Annonce
Kerteminde

Lastbil påkørte gangbro: To betonfundamenter er skadet

Fodgængere og cyklister opfordres til i stedet at passere under broen på Kølstrupvej. Foto: Helle Kryger

Der er ingen fare for, at gangbroen ved Munkebo styrter ned, men den forbliver lukket for cyklister og fodgængere, indtil den er repareret.

Munkebo: Det bliver ikke på den her side af jul, at cyklister og gående i Munkebo igen kan passere gangbroen over Munkebovej.

En undersøgelse af broen viser nemlig, at to af betonfundamenterne er beskadiget.

- Broen hviler på fire fundamenter, og det er to af dem, der er beskadiget, og på en af dem mangler der to bolte, som er klippet over, fortæller vejingeniør Mladen Grgic fra Trafik og Anlæg.

Gangbroen blev beskadiget, da en lastbil 26. november kørte ind i den. Lastbilen fik store skader, da den ramte undersiden af broen. Heldigvis slap chaufføren uden at komme til skade.

Mladen Grgic understreger, at selvom broen er lukket for trafik, er der ingen fare for, at den styrter ned.

- Det er en stor konstruktion, så den styrter ikke lige. Men der er risiko for, at hvis tre-fire forgængere går over broen på samme tid, så kan den sætte sig i bevægelse. Derfor vil vi ikke risikere noget.

Annonce

Specialister kigger på broen

Kerteminde Kommune forventer, at omkostningerne til reparation af broen bliver dækket af chaufførens forsikringsselskab.

- Vi kender de synlige skader, og nu er vi i gang med at undersøge, om der er yderligere skader. Vi har nogle brospecialister, der lige skal finde ud af, hvad der skal til for at reparere broen, og så snart vi ved det, udarbejder vi et projekt for broen, siger Mladen Grgic.

Hvornår cyklisterne og fodgængerne igen kan komme over gangbroen, og hvad en reparation kommer til at koste, tør ingeniøren ikke komme med et bud på.

- Det bliver ikke billigt, men jeg har ikke noget beløb. Først når vi får rapporten fra vores specialister, kan vi sige, hvor omfattende reparationen bliver.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce