Annonce
Livsstil

LED - ingen vej udenom

Den lille ?driver? er beviseligt noget juks: Kort levetid og grimt lys. Forklaringen findes måske ?

Så vi prøver én gang til.

Forleden fik jeg sat stolen for døren - det var som sædvanligt Fruen, som var ude med riven:

- Er du klar over, at der kun er én ud af dine otte geniale LED-lamper i køkkenet, som stadig virker - det er helt til grin og skal ordnes inden jul - ellers er det skilsmisse ...

Nå, det sidste sagde hun ikke, men jeg kunne ligesom fornemme på tonen, at det var noget i den stil, hun mente: Få så fingeren ud - hvor svært kan det være?

Til mit forsvar vil jeg sige, at der også er en enkelt af de fire små lamper i emhætten, som stadig virker - og udskiftning kan i øvrigt være både svær OG dyr.

Sagen er, at da vi byggede om for få år siden, steg vi på øko- og klima-vognen: retro-pærer i de almindelige lamper og dertil 40-50 LED-spotlys fordelt i hele huset. Det meste lys kommer altså fra små "down-lights" indbygget i loftet - det er især smart i et hus med lave lofter, hvor det ellers er svært at få en god spredning af lyset.

Og samtidig er der det smarte ved LED, at lamperne udvikler så lidt varme, at de kan indbygges i lofter af eksempelvis træ - og som det hedder: direkte i isoleringen.

Annonce
? indeni: Den lille består af 13 komponenter, som er presset hårdt sammen - i den store er der 69 komponenter, som er jævnt fordelt.

Sunket i jorden

Så jeg købte stort ind af billige spots. De er billige, fordi det i grunden er traditionelle halogenspots af typen GU10 - i LED-version får man blot en anden pære. Det er det, man kalder retro-fit, fordi de nye LED-pærer har præcis samme facon og fatning som de gamle typer - og de kan købes relativt billigt.

Det skulle vise sig at være lidt problematisk, men pyt nu med det - de VAR billige, og nok også FOR billige.

I køkkenet valgte jeg dog at slippe skillingerne. Jeg købte specielt byggede "ægte" LED-spots med meget lille indbygningshøjde. Altså en løsning uden "løs pære" - den er bygget sammen med "armaturet" til én enhed, så når den fiser af, er det hele lampen, der skal skiftes.

Til gengæld stod der i brochuren, at de har en levetid på 50.000 timer.

Nå, jeg satte dem op, og det så skidegodt ud - det skete ved dagslys. Og da det blev mørkt, tabte jeg til gengæld skuffen - helt ned på maven: Aldrig i mit liv har jeg set så grimt lys - det var om muligt mere hæsligt og deprimerende end de neonrør, min mor havde i sit køkken i 60'erne.

Men det var kun begyndelsen. I løbet af de følgende tre-fire-fem år er lamperne helt holdt op med at virke - én efter én gik syv af de otte lamper bare ud. Og leverandøren, som roste sig af at være specialist i LED, var selvfølgelig som sunket i jorden.

Spot?en til højre er nydeligt udført i regulære materialer - bemærk den meget effektive kølegrill - og ?

En ven i nøden

Forleden fandt jeg så frem til Lars - han er teknisk chef hos Green Light i Middelfart. Her er de eksperter i LED, fordi de sælger moderne belysning til store virksomheder, skoler, idrætshaller etc: Mere lys, bedre lys og lavere energiforbrug - store avancerede anlæg, og hertil bruger de naturligvis LED.

Lars ved altså alt, hvad der er værd at vide om LED, og han er vores ven i nøden, fordi han ikke skal have solgt noget til dig og mig - på den anden side er han en rigtig teknik-nørd, som gerne vil bruge tid på at hjælpe mig og alle avisens læsere med at blive lidt klogere på det, han ved allermest om: LED.

Så jeg smed en af mine egne lorte-spots på bordet og spurgte, hvad der er i vejen med skidtet.

- Tjah, den ser jo faktisk ganske regulær ud - gode materialer og pænt forarbejdet. Den har jo tre små LED'er - gik de ud én efter én eller alle tre på en gang?

- Alle i ét hug.

- Godt, så er det ikke spotten, den er gal med, men driveren - den lille æske. En LED-spot består jo af selve dioden - den gule klat - og så af en elektronisk "driver", som består af 25-30 komponenter, der laver 230 volt fra nettet om til den lavspænding, som får dioden til at lyse, som den skal.

LED betyder Light Emitting Diode, og den er intet værd uden driveren - strømforsyningen.

? set forfra er der heller ikke noget at komme efter - enkel og flot finish - men ?

Macadam

- LED'erne bliver produceret i enorme antal - millioner. De består af selve dioden, som dybest set er en stump metal, og oven på den placeres en lille gul klat, som tryller det udprægede blå lys fra dioden om til hvidt. Men farven har det med at blive uens og ujævn, og derfor sorterer man dem efter kvalitet - kaldet Macadam 1 for de bedste, medens de ringeste har værdien 7. Macadam 7 kan du købe ganske billigt, og de bruges kun til gadelys og den slags ...

- Og i mine køkkenlamper?

- Ja, det ser sådan ud - billlige LED'er typisk gule i midten og blå lang kanten, når du lyser på en hvid væg. Hvis du vil lave ordentligt ordentligt LED-lys, er du nødt til at købe de langt dyrere Macadam 2 eller 1. Kvalitet koster altså, og der er en vis logik i at forvente, at billige LED'er derfor er ringe.

? når vi tænder for lortet, udspyr den verdens grimmeste lys: Blåt i midten og tisgult i kanten - og en RA-værdi, som slår bunden ud af skalaen - hvorimod ?

Farvegengivelse - Ra

- Så er der en anden vigtig ting ved selve LED'en - en besværlig størrelse kaldet Ra: Klart sollys ser hvidt ud, men består faktisk af lige dele af alle mulige farver lys - millioner af farvenuancer. Og når du kan se alle farverne ude i haven, så er det, fordi blomster, græs og buske reflekterer de utallige farvenuancer i sollystet. Hvis du flytter blomsten ind i huset, hvor der er kunstlys, så kan du kun se nogle af farverne - fordi kunstlys ikke rummer præcis de samme farver som rigtigt sollys - og især kan fordelingen af de mange farver være ujævn, så nogle af blomstens farver træder tydeligt frem, medens andre forsvinder.

- Det er ikke svært at lave en LED, som kan lyse kraftigt - men det er meget-meget svært at lave den, så den udsender en fin og jævn farveskala - det måles i Ra, og det er udtryk for, hvor mange procent af en bestemt og standardiseret farveskala LED'en gengiver korrekt. Billige LED'er kan være 50-60-70 Ra - gode LED'er er helt oppe på 90-95-98 stykker. Halogen er til sammenligning næsten 100 Ra - smukt lys - og smukke farver på mors blomster!

? Diospot?en giver et jævnt hvidt lys med en gengivelse af farverne på 95 Ra - 95 pct korrekt i forhold til ?perfekt lys?.

Størrelsen tæller

- Selve LED'en er altså meget vigtig - der er stor forskel på kvaliteten af lyset, men så er der også levetiden: Dioden bliver ekstremt varm - den er ganske vist meget lille, så der er ikke tale om store mængder varme, men den skal ledes effektivt væk fra selve LED'en, for ellers brænder den hurtigt af. Men så er der også driveren - det er ikke bare en simpel omformer, men en avanceret lille sag, som er medansvarlig for lysets farve, eventuel flimren og meget andet, og den består typisk af 25-30 komponenter.

- Sådan en dims har en vis levetid, som både afhænger af opbygning, komponenternes kvalitet og antal og den varme, den udsættes for - fysikkens love tilsiger, at jo mindre man laver sådan et stykke elektronik, desto kortere levetid vil det have. Eller sagt på anden vis: Hvis driveren både skal være ganske lille, fungere perfekt OG have en lang levetid, så kræver det stor ekspertise.

- Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre - men jeg siger, at som privatmand kan du ikke se på produktet, om det er lavet med den fornødne ekspertise, eller om det er en ringe efterligning fremstillet af få, små og billige komponenter. Så mit råd vil være, at du går på jagt efter LED'er, som ikke er for små og ikke er for billige - så taler sandsynligheden nemlig for, at det er noget juks.

Ups - må man gerne rode med sådan noget selv? Når der er en LED-spot med driver i forvejen, må man vel gerne montere en ny - men for en sikkerheds skyld ringer vi lige efter elektrikeren ?

97 Ra fra Philips

Således belært skulle jeg ud i den virkelige verden for at købe nye spots til køkkenet. Hvad gør en klog mand?

Jeg studerede diverse hjemmesider og endte hos Greenline.dk i Maribo. Jeg kendte dem ikke, men informationen på siden forekom troværdig - som om de ved, hvad de snakker om. Og så lagde jeg straks mærke til, at de spots, de slår mest på tromme for, ikke er helt billige.

- Vi har nu også billige spots. Det er ikke noget, jeg er stolt af, for det er ikke de bedste i verden - men sandheden er, at hvis du ikke har GU10-spots til 25 kroner, så smutter kunderne bare et andet sted hen - danskerne VIL have billig-LED uanset, at kvaliteten ikke er værd at skrive hjem om. Siger en næsten brødebetynget Brian.

- Men det er rigtigt, at vi gør meget for at "overtale" vores kunder til at købe LED af en bedre kvalitet - og så bliver det jo nødvendigvis lidt dyrere. Faktisk en del dyrere - sådan er det bare.

- Inden for retro-fit er topsællerten den nye fra Philips - den har en farvegengivelse på Ra 97 og en forventet levetid på 40.000 timer - til 101 kroner. Ra 97 er meget smukt lys - praktisk taget som halogen. De går da også som varmt brød og købes af professionelle til udstillinger etc, hvor lyset bare skal være i orden.

- Og så er det vel heller ikke helt urimeligt at sige, at der er forskel på, om det er Philips eller et ukendt kineser-mærke, som "forventer" 40.000 timer - og vi giver i øvrigt fem års garanti.

Diospot

Men det var ikke retro-fit, jeg var ude efter - jeg skulle bruge spots med lav højde, og det betyder, at LED og armatur er én samlet enhed. Hvis "pæren" fiser af, skal man altså skifte hele lampen - bortset fra driveren, som er i en kasse ved siden af.

Jeg valgte en model, som hedder Diospot 30 - 269 kroner. Den giver 320 lumen (som 40 watt halogen) og bruger 6 watt - det er ikke imponerende, men så er lyset til gengæld på intet mindre end 95 Ra.

- Korrekt gengivelse af farverne koster - både på prisen for LED'en og forbruget af energi. Sagen er, at rødt lys kræver mere energi, og den røde komponent er altid den, der mangler i dårligt LED-lys.

Siger altså Brian - og tilføjer:

- Ja, godt lys koster lidt ekstra, men helt ærligt: Hvem gider at se på grimt lys i 30-40 år - for en hund? Og uanset, så tjener LED sig selv hjem i sparet energi på få år, siger Brian.

Greenline.dk er en webshop, og der er meget god information at hente på siden - men de ta'r faktisk også telefonen, når man ringer, og de bruger gerne tid på at rådgive om, hvilke LED-løsninger man skal vælge til hvilke formål.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce