Annonce
Danmark

Leif Mikkelsen har selv været i Kristian Jensens sted: - Så kan man så sidde der og ligne en idiot

Kristian Jensen (V) fik lørdag frataget sit ordførerskab uden at få noget andet i stedet. Det har kun en venstrepolitiker oplevet før ham - og han er ikke venstrepolitiker længere. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den tidligere så magtfulde Kristian Jensen kan nu se frem til en tilværelse som spøgelse på borgen. Et folketingspost uden ordførerskab eller udvalgsposter har ingen værdi overhovedet - man kan knap nok finde folk, der vil spise frokost med en, siger tidligere MF'ere, der har prøvet det samme.

Magtspil: Blot én venstrepolitiker har som Kristian Jensen prøvet at få frataget sit ordførerskab uden at få noget andet i stedet. Og han er ikke venstrepolitiker længere.

Da avisen Danmark fanger Leif Mikkelsen går han og nyder livet i Silkeborg ved at fælde træer i skoven. Et øjeblik endnu er han stadig landsformand for Liberal Alliance, men efter 25. april er han pensioneret politiker.

I 2006 var han central ordfører i Venstre og i gang med at tegne streger til et nyt danmarkskort som kommunalordfører i forhandlinger om den reform, der gjorde 271 kommuner til 98. Men efter en længere kamp for at gøre Venstre mere liberalt og mindre midtsøgende, hvor han i den grad ragede uklar med daværende partiformand og statsminister Anders Fogh Rasmussen, fik han frataget sin post. Og så var der tomt.

- Når man som Kristian Jensen og jeg har oplevet at få frataget sit ordførerskab, har man ingen platform længere, ingen ret til at udtale sig. Man kan ikke mene noget som helst, siger Leif Mikkelsen.

Han fik ikke som Kristian Jensen også inddraget sine udvalgsposter, men det ville ikke have gjort den store forskel.

- Når man ikke er ordfører kan man kun bruge udvalgsposterne til at fylde sin tid med at læse papirer. Det er ordføreren, der fører ordet. Så kan man så sidde der og ligne en idiot. Det er altså svært, når man har været højt på strå, siger Leif Mikkelsen.

Annonce

Det er meget brutalt at fjerne alt. Det er virkelig et signal, som jeg går ud fra, at Kristian Jensen overhovedet ikke misforstår: Smut af, kammerat, vi har ikke noget at bruge dig til i dette parti.

Leif Mikkelsen, tidligere Venstre, nu landsformand i Liberal Alliance

Smut, kammerat

Hvis Leif Mikkelsen skal sammenfatte Kristian Jensens situation som medlem af Folketinget uden ordførerpost eller udvalgsplads, gør han det sådan:

- Der er absolut intet fornuftigt at lave i Folketinget i den situation.

Kristian Jensen vil formentlig også komme til at opleve, at det heller ikke blevet helt nemt uden for Folketinget. Medlemmerne bruger ofte mandage og fredage på at være ude i landet for at holde møder med baglandet, organisationer og virksomheder f.eks.

- Men det giver ikke mening længere, fordi der er heller ikke nogen der, der gider at snakke med dig. De ved godt, at du ingenting kan. Det har ingen værdi at sidde i Folketinget på den måde. Så enkelt er det.

- Det er meget brutalt at fjerne alt. Det er virkelig et signal, som jeg går ud fra, at Kristian Jensen overhovedet ikke misforstår: Smut af, kammerat, vi har ikke noget at bruge dig til i dette parti. Man kan som folketingsmedlem ikke få en hårdere straf. Kun eksklusion, siger Leif Mikkelsen.

Leif Mikkelsen tog med det samme en beslutning om, at han derefter kun var medlem af Venstre på lånt tid. Da Ny Alliance (der senere blev til Liberal Alliance) blev dannet, skiftede han med samme.

- Det var en direkte følge af, at jeg fik frataget mit ordførerskab. Hvorfor skulle jeg henslæbe mit liv i Venstre? Det var der ingen grund til. Jeg tror ikke Kristian Jensen kommer til at skifte parti, men jeg er sikker på, at han kommer til at føle som jeg: Hvad skal jeg dog sidde her for?

- Så din lære er, at der groft sagt kun er to muligheder i sådan en situation: At bide tænderne sammen og håbe på et skift i ledelsen eller at finde noget helt andet at lave?

- Ja, og den første mulighed har nok lange udsigter i Venstre ...

Tydelig besked til vælgerne

Mens Leif Mikkelsen er den eneste venstrepolitiker, der også har oplevet at få frataget sit ordførerskab, er tidligere SF'er Özlem Cekic den eneste på tværs af partierne, der som Jensen også har oplevet at miste sine udvalgsposter. Hun fik frataget tjansen som ordfører for social, psykiatri, sundhed og ligestilling og sine almindelige udvalgsposter, da hun ikke ville stemme for en skatteaftale i 2012. Der var dog den lille finte, at SF ikke kunne fjerne hende fra posten som formand for Socialudvalget, fordi den manøvre ville kræve, at andre partier blev inddraget. Det er nemlig udvalgene og ikke partierne, der vælger formand.

Özlem Cekic reagerede ved at bruge sin tid uden for Christiansborg - blandt andet ved at skrive klumme for Ekstra Bladet under titlen På egne vegne.

- Men det var en voldsom oplevelse. Det tætteste man kunne komme en eksklusion. Det man oplever, når man får frataget sin ret til at tale på partiets vegne, er altomfattende på Christiansborg. Man kommer til at spise frokost alene. Ingen vil sidde sammen med en. Der bliver holdt fester, uden man bliver inviteret. Man er som et spøgelse på borgen. De eneste, man taler med, er folk fra andre partier, der har oplevet det samme.

Uden ordførerskab og udvalgsposter er der kun gruppemøder i partiet tilbage. Dem gik både Leif Mikkelsen og Özlem Cekic til.

- Men når man tager ordet, begynder de andre snakke med hinanden. Eller formanden rejser sig og går, siger Özlem Cekic.

- Man orker det næsten ikke. Når man siger noget, sidder folk bare og tænker: Hvad pokker gør han sig klog for, han er jo blevet frataget alt, siger Leif Mikkelsen.

- Er det rimeligt over for vælgerne og skatteborgerne, der betaler lønnen, at sætte folkevalgte ud af spillet på den måde?

- Ikke umiddelbart. Partiet kan sige, at der er spilleregler, der ikke er overholdt - det har jeg ingen mening om i Kristian Jensens tilfælde - og så er det en ret, gruppeledelsen har. Men man fortæller klart og tydeligt til de vælgere, der har stemt på vedkommende, at det fik de så ikke noget ud af, siger Leif Mikkelsen.

To gode råd

Drop borgen

Özlem Cekic, tidligere SF'er. Fik frataget ordførerskaber og udvalgsposter i 2012:

- Han skal deltage i gruppemøderne for at vise, at han holder hovedet højt. Men mit bedste råd er, at han skal droppe Christiansborg fuldstændigt. Når han kommer ud på den anden side, vil han opdage, at det er spild af tid at sidde blandt alle de magtkampe derinde. Han kommer til at slide sig selv ned. Det ved han ikke lige nu, fordi nu pumper adrenalinen i hans krop 24-7. Han skal bruge sine kompetencer til andet end at slås med mennesker, der går op i kommaer og formalier i stedet for indhold. Hvis han ikke vil droppe borgen, vil jeg sige: Lav en masse aktiviteter uden for Christiansborg - det vil give ham energien til at komme gennem dagene på Christiansborg.

Stå fast

Jan Johansen, socialdemokratisk kulturordfører. Mistede syv mindre ordførerskaber i 2014, fordi han stemte for et forslag fra Enhedslisten om dagpengeregler, som den Helle Thorning Schmidt-ledede regering var imod.

- Kristian Jensen må have været bevidst om, at det ville få konsekvenser, at han kom med en solomelding, så mit råd til ham er, at han skal stå fast på, hvad han mener. Han skal se sig i spejlet og sige, at han gjorde det rigtige. Man må ikke vakle. Kulden, som man oplever fra især partifæller, kan kun tackles ved at være stærk og standhaftig. Når man begiver sig ud i sådan noget, må man være skråsikker. Det er ikke let. Jeg var selv ude i, at jeg ikke ville genopstille, men fordi jeg holdt fast og stod stærk, kunne jeg lytte til de mange, der sagde, at jeg skulle kæmpe videre. De ville bare ikke sige det højt.

Sagen kort

Lørdag aften publicerede Jyllands-Posten et interview med Kristian Jensen (V), tidligere næstformand og nu også tidligere arktisordfører og klimaforhandler. I interviewet foreslog han, at Venstre skal gå sammen med Socialdemokratiet, Radikale og Konservative om en reformplan, der skal sikre dansk økonomi de næste ti år.

Kort efter udsendte Venstre en pressemeddelelse om, at Kristian Jensen som en konsekvens af sin solomelding fik frataget både ordførerpost og alle udvalgsposter.

Søndag gav Kristian Jensen et nyt interview til TV Midtvest, hvor han sagde, at den hårde reaktion kom bag på ham, men at han vil være medlem af Venstre til "den dag, jeg bliver lagt i graven".

Mandag skrev Politiken, at Kristian Jensen har afsøgt mulighederne for at blive den næste formand for Danmarks Idrætsforbund. Et job der vil kræve, at han træder ud af Folketinget.

Tirsdag åbnede Jakob Ellemann Jensen en dør på klem for Kristian Jensen, da han på et spørgsmål fra Ritzau om, hvorvidt den tidligere næstformand er en færdig mand i Venstre, svarede:

"Nej, selvfølgelig ikke. Kristian Jensen har været medlem af Venstres folketingsgruppe i 20 år og har været næstformand i ti år, han har været gruppeformand, han har været finansminister. Han er en fremragende kapacitet."

- Vi har højt til loftet i Venstre, men der er et loft. Og når man brager hovedet igennem det, så har det også nogen konsekvenser, sagde Jakob Ellemann Jensen inden gruppemøde i Venstre tirsdag. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Da Leif Mikkelsen fik frataget sit ordførerskab i Venstre, vidste han med det samme, at han skulle finde en vej ud af partiet. Han skiftede senere til Ny Alliance, der blev til Liberal Alliance, hvor han blev landsformand. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olensen/Scanpix Ritzau
Özlem Cekic begyndte at kigge efter liv uden for borgen, da hun fik frataget sit ordførerskab i SF. Hun er ikke længere medlem af partiet. Arkivfoto: Celina Dahl/Scanpix Ritzau
For Jan Johansen var det vigtigt at stå fast og ikke give sig en tomme, da mistede ordførerskaber for at gå på tværs af partilinjen i Socialdemokratiet. Han er siden blevet genvalgt to gange og er nu kulturordfører. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce