Annonce
forside

Langeland: Red fiskerihavn i Rudkøbing

Jens Jørgensen og David Jørgensen ombored på "Esther", som er base for fisketurene. De har også en Kegnæsjolle til rejerusefiskeri. Foto: Michael Lorenzen

Et stykke kulturhistorie med bedding, fiskerhuse, stejleplads med mere skal sættes i stand og bevares - far og søn ser gerne en egentlig fredning, og mange må være med i arbejdet

Rudkøbing: Rudkøbings fiskerihavn udgør et stykke vigtig lokal kulturhistorie og burde faktisk fredes. Det mener Jens og David Jørgensen, far og søn, som på Fyns Amts Avis´ møde "Debatteriet" for nylig slog et slag for at gøre noget ved denne del af havnen. Og det er ved at være på høje tid, fastslår de uddybende over for avisen.

Jens Jørgensen var den sidste erhvervsfisker i Rudkøbing. Han lagde op i 1987 og fortsatte i en del år som bierhvervsfisker. Siden blev båden og en del af fiskeredskaberne solgt, og han søgte tilbage til byggebranchen, hvor han havde været før. I dag er han inspektør ved Boligselskabet Langeland.

David Jørgensen er skibsfører på Spodsbjerg-Tårs overfarten, og så er de to på havet som ofte som muligt for at fiske. Det foregår fra båden "Esther", som også er bygget til at være turbåd til familieudflugter, og denne suppleres af en Kegnæsjolle.

Familien har også et af de karakteristiske fiskerhuse, som ligger på havnen. Grunden er kommunens, og så lejer man sig ind. Jens Jørgensens far overtog huset i 1942.

- Jeg er jo kommet her, lige fra jeg kunne sidde på min fars arm, påpeger David Jørgensen, som er 38 år.

Da familien overtog huset, kunne man stuve fangsten direkte fra båden ind i huset til videre behandling. Men havnekajen skred på et tidspunkt sammen, og man udvidede den, da man reparerede konstruktionen, så det er muligt at gå langs siden af husene. Det benytter mange sig af.

- Der er livlig trafik her både af turister og fastboende. Da jeg forleden havde et ærinde i fiskerhuset, talte jeg, hvor mange som kom forbi. Jeg var her i en times tid, og der kom 16 i det tidsrum, fortæller Jens Jørgensen.

Annonce

Kommunalpolitikere kigger mod havnen

Der er politisk bevågenhed om fiskerihavnen. Om det så ender med en bevilling i sidste ende, når budget 2019 er forhandlet færdigt, vides af gode grunde ikke endnu.

På "Debatteriet", som Fyns Amts Avis afviklede 2. september på Rudkøbing Havn i samarbejde med "Maritimt Marked", nævnte borgmester Tonni Hansen (SF), at kommunen vil kunne hjælpe med, hvis nogen vil redde beddingen, men at det kræver en aktiv indsats fra folk, mens Bo Nissen (K), der er formand for Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget, hellere ville prioritere at få gjort noget ved fiskerhusene. Det ville blive for dyrt i forhold til kommunens anlægsbudget at gå i gang med beddingen, fandt han.

Venstremedlemmer af kommunalbestyrelsen, Bjarne Nielsen og Ulrik Kølle Hansen, har fremsendt forslag om at tilføre yderligere fire millioner kroner på anlægsbudgettet til havnene på Langeland. Det indgår i de videre budgetforhandlinger.

Skulle det ende med penge til fiskerihavnen i Rudkøbing, er der en række ideer i den rapport, som blev udarbejdet i 2011 omkring udviklingen af hele havnen. To af 10 fokusgrupper med en række frivillige, som var med i det forudgående arbejde, beskæftigede sig undervejs med fiskerihavnen - dels fiskeskurene og det maritime miljø som fysisk ramme, dels omkring beddingen og værkstedsboliger.

Beddingen trænger til en kærlig hånd eller to. Når den bliver sat i stand, vil mange maritime aktiviteter kunne finde sted i området, påpeger David Jørgensen og Jens Jørgensen. Foto: Michael Lorenzen

Opfordring: Lav en plan

Både Jens og David Jørgensen er klar over, at Langeland Kommune har et stramt budget med begrænsede midler, og at fiskerihavnen må konkurrere med andre om bevillinger.

- Det er jo heller ikke sådan, at vi forventer, at alt skal laves på én gang. Det vigtige er at få udarbejdet en plan, herunder for renoveringen. Så har alle noget at forholde sig til. Om noget så først kan blive gennemført i 2021 er mindre vigtigt. Bare at vi kan se, at man vil give fiskerihavnen det tiltrængte løft, understreger de.

Målet er heller ikke, at Langeland Kommune skal stå for driften efter en renovering.

- Det skal ikke være museum. Det skal være et levende sted, hvor man blandt andet kunne have en række frivillige til at drive beddingsstedet og i øvrigt stå for vedligeholdelsen derefter. Og med noget levende håndværk ville det kunne trække flere til. Desværre måtte skibstømreren af økonomiske årsager lægge op, men vi kan se, hvor stor interesse der er, når skibssmedien har en båd oppe, nævner de.

Man kunne også prøve at få fonde til at interessere sig for fiskerihavnen og måske gå ind at være med til at finansiere renoveringen.

- Vi håber meget, at man vil gå ind i det her. Man skal huske på, at det også er et frirum for mange. Det er at sidestille med en kolonihave, hvad enten folk er her for at fiske med stang, ruser eller garn. Der er i øvrigt også folk, som har en båd, men ikke lejer et hus. Det vigtige er, at alle lægger sig i selen og får gjort noget ved stedet.

Interessen er stigende, påpeger David Jørgensen.

- For nogle år siden troede jeg, at jeg blev den, som måtte lukke og slukke i fiskerihavnen. Men der er kommet flere til, og vi er nok et halvt hundrede, som har vores gang her, og det er glædeligt. Nu skal vi bare have sat tingene i stand. Jeg vil ikke pådutte mine døtre på 11 og syv år noget, men det kunne da være sjovt, hvis de blev 5. generation på fiskerihavnen. De er meget interesserede i havet og kunne nærmest sige styrbord og bagbord, før de kunne sige højre og venstre, tilføjer han.

Familien har haft fiskerhuset siden 1942. Fiskerhusene er en del af kulturhistorien, og Jens og David Jørgensen ser gerne hele fiskerihavnen fredet. Foto: Michael Lorenzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce