Annonce
Biler

Langt skrappere krav til bilernes sikkerhed

Den nye Ford Kuga suv er en af de bilmodeller, som nåede at komme med under 2019-reglerne sidste år, hvor den hentede 5 Euro NCAP-stjerner. Foto: Euro NCAP
Fra 2020 kommer der højere krav til crashtest, nødbremser, børnesikkerhed og elektroniske hjælpesystemer, så der skal der langt mere til for at få de maksimale 5 Euro NCAP-stjerner.

Fra nytår bliver der stillet markant større krav til sikkerheden i nye biler. Det betyder, at det bliver sværere at få de maksimale 5 stjerner hos Euro NCAP, som sikkerhedstester biler.

Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM’s blad, Motor, og dansk repræsentant i Euro NCAP, forklarer, hvad ændringerne betyder.

- 2020 bliver et nyt kapitel. Det bliver sværere at få 5 stjerner, og det bliver umuligt at sammenligne testene bagudrettet. Euro NCAP-testen er løbende blevet forfinet og bliver nu meget mere kompleks. Den bliver mere realistisk, både hvad angår sikkerheden for børn og voksne, og så kigger man med mere skarpe øjne på beskyttelsen af bløde trafikanten som cyklister og fodgængere, siger han.

Derfor er der nærmest også kø her op mod årsskiftet, hvor en lang række bilproducenter har travlt med at få testet modeller efter de gamle regler.

Annonce

Skærpede krav

De nye Euro NCAP-sikkerhedskrav omfatter blandt andet:

- Mere realistiske chrashtests, hvor bilerne deformeres på en anden måde.

- Crashtest dukker, som reagerer og måler mere realistisk.

- Mere fokus på børnesikkerhed.

- Flere point til nødbremser, der kan reagere på bløde trafikanter som fodgængere og cyklister.

- Belønning til bilproducenter bag hybrid, plug-in og elbiler, der informerer grundigt om, hvor og hvordan man finder stærkstrømskabler ved ulykker og afbryder disse.

Nye teknologier

Det handler nu i stigende grad om langt mere end selve mødet med muren i crashtesten. Denne bliver dog også ændret, så sammenstødene bliver mere realistiske, mens sikkerheden for børn bliver bedømt anderledes og opsætningen af de såkaldte ”crashtest dummies”-dukker ændret.

Samtidig bliver der stillet større krav til hjælpeudstyr som nødbremser, der også skal tage højde for bløde trafikanter som fodgængere og cyklister. Det vil også give point at have effektivt såkaldt car-2-car kommunikation, hvor bilerne kan tale sammen og for eks. advare om trafik-kø, uheld eller glatte veje. Det er noget, som f.eks er muligt i den nye VW Golf, mens Volvo har haft det i en periode på visse modeller. Desuden bliver der lagt vægt på, at udbydere af elbiler, hybrider og plug-in hybrider har en grundig information om, hvor og hvordan for eks. stærkstrømskabler kan afbrydes ved ulykker.

Søren W. Rasmussen forklarer den udvikling, som er i gang.

- I gamle dage kiggede man kun på selve crashtesten, så begyndte man at se på det udstyr, som skulle forhindre, at man kørte galt, som bl.a. ESC og linjevogterne. Nu kigger man også på, hvad der sker, når man er kørt galt, og hvordan fører og passager klarer sig så. Nu er det hele paletten både før under og efter et sammenstød, siger Søren W. Rasmussen.

Euro NCAP skal også vurdere de nye infotainment- og sikkerhedssystemer. Her er dog endnu ikke klarlagt retningslinjer for, hvordan det stigende antal storskærme skal vurderes. Der er heller ikke taget specifikt stilling til nye systemer, der ved hjælpe af kameraer i kabinen reagerer, hvis føreren er ved at falde i søvn eller bruger sin mobiltelefon under kørslen. Sådanne har Mazda og Subaru lanceret i år, mens BMW, Volvo og Mercedes har eller på vej med lignende systemer.

- De grundlæggende sikkerhedsmæssige ting i bilerne er gode, men nu kommer alle de her ”add ons” altså småelementer, som kan forebygge en ulykke, og dem er vi nødt til at kigge på, siger Søren W. Rasmussen.

De første biler forventes at blive testet efter de nye regler til februar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce