Annonce
Odense

Ledigheden stiger: Blå blok vil lade private hjælpe ledige i job

Det skal oftere være private aktører frem for kommunale medarbejdere, der skal hjælpe Odenses ledige ud af den for lange arbejdsløshedskø. Det foreslår tre borgerlige partier. Arkivfoto
Trods millioninvesteringer i at forkorte køen af arbejdsløse stiger ledigheden i Odense. Det vil tre borgerlige partier ændre på ved i højere grad at lade private aktører hjælpe ledige i job. Foreløbigt har det røde flertal sagt ja til at undersøge idéen nærmere.

For anden måned i træk er Odenses arbejdsløshedskø blevet længere.

Og det på trods af, at landsgennemsnittet holder sig i ro - og at der investeres millioner af odenseanske kommunekroner i at få flere i job og ad den vej skaffe flere skatteindtægter til velfærd.

- Det er relativt foruroligende, at ledigheden stiger i en højkonjunktur. Vi gør ikke nok, konstaterede Christoffer Lilleholt, Venstres politiske ordfører, onsdag aften i byrådssalen, da partiet sammen med Konservative og Dansk Folkeparti foreslog at privatisere dele af jobcentrets opgaver. Det skal ske for på bedre vis at kunne nå byrådsambitionen om i 2020 at have samme ledighed som landets kommuner i gennemsnit. Det tal hedder i dag 3,8 procent - i Odense er ledigheden på 5,0 procent.

- Fremfor en fortsat ret kurs imod landsgennemsnittet er der sket en hård opbremsning, som vi skal tage meget alvorligt. Vi er nødt til at sætte alle sejl til nu, lød det fra de tre borgerlige partier.

Konservatives Tommy Hummelmose erkendte imidlertid, at der ingen garantier er for, at private jobkonsulenter gør det bedre end de kommunale.

- Det ved vi faktisk ikke, om de gør. Men vi har en tro på, at det skal undersøges. Det er private virksomheder med hånden på kogepladen, for får de ikke ledige i job, mister de jo opgaven. Og de vil bringe nye, innovative idéer ind i vores kommune, argumenterede han.

Det samme gjorde Christel Gall fra Dansk Folkeparti.

- Med de mange ledige, vi har, er vi nødt til at undersøge andre muligheder end det, vi gør i dag. Vi kan ikke være andet bekendt, sagde hun.

Annonce

Det vedtog byrådet også

1. Et enigt byråd gav Enhedslistens Mathilda Printzlau-Paulsen lov til at forlade byrådet. Som tidligere beskrevet har hun tidsmæssigt svært ved at få medicinstudie og byrådsarbejde til at harmonere, og et halvt års tid efter, at hun trådte ind i byrådssalen, træder hun derfor nu ud igen.

Afløser bliver den 44-årige, læreruddannede Søren Freiesleben. Han er 4. stedfortræder i partiet, hvor to foran ham på listen er flyttet fra byen, og en tredje ønsker at blive fritaget af helbredsmæssige årsager.

2. Det blev et klart nej tak til Enhedslistens forslag om at etablere en borgerrådgiver i Odense Kommune. 39 andre kommuner har en sådan rådgiver - inklusiv andre store byer som København, Aalborg og Esbjerg - men et stort flertal i Odenses byråd mener ikke, at en borgerrådgiver er nødvendig for at sikre borgernes retssikkerhed og give den bedst mulige kontakt til kommunen.

Blandt argumenterne er eksempelvis, at Børn- og Ungeforvaltningen allerede har en forældrerådgiver ansat, ligesom en ny, kommunal pårørendepolitik rummer to pårørenderådgivere.

3. Det handler om ligestilling og demokrati, understregede ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K), da byrådet sagde god for, at medlemmer af råd og nævn - for eksempel Ældrerådet og Handicaprådet - fremover kan få befordringsgodtgørelse på samme vilkår, som byrådets politikere får det.

4. Der var ingen politiske indvendinger mod at aflyse en såkaldt deklaration, der siden 1990 har betydet, at kommunen har kunnet gøre krav på et 46.000 kvadratmeter stort areal hos Odense Golfklub. Nu ligger det grønne areal, der vurderes at have en værdi af cirka 500.000 kroner, i stedet i hænderne på golfklubben, der har planer om inden for de kommende år at investere i forbedringer af banen.

- Det er vigtigt, vi som kommune giver vores foreninger og virksomheder de bedst mulige forhold, hvor det er muligt, fremhævede by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) i byrådssalen.

Plejer er død

Tilbage i marts havde politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget en lignende diskussion om privatisering, men rådmand Brian Dybro (SF) var onsdag ikke afvisende over for at tage den igen.

- Jeg har en meget pragmatisk tilgang til det her forslag. Vi skal gøre det med mest effekt, og derfor bruger vi gerne private aktører dér, hvor det giver mening.

- Men jeg vil også holde fast i, at vi har skabt resultater. I 2017 var ledigheden i Odense på 6,4 procent. Vi er ikke i mål, men vi retter hele tiden til, tager nye initiativer, og "plejer" er død for længe siden. Og så må vi ikke glemme, at vi i kommunen har voldsomt dygtige medarbejdere, der knokler hver dag, fremhævede Dybro.

Hos Enhedslisten efterlyste Reza Javid evidens for de privates formåen.

- Forslaget bygger på en antagelse af, at private er bedre og billigere. Men der er behov for dokumentation for, at private er bedre til at få ledige i arbejde end kommunale medarbejdere, sagde han.

Alle partier endte dog med at give deres ja til, at sagen og privatiserings-idéen sendes videre til behandling og til mere diskussion i Beskæftigelses- og Socialudvalget, så der sikres "højest mulig effekt af de beskæftigelsesrettede indsatser".

Som Socialdemokraternes Cæcilie Crawley formulerede det:

- Vi deler de borgerliges bekymring for, at vi ikke hurtigere nærmer os landsgennemsnittet for ledighed. Vi har sat meget i søen, men er nødt til at speede op. Men det her område er så komplekst, at der ikke findes hverken snuptagsløsninger eller initiativretssager (som de borgerliges forslag, red.), der løser problemerne.

Odense Kommunes budget til de såkaldt beskæftigelsesrettede indsatser er på 250 millioner kroner. Af dem bliver 56 millioner på nuværende tidspunkt brugt på at betale private aktører.

- Det er private virksomheder med hånden på kogepladen, for får de ikke ledige i job, mister de jo opgaven, sagde Tommy Hummelmose (K) onsdag i byrådssalen som et af argumenterne for at privatisere dele af jobcentrenes opgaver. Arkivfoto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce