Otterup: Leif Sørensen var bare en lille knægt, da han i starten af 1950'erne begyndte til fodbold i B47 i Esbjerg. I dag er han 82 år og stadig aktivt medlem i Otterup Boldklub.
- Helt grundlæggende handler det om mit legegen. Det handler om sammenholdet. Glæden ved at score og omvendt også det at få kritik for ikke at stå det rigtige sted, når man skal forsøge at forhindre det modsatte hold i at score. Det giver mig bare et break, som jeg virkelig nyder, siger Leif Sørensen.
Ikke bænkevarmer
Trods sin høje alder insisterer Leif Sørensen på at være ude på banen, når han mødes med holdet, hvad end det er til træning, eller når det virkeligt gælder.
- Jeg kan godt lide, der bliver gået til den. Det er jo derfor, jeg bliver ved med at troppe op, når holdet samles. Det der med at stå på mål eller at sidde på bænken, det er altså slet ikke mig, siger Leif Sørensen.
Han har været medlem af Otterup Boldklub ad to omgange. For cirka fem år siden meldte han sig ind i en anden klub, fordi han efterhånden syntes, han havde befundet sig på bænken lige lovligt længe. Men for tre år siden, besluttede han sig dog for at vende tilbage.
- Når jeg er med på et hold, er det vigtigt for mig at være med. Jeg vil ikke bare sidde ude på bænken og kigge på under en hel kamp. Hvis jeg bare ender med at sidde og glo, går jeg altså over til nogen andre. Jeg er ikke til at være sammen med, hvis ikke jeg har fået lov til at motionere, understreger Leif Sørensen.
Undgik operation
Da Leif Sørensen rundede 75 år, begyndte han at få bøvl med sit ene knæ. Så slemt, at han var på nippet til at skulle have foretaget en knæoperation. Men i overensstemmelse med både sin fysioterapeut og sin læge besluttede han sig for at tilrettelægge et træningsprogram.
- Det er lykkes mig at få genopbygget nok muskulatur omkring mit knæ, så jeg nu har fået at vide, at jeg ikke behøver at blive opereret alligevel. Min fysioterapeut har sagt, jeg bare skal fortsætte med at klø på, så det gør jeg, siger Leif Sørensen.
Under den seneste nedlukning har de lokale fodboldklubber også været tvunget til at holde lukket. Det har dog ikke forhindret Leif Sørensen i at holde sig i gang. Hver anden dag løber han fire kilometer.
Leif SørensenJeg vil helst ikke stoppe med at være aktiv. Hvis ikke det kan blive fodbold eller løb, vil jeg finde noget andet at kaste mig over. Det sidste, jeg kunne finde på at gøre, var at sætte mig i en lænestol og se fjernsyn fra morgen til aften.
- Jeg vil helst ikke stoppe med at være aktiv. Hvis ikke det kan blive fodbold eller løb, vil jeg finde noget andet at kaste mig over. Det sidste, jeg kunne finde på at gøre, var at sætte mig i en lænestol og se fjernsyn fra morgen til aften, siger Leif Sørensen.
Familiens opbakning
Leif Sørensen agter at kunne fortsætte med at spille fodbold et stykke tid endnu. Også selvom familien og vennerne nogle gange kan udtrykke en smule bekymring.
- "Du styrer det jo selv," siger de ofte til mig. Men jeg kan da også godt nogle gange blive mødt med spørgsmålet, om jeg ikke snart burde stoppe. Det kan da godt være, jeg snart skal det. Men så skal det være nogen med forstand på det (en sundhedsfaglig, red.), der skal sige det til mig, siger Leif Sørensen.