Annonce
Sport

Leicester fortsætter drømmesæson og sætter Arsenal af

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Med en 2-0-sejr manifesterede Leicester sig i Premier League-toppen og slog stort hul til Arsenal i top-4-ræs.

Tottenham og Manchester United roder aktuelt rundt i Premier Leagues nederste halvdel, men dette til trods tyder meget lidt på, at Arsenal skal slutte i top-4, der giver adgang til Champions League.

Derimod har Leicester ambitiøse planer om at slutte i dette fornemme selskab for første gang siden det sensationelle mesterskab i 2016.

Lørdag aften blev det understreget af Kasper Schmeichel og holdkammeraterne, der på hjemmebane vandt med 2-0 over Arsenal.

Med sejren drøner Leicester helt op på andenpladsen med 26 point for 12 kampe, inden Manchester City med 25 point søndag aften møder førerholdet fra Liverpool på udebane.

I kapløbet om top-4 var det altså en særligt vigtig kamp for Arsenal, men det endte i skuffelse, fortjent nederlag og en aktuel sjetteplads med 17 point.

Tydeligvis fyldt med selvtillid angreb Leicester lystigt fra begyndelsen, og flere farlige situationer opstod foran Arsenal-målet.

London-klubben arbejdede sig stille og roligt ind i opgøret, og det burde have givet en føring efter et kvarter.

Efter et nærgående Arsenal-angreb havnede bolden hos Alexandre Lacazette, der misbrugte den gigantiske chance ved at skyde bolden snert forbi stolpen.

Omkring den halve time var Jamie Vardy tæt på i den anden ende, men ved bageste stolpe røg det hårde, kompetente indlæg imellem angriberens ben.

I starten af anden halvleg kom Leicester endnu tættere på føring, da Wilfred Ndidi på en stor chance sendte bolden på overliggeren.

Midtvejs i anden halvleg kom forløsningen så. Efter et mønsterangreb havnede bolden hos Jamie Vardy, der sendte bolden ind yderligt i målet til 1-0.

Det var Vardys 11. ligamål i sæsonen, og dermed er han alene i spidsen på topscorerlisten.

Få minutter senere burde han have bragt sin total op på 12, da han blev spillet helt blank, men hans afslutning ramte keeper Bernd Leno.

Nu var der malet Leicester ud over det hele, og snart skulle det blive 2-0. James Maddison afsluttede klogt uden for feltet med et skud nede ved stolpen, som Bernd Leno blot kunne stå og kigge på med et kvarter tilbage.

Arsenal havde tidligere i halvlegen haft en god mulighed for at udligne, og holdet fik korrekt et mål underkendt for offside, men målet til 0-2 punkterede Arsenals tro på point, og Leicester kunne endda have gjort det til 3-0.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce