Annonce
Nyborg

Se video: Lastbilchauffør kunne selv kravle op på båre efter solouheld

Ung mand slap uden alvorlige skader, da hans lastbil forulykkede på Svendborgvej syd for Nyborg og endte i grøften.

Nyborg: Det var formentlig et punkteret dæk, som var skyld i, at en lastbil med anhænger fredag ved middagstid forulykkede og endte i grøften på Svendborgvej et par kilometer syd for Nyborg.

Den første melding til beredskabet lød på fastklemt i lastbil eller bus, og den unge lastbilchauffør var da heller ikke i stand til selv at komme ud. Det lykkedes dog beredskabet at grave ham fri med hjælp fra en person, der tilfældigt var kommet forbi.

Og manden var efterfølgende selv i stand til at kravle op på båren, oplyste politiet på stedet.

Ifølge den læge, der har tilset den unge mand, har han det efter omstændighederne godt. Vidner på stedet fortæller samtidig, at chaufføren var ved bevisthed under hele forløbet.

I forbindelse med uheldet valgte politiet at spærre Svendborgvej af for gennemgående trafik. Spærringen er dog senere blevet ophævet.

Annonce
Den unge chauffør måtte efterfølgende graves fri. Foto: Kasper Riggelsen
Lastbilen med anhænger væltede om på den ene side efter at være kørt i grøften. Foto: Kasper Riggelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce