Annonce
Indland

Lars Larsen startede karrieren som rullende gardinmontør

Lars Larsen fotograferet i januar 1988. Foto: Ulrich Borch/Ritzau Scanpix
Lars Larsen stiftede selskabet Jysk. Han havde ikke meget som barn, men skabte formuen med sin dyneforretning.

Han var stifter af boligkæden Jysk, der består af flere tusind butikker verden over, men Lars Larsen betegnede ofte sig selv mere ydmygt under titlen købmand.

Mandag er han afgået ved døden. Han blev 71 år.

I modsætning til mange andre rigmænd arbejdede han sig op fra bunden - eller fra ladet af en væltet lastbil, kunne man sige.

Lars Larsen startede sin karriere som rullende gardinmontør, før han blev afdelingsleder i dyne- og madrasafdelingen i den nordjyske forretning, han arbejdede for.

Da han en dag fik nys om, at en lastbil var væltet med et læs springmadrasser, opkøbte han straks det beskidte parti og rykkede en annonce i lokalavisen.

"LASTBIL VÆLTET – varer for 100.000- beskadiget", stod der.

Og partiet blev revet væk.

Den form for købmandskab har kendetegnet Lars Larsen, siden han i 1979 gik solo og åbnede "Jysk Sengetøjslager" på Silkeborgvej i Aarhus. Han har ikke tilbragt livet med hænderne i skødet.

- Man kommer ingen vegne ved at hvile på laurbærrene, så jeg foretrækker altid at se fremad og sætte nye, ambitiøse mål, sagde han, da han i 2018 fyldte 70 år.

Lars Kristinus Larsen blev født 6. august 1948 i den midtjyske by Arnborg, voksede op i Thy og boede de sidste år af sit liv i Silkeborg.

Hans far døde få måneder inden Lars Larsens fødsel, og moren var derfor alene med den nyfødte og hans tre ældre søskende.

Lars Larsen efterlader sig kone, to børn - en søn og en datter - og fire børnebørn.

Sønnen Jacob Brunsborg overtog posten som bestyrelsesformand i Jysk i juni.

Jacob Brunsborg har haft flere forskellige roller i Jysk, blandt andet indkøbsdirektør og brand director. Hans søster har derimod ikke haft meget med koncernen at gøre.

Jysk-konsortiet har Lars Larsen afvist at slippe grebet om selv efter sin død.

Han har ifølge B.T. skrevet ind i sit testamente, at arvingerne ikke må sælge Jysk, som skal gå i arv fra generation til generation.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce