Annonce
Sport

Lars Christiansen vender tilbage til Flensburg-Handewitt

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Den tidligere danske landsholdsspiller er blevet ansat i den tyske klub, hvor han tidligere spillede i 14 år.

Lars Christiansen skal tilbage til SG Flensburg-Handewitt - dog ikke som spiller.

Den tidligere danske landsholdsspiller er blevet ansat i den tyske storklub, hvor han dels skal hjælpe trænerteamet i klubben og dels spille en rolle i klubbens ledelse, hvor han blandt andet skal arbejde med partnerne i Danmark.

Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside.

Christiansen starter i jobbet med øjeblikkelig virkning og klubben er glad for at få ham tilbage til Flensburg, hvor han spillede i 14 år fra 1996 til 2010. Det siger direktør Dierk Schmäschke.

- Jeg er meget glad for, at Lars vender tilbage. Han er ikke kun en levende SG-legende, men har også et perfekt netværk i Danmark, Skandinavien og Europa.

- Specielt for vores partnere i Danmark kan Lars skabe en speciel og unik forbindelse. Det er dejligt, at han er tilbage, siger Schmäschke.

Lars Christiansen kalder sit nye job for en æressag.

- Jeg var og forbliver en "Flensburger". Jeg er bevidst om ansvaret i denne nye udfordring og har allerede konkrete idéer til, hvordan jeg optimalt kan bidrage til den allerede succesrige konstruktion.

- Den tillid, som Dierk, Maik (Machulla, cheftræner, red.) og Mark (Bult, assistenttræner, red.) har givet mig, gør mig meget stolt, og som sædvanlig vil jeg gøre alt for SG med fuld lidenskab, siger danskeren til hjemmesiden.

Lars Christiansen nåede ifølge TV2 Sport 626 kampe for Flensburg med hele 3996 mål til følge.

Han vendte i 2010 tilbage til dansk håndbold, hvor han afsluttede karrieren hos KIF Kolding.

Flensburg-Handewitt har i de to seneste sæsoner vundet det tyske mesterskab.

Holdet har danskerne Simon Hald, Anders Zachariassen og Lasse Svan i truppen.

/ritzau/

Annonce
Læs nyheden på Flensburg-Handewitts hjemmeside.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce