Annonce
Navne

Legebarn og forretningsmand

Stifteren af Kompan Tom Lindhardt er død, 72 år.

DØDSFALD: Tom Lindhardt var først og fremmest et kreativt legebarn. Men det var egenskaber, der også gjorde ham til businessmand og mangemillionær.

Stifteren af Kompan døde, 72 år gammel, i sit hjem den 24. december.

Kunsten fyldte Tom Lindhardts liv allerede i barndomshjemmet på Godthåbsgade i Odense. Faren var formand for kunstforeningen på Wittenborg og tog ofte lille Tom med ud for at besøge fynske kunstnere.

Han blev dog uddannet som urmager, inden penslen og de skæve ideer for alvor kunne blive hans levevej. Det skete for alvor, da han fandt ud af stiksavens muligheder og skabte "Spilophønen" - et kulørt vippedyr til børn. Sammen med forretningsmanden Hans Mogens Frederiksen skabte han Kompan i 1970.

Det, som startede med leg med stiksav og plader, udviklede sig til et fynsk industri-eventyr. Virksomheden blev mere og mere international efterhånden som vippedyr og andre kulørte legeredskaber åd sig ind på eksportmarkederne. I 1986 gik Kompan på Fondsbørsen, og 10 år senere købte Lego sig ind i Kompan.

Tom Lindhardt solgte ud af sine aktier i Kompan gennem årene, men var aktiv i bestyrelsen helt frem til 2004, da han havde fået en blodprop i hjernen.

Selv om Tom Lindhardt altid betegnede sig selv som legebarnet i forretningen Kompan, så var han en dygtig sælger. Og selv om han betegnede sig selv som talblind og uinteresseret i penge, så gjorde hans ideer og Kompan ham til mangemillionær.

Han fortsatte i det kunstneriske spor, efter han havde sluppet Kompan. Blandt andet har han udstillet 200 af sine værker i et pakhus på Odense Havn.

Tom Lindhardt boede med sin kone Anne-Marie Bagger skiftevis i deres tre hjem i Odense, på Avernakø og på Mallorca.

Tom Lindhardt efterlader fem børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce