Annonce
Sydfyn

Langeland varmer op til jubilæum: Mål for naturfagene før Ørsteds skelsættende opdagelse

Strategien bliver blandt andet taget i brug, når jubilæet for Ørsteds opdagelse fejres næste år. Foto: Hans Sturesson
Langeland Kommune får sin egen sciencestrategi for børn og unge

LANGELAND: På kommunalbestyrelsens møde var der under spørgetid en tilhører, som spurgte til de mange - ofte indforståede - forkortelser, der ligger i dagsordener, og nogle gange betydeligt flere end andre. Måske burde en anden behjertet sjæl spørge til de engelske gloser, som vinder mere og mere indpas i den daglige omgang med sproget - i øvrigt ikke kun på Langeland, men i hele det danske samfund som sådan.

Det gælder for eksempel en nyskabelse inden for undervisningsområdet. Langeland Kommune har fået en sciencestrategi. Det dækker, hvad der i øvrigt også står i selve dokumentet, over betegnelserne naturvidenskab og naturfag.

Strategien gælder for 0-18-årige, og den er udarbejdet i samarbejde mellem forvaltningen og folkeskolen og med diverse hjælpe fra udefrakommende læringsmiljøer og dagtilbud.

I kommunalbestyrelsen blev der udtryk glæde over strategien.

- Den bliver et solidt redskab, når børn og unge skal lære om naturen, og den vil være med til et stærkt samspil, når vi næste år gennemfører et projekt i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af magnetismen, nævnte formanden for Lærings-, Social- og Kulturudvalget, Jan Ole Jakobsen (V).

Udvalgets næstformand, Tonny Gjersen (SF) fulgte op.

- Strategien vil gøre dem bevidste om vores kulturarv samt lægge op til brug af naturen og dens skatter. Børn og unge skal ud at lytte, føle og smage på naturen, sagde Tonny Gjersen.

Lisa Pihl Jensen (S) var også tilfreds med strategien, men tilsluttede sig et høringssvar, som fandt formuleringerne i strategien noget tunge med risiko for at miste fokus på selve indholdet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce