Annonce
Sport

Lejeglade Esbjerg tager 2017-spøgelse med ro

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Esbjerg er blevet forstærket med en håndfuld lejede spillere, og derfor forventer sportschef overlevelse.

Fredag aften genoptager Esbjerg fB jagten på overlevelse i 3F Superligaen, når FC København besøger vestjyderne.

Annonce

Esbjergensernes startopstilling kommer formentlig til at bære præg af, at klubben i januars transfervindue skiftede flittigt ud. Kevin Conboy blev hentet permanent, mens Vito Mannone, Rafal Kurzawa, Ante Erceg, Søren Reese og Franz Brorsson blev hentet på lejeaftaler.

Set udefra kan det give et flashback til foråret 2017. Dengang gik Esbjerg også ind til den afsluttende del af sæsonen med en faretruende nedrykning over hovedet.

I et forsøg på at afværge degradering havde daværende sportsdirektør Ted van Leeuwen lystigt lejet eller hentet spillere fra Georgien, Grækenland og Ghana på korte kontrakter, men uden det store afkast.

Nuværende EfB-sportschef Jimmi Nagel frygter ikke en gentagelse, for i hans øjne er det denne gang mere sikre kort, klubben har hentet.

- Udefra set ligner det den samme manøvre, og det skræmmer måske lidt. Men jeg vil sige, at det i foråret 2017 var lidt mere eksotiske og uprøvede kræfter, der kom ind. Vi føler selv, at vi har hentet spillere fra en anden hylde den her gang, siger sportschefen.

Han medgiver, at det på den lange bane sjældent er sundt at leje for mange spillere, men at det aktuelt er midlet til at lokke gode spillere til en nedrykningsaspirant.

- I den optimale verden ville vi helst ikke have så mange lejespillere, men for at få så meget kvalitet som muligt før et vigtigt forår, så er det lejespillere, der giver mest mening.

- Hvis vi havde kontaktet nogle af dem, som vi har lejet, og fortalt at vi ville skrive en tre-fireårig kontrakt med dem, så ville nogle af dem nok have sagt nej, fordi de frygtede en nedrykning.

- I sidste ende ville det have betydet, at vi ikke ville have fået spillere af lige så høj kvalitet. Vi er gået efter at have fået så høj kvalitet ind som muligt, og samtidig har vi været økonomisk ansvarlige, hvis det værste skulle ske, siger Jimmi Nagel.

Tre hold rykker ud af Superligaen i denne sæson. Før foråret ligger Esbjerg næstsidst og skal som minimum overhale et hold for at undgå direkte nedrykning, men i stedet kunne spille playoffkampe om at blive i rækken.

Der er tre point ned til Silkeborg på sidstepladsen, mens der er fire point op til Hobro og ni til Sønderjyske.

På baggrund af blandt andet de nye tilgange ser Jimmi Nagel lyst på vestjydernes overlevelseschancer.

- Vi ved, at vi er en del af bundkampen, og det er vi, indtil den sidste spilledag er overstået. Men i løbet af vinteren har vi fået mere kvalitet ind i truppen, og der er en fornyet optimisme.

- Formår vi at stå sammen som et hold, og det er jeg sikker på, at vi kommer til, så skal vi nok indfri vores fælles mål om at sikre overlevelse, siger sportschefen.

Esbjerg-FCK begynder klokken 19.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce