Annonce
Odense

Ledigheden stiger: Blå blok vil lade private hjælpe ledige i job

Det skal oftere være private aktører frem for kommunale medarbejdere, der skal hjælpe Odenses ledige ud af den for lange arbejdsløshedskø. Det foreslår tre borgerlige partier. Arkivfoto
Trods millioninvesteringer i at forkorte køen af arbejdsløse stiger ledigheden i Odense. Det vil tre borgerlige partier ændre på ved i højere grad at lade private aktører hjælpe ledige i job. Foreløbigt har det røde flertal sagt ja til at undersøge idéen nærmere.

For anden måned i træk er Odenses arbejdsløshedskø blevet længere.

Og det på trods af, at landsgennemsnittet holder sig i ro - og at der investeres millioner af odenseanske kommunekroner i at få flere i job og ad den vej skaffe flere skatteindtægter til velfærd.

- Det er relativt foruroligende, at ledigheden stiger i en højkonjunktur. Vi gør ikke nok, konstaterede Christoffer Lilleholt, Venstres politiske ordfører, onsdag aften i byrådssalen, da partiet sammen med Konservative og Dansk Folkeparti foreslog at privatisere dele af jobcentrets opgaver. Det skal ske for på bedre vis at kunne nå byrådsambitionen om i 2020 at have samme ledighed som landets kommuner i gennemsnit. Det tal hedder i dag 3,8 procent - i Odense er ledigheden på 5,0 procent.

- Fremfor en fortsat ret kurs imod landsgennemsnittet er der sket en hård opbremsning, som vi skal tage meget alvorligt. Vi er nødt til at sætte alle sejl til nu, lød det fra de tre borgerlige partier.

Konservatives Tommy Hummelmose erkendte imidlertid, at der ingen garantier er for, at private jobkonsulenter gør det bedre end de kommunale.

- Det ved vi faktisk ikke, om de gør. Men vi har en tro på, at det skal undersøges. Det er private virksomheder med hånden på kogepladen, for får de ikke ledige i job, mister de jo opgaven. Og de vil bringe nye, innovative idéer ind i vores kommune, argumenterede han.

Det samme gjorde Christel Gall fra Dansk Folkeparti.

- Med de mange ledige, vi har, er vi nødt til at undersøge andre muligheder end det, vi gør i dag. Vi kan ikke være andet bekendt, sagde hun.

Annonce

Det vedtog byrådet også

1. Et enigt byråd gav Enhedslistens Mathilda Printzlau-Paulsen lov til at forlade byrådet. Som tidligere beskrevet har hun tidsmæssigt svært ved at få medicinstudie og byrådsarbejde til at harmonere, og et halvt års tid efter, at hun trådte ind i byrådssalen, træder hun derfor nu ud igen.

Afløser bliver den 44-årige, læreruddannede Søren Freiesleben. Han er 4. stedfortræder i partiet, hvor to foran ham på listen er flyttet fra byen, og en tredje ønsker at blive fritaget af helbredsmæssige årsager.

2. Det blev et klart nej tak til Enhedslistens forslag om at etablere en borgerrådgiver i Odense Kommune. 39 andre kommuner har en sådan rådgiver - inklusiv andre store byer som København, Aalborg og Esbjerg - men et stort flertal i Odenses byråd mener ikke, at en borgerrådgiver er nødvendig for at sikre borgernes retssikkerhed og give den bedst mulige kontakt til kommunen.

Blandt argumenterne er eksempelvis, at Børn- og Ungeforvaltningen allerede har en forældrerådgiver ansat, ligesom en ny, kommunal pårørendepolitik rummer to pårørenderådgivere.

3. Det handler om ligestilling og demokrati, understregede ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K), da byrådet sagde god for, at medlemmer af råd og nævn - for eksempel Ældrerådet og Handicaprådet - fremover kan få befordringsgodtgørelse på samme vilkår, som byrådets politikere får det.

4. Der var ingen politiske indvendinger mod at aflyse en såkaldt deklaration, der siden 1990 har betydet, at kommunen har kunnet gøre krav på et 46.000 kvadratmeter stort areal hos Odense Golfklub. Nu ligger det grønne areal, der vurderes at have en værdi af cirka 500.000 kroner, i stedet i hænderne på golfklubben, der har planer om inden for de kommende år at investere i forbedringer af banen.

- Det er vigtigt, vi som kommune giver vores foreninger og virksomheder de bedst mulige forhold, hvor det er muligt, fremhævede by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) i byrådssalen.

Plejer er død

Tilbage i marts havde politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget en lignende diskussion om privatisering, men rådmand Brian Dybro (SF) var onsdag ikke afvisende over for at tage den igen.

- Jeg har en meget pragmatisk tilgang til det her forslag. Vi skal gøre det med mest effekt, og derfor bruger vi gerne private aktører dér, hvor det giver mening.

- Men jeg vil også holde fast i, at vi har skabt resultater. I 2017 var ledigheden i Odense på 6,4 procent. Vi er ikke i mål, men vi retter hele tiden til, tager nye initiativer, og "plejer" er død for længe siden. Og så må vi ikke glemme, at vi i kommunen har voldsomt dygtige medarbejdere, der knokler hver dag, fremhævede Dybro.

Hos Enhedslisten efterlyste Reza Javid evidens for de privates formåen.

- Forslaget bygger på en antagelse af, at private er bedre og billigere. Men der er behov for dokumentation for, at private er bedre til at få ledige i arbejde end kommunale medarbejdere, sagde han.

Alle partier endte dog med at give deres ja til, at sagen og privatiserings-idéen sendes videre til behandling og til mere diskussion i Beskæftigelses- og Socialudvalget, så der sikres "højest mulig effekt af de beskæftigelsesrettede indsatser".

Som Socialdemokraternes Cæcilie Crawley formulerede det:

- Vi deler de borgerliges bekymring for, at vi ikke hurtigere nærmer os landsgennemsnittet for ledighed. Vi har sat meget i søen, men er nødt til at speede op. Men det her område er så komplekst, at der ikke findes hverken snuptagsløsninger eller initiativretssager (som de borgerliges forslag, red.), der løser problemerne.

Odense Kommunes budget til de såkaldt beskæftigelsesrettede indsatser er på 250 millioner kroner. Af dem bliver 56 millioner på nuværende tidspunkt brugt på at betale private aktører.

- Det er private virksomheder med hånden på kogepladen, for får de ikke ledige i job, mister de jo opgaven, sagde Tommy Hummelmose (K) onsdag i byrådssalen som et af argumenterne for at privatisere dele af jobcentrenes opgaver. Arkivfoto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce