Annonce
Nyborg

Parkerede i nødsporet for at tisse og endte i trafikuheld: Lastbilchauffør risikerer bøde

En 59-årig mand sad fastklemt efter mødet med lastbilen. Beredskabet valgte derfor at skære den ene dør af. Han var selv i stand til at forlade bilen og blev siden kørt til lægetjek. Foto: Kasper Riggelsen
Føreren af en 25 meter lang lastbil valgte at parkere i nødsporet for at tisse. Kort tid efter blev køretøjet ramt bagfra på motorvejsafkørsel i Nyborg. En 59-årig mand blev torsdag morgen kørt på hospitalet, men er nu udskrevet igen.

Nyborg/Trekantområdet: Det var en 59-årig mand fra Trekantsområdet, som torsdag morgen forulykkede i sin varebil på en motorvejsafkørsel øst for Nyborg. Manden blev efterfølgende kørt til lægetjek på hospitalet, men er nu udskrevet igen.

Det oplyser Anders Furbo Therkelsen, vagtchef ved Fyns Politi. Derimod ønsker politiet ikke at udtale sig om skyldspørgsmålet på nuværende tidspunkt.

Meget tyder dog på, at føreren af en 25 meter lang lastbil risikerer en bødestraf for sin rolle i sagen. Til Fyens Stiftstidende har lastbilchaufføren forklaret, at han blev ramt bagfra af den 59-årige. Kort forinden havde han parkeret lastbilen i nødsporet på rampen for at tisse.

Og det må man ikke, konstaterer Preben Ingemansen, der er leder af den operative sektion i politiets færdelsafdeling. Han understreger, at han ikke kender detaljer i den konkrete sag, og at han derfor udtaler sig i generelle vendinger.

- Nødsporet er ikke til at holde i. Det skal være fordi, der er opstået noget akut så som, at bilen går i stykker, eller at en person i bilen får et ildebefindende. Hvis man skal tisse, skal man i hvert fald ikke gøre det i nødsporet. Så skal man køre helt væk fra motorvejen. Og holder man uretmæssigt i nødsporet, kan man godt få en bøde for det. Der er fastsat en standardtakst for den slags, ligesom det er tilfældet med andre overtrædelser af færdselsloven. Men der kan være omstændigheder omkring et færdselsuheld, som gør, at bødens størrelse bliver enten større eller mindre, forklarer han.

I forbindelse med uheldet blev motorvejsrampen spærret for trafik. Afspærringen er dog siden blevet ophævet igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce