Annonce
Assens

Leder: - Det kan være svært at indfri forældres forventninger

Leder i Myndighed Social Bente Stokholm afviser, at kommunens økonomi kommer før borgerens behov.Arkivfoto: Kim Rune
Bente Stokholm, som er leder af Myndighed Social ved Assens Kommune, afviser, at hensynet til Assens Kommunes økonomi har højere prioritet end borgernes behov i visitationen. Hun vil ikke kommentere den konkrete sag om beskæftigelsessamværs- og tilbud til Rasmus Jørgensen.

- Er der en regel om, at sagsbehandlere helst skal visitere til tilbud internt i Assens Kommune?

- Nej. Man laver en faglig vurdering ud fra oplysninger i sagen og interviews, typisk med forældre og den unge selv. Ud fra det peger man på et tilbud. Typisk sender man det i matchning i interne eller eksterne tilbud, hvor man spørger, om de vil kunne tilfredsstille de ønsker, borgeren har, og så indstiller vi til et tilbud af den ene eller anden art. Er man ikke enig i det, så er det helt normal procedure, at sagen ryger til Ankestyrelsen.

- Vil I helst bruge Assens Kommunes egne tilbud?

- Selvfølgelig vil vi helst det, for hvis der ikke var borgere til dem, var man nødt til at lukke dem. Det er ren logik.

- Er det dyrere at visitere til et tilbud uden for Assens Kommune?

- Det behøves det ikke at være. Men generelt i overgangen fra barn til voksen har forældrene nogle forventninger, som vi ikke altid kan matche, når man kommer over i voksenregi. Rent lovgivningsmæssigt er der nogle andre krav og regler, når man bliver 18 år, og det skaber jo nogle frustrationer, at paragrafferne ikke er så fleksible på voksenområdet.

- Når I skal visitere borgere, hvad vejer så tungest? Er det hensynet til borgernes egne ønsker, eller er det hensynet til kommunens økonomi?

- Det er hensynet til borgerens behov.

- Men i forhold til kommunens trængte økonomi, skal I så ikke arbejde ud fra, hvad tingene koster?

- Nej, men vi skal se på borgerens behov.

- Hvorfor giver man så ikke bare borgerne det, de selv ønsker?

- Det kan være, hvis borgerne har et ønske om et tilbud, som vi mener, at vi kan gøre ligeså godt, måske endda også billigere, og måske også bedre. Det er ikke altid, at borgernes ønsker og behov spiller på samme hammel.

- Rasmus og hans forældre mener ikke, han har fået et bedre tilbud.

- Ja, det ligger jo så ved Ankestyrelsen. Jeg ønsker ikke at udtale mig om den konkrete sag.

- Men når du siger, at det ikke er økonomien, der afgør det, hvorfor så ikke bare give borgerne det, de vil have?

- Når vi vurderer, at vi kan matche borgerens niveau og behov, så opfylder vi lovgivningen. Man har ikke frit valg. Du kan ikke sige, at du kun vil have et bestemt tilbud.

- Hvilken rolle spiller geografi og transport for de tilbud, I giver borgere?

- Som Assens Kommune er placeret på landkortet, er der rigtig mange udgifter til transport af borgere i min afdeling.

- Og hvad betyder det for de tilbud, borgerne får?

- Ikke noget, for det er de vilkår, vi har. Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt for Assens kommunes økonomi, som du selv er inde på er trængt, men det er ikke afgørende.

- Hvilke muligheder har I for at transportere borgerne?

- Hvis det er uden for kommunen, så er det som regel via taxaordninger, og hvis det er internt, så har vi på nogle af stederne nogle busser, som henter borgerne, hvor de bor. Så der kan være en forskel på, hvad det koster internt og eksternt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce