Annonce
forside

Lektor går i kødet på medierne: - De skaber negativt billede af Udkantsdanmark

Lektor Michael Bøss giver medierne en stor del af skylden for billedet af yderområderne som en rådden banan.

Negative begreber som Udkantsdanmark og den rådne banan skyldes mediernes manglende vilje til at sætte positiv fokus yderområder som Ærø, mener lektor Michael Bøss.

På Ærø er 150 - hovedsageligt lokale - tilhørere lørdag mødt op på den lokale friskole for at lytte til samfundsdebattører med holdninger til udvikling af Danmark.

Det sker som led i konferencen "Oprør fra udkanten", hvor lektor ved Aarhus Universitet, Michael Bøss, skyder med skarpt efter medierne.

- Der er kun to dagblade, der dækker begivenheder udenfor storbyen. Det er Weekendavisen og Kristeligt Dagblad, men også tv-stationerne har et ansvar for det negative billede, der er skabt af yderområderne, siger Michael Bøss.

Annonce

- Den teknologiske udvikling svigtede

Ifølge Michael Bøss ønsker en ud af fem indbyggere i de større byer at bo på landet, men samtidig affolkes landområderne ofte med den begrundelse, at der ikke er nok kultur.

Dette argument anfægter Michael Bøss og understreger, at en af udfordringerne for yderområderne er et negativt medieskabt billede.

En anden og måske mere konkret udfordring er den teknologiske udvikling, som har svigtet siger han.

- Tilbage i halvfemserne var begrebet Udkantsdanmark positivt ment, og der var optimisme, fordi man troede på, at den teknologiske udvikling ville få folk til at bosætte sig og etablere virksomheder på landet.

- Men sådan gik det ikke, siger Michael Bøss.

Han vurderer, at den teknologiske udvikling i stedet for at få folk til at slå sig ned og etablere virksomhed i yderområder som Ærø.

- Den teknologiske udvikling svigtede. Den kom til at betyde centralisering og levede ikke op til forventningerne, siger Michael Bøss, som på fredag udgiver bogen "Det demente samfund".

Han har tidligere udgivet bogen "Udkantens verden", men den er overhalet indenom, og det råder han bod på med "Det demente samfund", siger han.

- Jeg har en anden holdning i dag, siger Michael Bøss.

Tidligere redaktør skælder ud

Næste samfundsdebattør på scenen er tidligere redaktør på Ekstrabladet, Bent Falbert.

Det sker klokken 14, hvor Bent Falbert griber mikrofonen i en sal, hvor de betalende gæster kommer fra hele Danmark.

Forud for sit oplæg afslører Bent Falbert dog, hvad han har tænkt sig at byde ind med.

- Jeg kommer for at skælde ud, som jeg plejer, siger han med et glimt i øjet.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce