Skotske Nationalparti (SNP) og Labour sagt, at de ikke vil støtte aftalen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce