Annonce
Kerteminde

Leder på plejecentret i Rynkeby: - Vi vil fremover bruge de lokale, hvis de er konkurrencedygtige

Fremover kan det være, at fødevarerne på Dalsbo Plejecenter kommer fra lokale leverandører Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg.
Med visheden om at en stor del af budgettet kan bruges hos lokale leverandører, vil Dalsbo Plejecenter i Rynkeby til at kigge de lokales vej, såfremt de er konkurrencedygtige.

Rynkeby: Indtil nu har Dalsbo Plejecenter ikke vidst, at de måtte bruge lokale leverandører i et vidt omfang. Og det er en meddelelse, der vækker begejstring hos lederen af plejecentret, Anne Schmidt-Nielsen.

- Det er helt nyt for, men det er dejligt for kommunens institutioner og for de lokale forretningsdrivende, at vi nu får mulighed for at handle lokalt. Vi vil støtte de lokale, såfremt prisen er den samme eller lavere.

Ifølge byrådspolitikeren Knud Ahrnkiel er kun 37 procent af det samlede budget underlagt Fællesindkøb Fyn-aftalen, og det giver en stor frihed hos den budgetansvarlige på de decentrale enheder i kommunen til at administrere pengene efter eget ønske.

Annonce

Må smide mælk ud

En af goderne i Fællesindkøb Fyn-aftalen er, at der kan handles store sortimenter til en fordelagtig pris, men som et mindre plejecenter er det ikke altid smart.

- Vi skal købe stort ind, men vi kan ikke nå at bruge de store partier. Vi har måtte smide mælk ud, fordi det ikke kan holde sig, siger Anne Schmidt-Nielsen.

Men selvom Anne Schmidt-Nielsen gerne vil bruge de lokale leverandører, kommer hun ikke til at rende til købmanden hele tiden.

- Vi kommer ikke ned og handler hele tiden, for det koster tid og penge. Men den lokale købmand bringer ud, så i fremtiden kan vi bestille varerne ved ham og få dem leveret.

Var bange for at få en bod

Anne Schmidt-Nielsen har længe gerne villet handle lokalt, men har ikke turde. - Vi har fået at vide flere gange fra den lokale indkøbsafdeling, at vi får en bod, hvis vi bruger lokale leverandører. Så det har vi ikke gjort.

Det er ikke klart for Anne Schmidt-Nielsen, hvorfor plejecentret har fået den melding, når realiteten er en anden.

- Jeg ved ikke, hvorfor vi har fået at vide, at vi vil få en bod, men vi har fået det at vide mange gange, og det har andre institutioner også.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce