Annonce
Middelfart

Langt færre rotter plager os: Flere forskellige forklaringer bag

En rotte mindre i Middelfart Kommune. Og det er en større en af slagsen. Kommunens rottebekæmper sammenligner med sin fod. Foto: Flemming Glenn.
Det går den rigtige vej med antallet af rottesager i Middelfart Kommune, der samtidig har høstet gode erfaringer, efter kommunen overtog opgaven ved årets start. Avisen tager her et tjek på rotterne, inden højsæsonen for de lodne bæster for alvor går i gang.

Nordvestfyn: En hjælp fra oven, men også en omlægning af indsatsen.

Sådan lyder nogle af forklaringerne bag et større fald i antallet af rottesager, som Middelfart Kommune i øjeblikket oplever.

Kommunen plejer at køre på rundt regnet et par hundrede åbne sager af gangen, og det tal er for tiden på omkring 140.

Det oplyser teamleder Anne G. Pedersen fra kommunens miljøafdeling, der uddyber, at efteråret typisk er højsæson for plagen, hvor der frem til slutningen af februar skal føres lovpligtigt tilsyn med 740 særligt udsatte ejendomme som eksempelvis landbrug og fødevarevirksomheder.

Det er typisk private firmaer, der udfører rottebekæmpelse for kommunerne, men Middelfart hjemtog opgaven fra starten af 2019, og vejformand Lars Frandsen oplyser, at der kan være en naturlig forklaring på nedgangen.

- Det virker til, at det er en landsdækkende tendens. Andre kommuner melder også om lavere tilstedeværelse. Vi kan ikke vide, om der er færre rotter, men det virker som om, at færre kommer til syne, fortæller Lars Frandsen, der peger på vejret, sygdomme og tilgang til naturligt føde som mulige forklaringer på faldet.

Det er i den kommende tid, at rotterne typisk plejer at søge mod beboelse, efter markerne er høstet, og det bliver koldere i naturen og i kloakkerne.

Annonce

Kom med input

En eller flere katte og/eller hunde, en uglekasse eller noget helt fjerde eller femte? Eller en særlig ost eller pølse, der lokker bæsterne i fælden, som klapper om ørene på dem?

Der kan være mange måder at holde rotterne for døren.

Har du et godt tip til, hvordan man undgår dem og/eller kommer dem til livs på særlige måder, så giv gerne et praj i kommentarfeltet under artiklen på Fyens.dk eller på dako@fyens.dk.

Så videreformidler vi udvalgte løsninger.

Bekæmpere har mere tid

Vejformand Lars Frandsen melder desuden, at det foreløbig har været en succes, at kommunen har overtaget rottebekæmpelsen.

Budgettet på 1,83 millioner kroner årligt er det samme, og det er de tre rottebekæmpere også, da kommunen har hyret de samme personer, som førhen var ansat i det private firma.

- I bund og grund er det de samme mennesker, men vi er bare blevet rystet sammen på en anden måde, siger Lars Frandsen.

- Vi har meget mere styr på det nu, og jeg oplever, at medarbejderne får mere tid til den enkelte opgave. Vi har bedre tid til at lægge en strategi, hvor man måske tidligere har pisket rundt, uddyber vejformanden.

Han forklarer, at bekæmperne bruger en kombination af gift, fælder og griber ind i mellem også til luftgevær for at få has med rotterne. Og vejformanden oplever, at man generelt får lukket de enkelte rottesager hurtigere.

Tip om huller

Desuden er samarbejdet mellem rottebekæmpere og kommunes øvrige afdelinger også øget.

Lars Frandsen fortæller eksempelvis, at entreprenørafdelingen bliver tippet om jordfaldshuller, og der bliver samarbejdet omkring røgprøver, så man kan se brud på ledningsnettet.

Rottebekæmperne kan også finde på at kontakte kommunens socialrådgivere.

- Det kan være en eneboer, som ikke er så god til at rydde op og fjerne madrester. De her stakler får rotter, fordi de lever, som de gør. Når vi er der for at bekæmpe rotterne, har vi større mulighed for at inddrage en anden forvaltning, siger vejformanden.

Flemming Glenn er en af de medarbejdere, der er fulgt med over til kommunens rotteteam.

Han har bekæmpet rotter i 4,5 år og oplever en stor forskel nu i forhold til tidligere. Han fortæller, at rottebekæmperne har mere tid til førstegangsbesøg, som kan være en forklaring på, at sagerne hurtigere bliver løst.

- Kommunen husker os hele tiden på, at vi skal have bedre arbejdstid til at løse sagerne, og det er fantastisk at gå på arbejde hver dag, siger Flemming Glenn.

- Man mærker det tydeligt på borgerne, og vi giver en bedre hjælp og service, understreger Flemming Glenn, der desuden peger på, at den historisk tørre sommer i 2018 også kan have taget livet af en del rotter, som gør, at færre plager os i øjeblikket.

Endnu en rotte gik i fælden. Foto: Flemming Glenn.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce