Annonce
Erhverv

Lars Larsens bisættelse bliver uden højttalere foran kirken

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Der ventes kun plads til venner, familie og forretningsforbindelser i kirken til Lars Larsens bisættelse.

Når erhvervsmanden Lars Larsen torsdag klokken 14 bisættes fra Sejs-Svejbæk Kirke ved Silkeborg, vil der i kirken kun være plads til folk, der kendte ham.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Det har været meldt ud, at alle er velkommen til begravelsen, men man skal ikke forvente plads i kirken, der er forbeholdt Lars Larsens familie, venner og forretningsforbindelser.

Bedemand Gert Kristoffersen fra Resenbro Begravelsesforretning havde tidligere luftet muligheden for, at der kunne komme højttalere op uden for kirken, så interesserede kunne følge bisættelsen.

Men det kommer til at forløbe som en helt almindelig bisættelse uden højttalere. Det fortæller sognepræst Marie Ginnerup Vestergaard.

- Og så håber jeg, at folk har den pli og moral, der skal til. At man respekterer, at familien er i sorg, og at man respekterer ligvognen, når den kører fra kirken, siger Marie Ginnerup Vestergaard til Midtjyllands Avis.

- At man eksempelvis viser den sidste respekt ved at holde tilbage i bil, og hvis man kommer på cykel, må man også gerne standse, siger hun.

Der er plads til omkring 180 mennesker i kirken. Marie Ginnerup Vestergaard har ikke nogen fornemmelse af, hvor mange mennesker der møder frem til bisættelsen.

Efter ceremonien i kirken vil familie og forretningsforbindelser mødes på Jysks hovedkontor i Brabrand.

Lars Larsen døde mandag morgen, 71 år gammel. Han havde i flere måneder været syg af leverkræft.

Lars Larsen efterlader sig sin kone, Kristine, to børn og fire børnebørn.

Sønnen Jacob Brunsborg har overtaget posten som bestyrelsesformand i Jysk, som Lars Larsen stiftede i 1979.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Midtjyllands Avis'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce