Annonce
Odense

Leder i ungdomsskolen: Hun er en solstrålehistorie

Allan Hejnfelt glæder sig over at Stine Bang Larsen nu bliver FN-delegat. Arkivfoto: Mads Hansen
At være ordblind kan betyde, at man læser dårligt på grund af problemer med synet, hørelsen eller at kende forskel på højre og venstre. Løsningerne er lige så forskellige som årsagerne, forklarer Allan Hejnfelt, der i mange år arbejdede med ordblinde i Odense Kommune og nu er ungekoordinator i UngOdense, hvor han arbejder sammen med Stine Bang Larsen.

Dybest set er det ikke raketvidenskab, forklarer Allan Hejnfelt. Han er tidligere specialundervisningslærer og leder i ungdomsskolen i Odense, og han taler om de mange unge mennesker, han har hjulpet med at lære at læse og skrive.

- Jeg er ambivalent omkring begrebet ordblindhed. Ordblindhed betyder for mig bare, at man har svært ved at læse og skrive, forklarer Allan Hejfelt, der i dag er ungekoordinator i UngOdense.

Ordblindhed har mange årsager, fortæller han. Dårligt syn er én af dem, dårlig hørelse en anden. En tredje er omvendt højre-venstre-funktion. Løsningerne kan være briller, høreapparat eller at vende bogen på hovedet. Derudover er der psykiske årsager, som kan medvirke til, at man har svært ved at læse og skrive.

- Det er de værste. Det kan være svært at finde ud af årsagen, fortæller Allan Hejnfelt.

Han husker en dreng, som hverken havde problemer med syn, hørelse eller højre-venstre-funktionen. Efter lang tid, fandt han ud af, at han havde et problem med, at hans storebror stod til at arve familievirksomheden. Så sad de og snakkede om det. Drengen var interesseret i historiske emner, og en dag talte de om Churchill. Drengen fortalte en helt korrekt anekdote, men Allan Hejnfelt sagde, at det troede han ikke på. Næste gang, de mødtes, havde drengen bøger med, hvor han kunne vise, at det var rigtigt. Og så var han i gang med at læse.

Allan Hejnfelt kender Stine Bang Larsen fra ungdomsgruppen Slænget med tilknytning til ungdomsskolen. Her arbejder hun med at lave ungdomsklubber i Uganda, hvor der bl.a. er fokus på at modvirke spredning af HIV/AIDS blandt børn og unge. Stinge Bang Larsen er udnævnt til FN ungdomsdelegat og klarer sig godt på universitetet, selvom hun tidligere havde store problemer med ordblindhed. Da hun kom til Slænget i 1. g. havde hun overvundet sin ordblindhed så meget, at hun kunne klare sig i gymnasiet.

- Det er ikke for sjov, at hun kom på talentholdet. Hun er en solstrålehistorie, siger Allan Hejnfelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce