Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lasse Olsens afløser på vej: Håber på ny havnemester 1. marts

Havnemester Lasse Olsen gik på pension ved årsskiftet. Hans afløser skal gerne være på plads 1. marts. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Faaborg: Faaborg-Midtfyn Kommune håber på, at have afløseren for havnemester Lasse Olsen, der gik på pension ved årsskiftet, på plads 1. marts, fremgår det af jobopslaget, man blandt andet kan læse hos soefart.dk.

"Rollen som havnemester I Faaborg-Midtfyn Kommune er at drifte de forskellige dele af havnen, løbende at sikre vedligeholdelse af mole- og kajanlæg m.v. og at sikre et godt samarbejde med de mange forskellige parter, der har berøring med havnen. Derudover skal havnemesteren også håndtere en bred vifte af opgaver så som terrorsikring, miljøsituationer, storm- og højvandsberedskab," fremgår det blandt andet af jobopslaget.

Her slås også fast, at "det levende, blandede havnemiljø er nok havnens vigtigste særkende og skal søges bevaret samtidig med at potentialet for udvikling af de forskellige elementer hele tiden målrettet skal søges udnyttet. Du må forvente, at en af de første opgaver er, at der sammen med forvaltningen skal udarbejdes en strategi for havnenes udvikling."

Størrelsen på hyren fremgår ikke af jobopslaget. "Efter kvalifikation", står der bare. Der er ingen krav om en bestemt uddannelse, men det fremgår, at ansøger skal kunne "dokumentere relevant erfaring fra en sammenlignelig funktion og at du har en vis maritim baggrund."

Havnens årlige bruttobudget er på 22,1 mio. kr., hvoraf 14,2 mio. kr. vedrører færgedrift. Der er ud over havnemesteren fire ansatte på havnen. En chefskipper og ni besætningsmedlemmer betjener Ø-færgen.

Det er ansøgningsfrist til jobbet tirsdag den 14. januar og første samtalerunde en uge senere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce