Annonce
Erhverv

Lars Larsen dropper Idemøbler efter millionunderskud

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Møbelkæden Idemøbler bliver til Ilva, efter koncernen har haft millionunderskud gennem flere år.

Den danske møbelkoncern IDdesign tager konsekvensen af år med store millionunderskud og slår de to danske møbelkæder Ilva og Idemøbler sammen.

Det betyder, at alle butikker vil fra september bære navnet Ilva, mens Idemøbler forsvinder.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

IDdesign er ejet af Lars Larsen, der er kendt for at stå bag butikkerne Jysk.

Sidste år blev Rami Jensen sat ind som ny administrerende direktør for IDdesign, hvor hans opgave var at vende underskuddet.

Blandt hans første tiltag har været på de indre linjer at slå Ilva og Idemøbler sammen. Begge brands havde inden da været to selvstændige kæder.

Nu tages næste skridt ved at sløjfe Idemøbler, som ellers er den største kæde af de to med 33 butikker landet over.

I stedet fokuseres på Ilva-navnet til alle 46 butikker - hvoraf de fleste er i Danmark, mens enkelte er placeret i Sverige, Island og på Færøerne.

Antallet af fuldtidsansatte i selskabet er desuden 100 færre end for et år siden.

Ifølge den administrerende direktør har der ligger mange overvejelser og vurderinger bag beslutningen.

- I det gældende detailmarked er vi sikre på, at det bliver en styrke kun med ét navn.

- Ilva er mest kendt i hovedstaden og en række storbyer, mens Idemøbler er mere kendt i resten af landet. Ilva er på langt sigt det bedste navn, siger Rami Jensen til Finans.

IDdesign har ifølge Finans kørt med underskud gennem en årrække og kæmpet med store udfordringer.

Regnskabsåret 2017/18 gav således et underskud på 51 millioner kroner. Dermed havde koncernen et samlet tab efter skat over fire år på 366 millioner kroner.

Lars Larsen tilførte sidste selskabet 150 millioner kroner i ny kapital. Siden overtagelsen i 2013 har dynekøbmanden sendt 424 millioner kroner ind i IDdesign.

IDdesign har det seneste år lukket fire danske møbelbutikker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce