Annonce
Sydfyn

Langeland Museum med opfordring: - Pral mere med øens kulturarv

Tranekær er et eksempel på et flot slotsby, som man skal til Nordsjælland eller Augustenborg for at finde magen til, mener Peter Dragsbo. Arkivfoto: Birger Vogelius
Langeland Museum er grundlæggende glad for udspillet til planstrategi, men ser gerne, at man går i offensiven med øens unikke ting.

LANGELAND: Langeland har en enestående kulturarv, og man burde faktisk prale mere med den - vidt og bredt.

Sådan lyder holdningen og opfordringen fra Peter Dragsbo, formand for Langeland Museum, som Fyns Amts Avis har talt med i forbindelse med det høringssvar, som museet har sendt til kommunens forslag til planstrategien.

Grundlæggende er der roser til forslaget fra museet. Men som nævnt kan man godt slå mere på ting, der gør øen til noget særligt, mener formanden.

- Langeland er fuld af spor fra områdets unikke stenalder både under havoverfalden og på hele øen. Den store koncentration af fortidsminder, den fantastiske natur, bygningsarven, Danmarks første koldkrigsmuseum og meget andet kunne sagtens bruges til at "brande" øen bedre og trække kulturturister til området, hedder det i høringssvaret.

Over for Fyns Amts Avis uddyber Peter Dragsbo.

- For eksempel har vi en fantastisk perle i Rudkøbing. Et enestående købstadsmiljø, men samtidig ikke en "dukkeby" som for eksempel Ærøskøbing. Rudkøbing er stort set uden gadegennembrud bortset fra Bystræde, som ikke fylder meget i denne sammenhæng. Her er gårdmiljøer og meget andet. Det er ingen tilfældighed, at Realdania har fået øjnene op for byen og vil lægge 8,5 millioner kroner til et projekt her, fastslår han.

- Så er der Tranekær, en i dansk sammenhæng fantatisk slotsby, som man skal uden for det nordsjællandske for at finde magen til, måske lige bortset fra Augustenborg på Als. Vi har de to fine havnebyer, Lohals og Bagenkop, herregårdsmiljøer og meget andet, siger han og fortsætter:

- Man skal virkelig gøre mere opmærksom på alt dette. Meget ofte vil kommuner nævne noget, som de finder enestående, men som de fleste andre også har, for eksempel skov og strand. Naturligvis er Langeland især begunstiget med mange fine strande, men dem kan man altså også finde i andre egne, påpeger Peter Dragsbo.

Annonce

Striks med dispensationer

Man behøver ifølge museets formand ikke bevæge sig så langt væk for at se, hvordan man kan tage sig af sin kulturarv, så det virkelig batter.

- Se til Nyborg. Der er man klar over, hvad man har, og hvad man skal passe på. Her har man en kulturarvs-masterplan for slotsområdet og kvarteret omkring. Det behøver ikke koste noget, hvis man er bekymret for kommunens økonomi. Det handler til gengæld om ikke at give forskellige dispensationer, herunder tilladelser til nedrivninger af kulturhistorisk vigtige bygninger, siger Peter Dragsbo.

Også muligheden for at blive en del af en Unesco geopark er noget, man bør fremhæve, mener formanden. Her er Langeland med i arbejdet med andre kommuner i det sydfynske område.

Som omtalt for nylig i Fyns Amts Avis skal Langeland Museum spare 50.000 kroner mere på næste års budget, som det tegner til lige nu. Det frygter han.

- Vi er nået over smertegrænsen. Jeg kunne meget bedre tænke mig, at man gik offensivt til værks. Hvorfor ikke i stedet for eksempel lave en uges kulturarvsfestival, hvor "Rotten Ruth" og andre viste rundt i en uge, og hvor der er lys på bygningerne. Man kunne lege slotsby. Prøv at kigge til Bagenkop. Der har de forståelse for, hvad der definerer en egn. Det gælder for eksempel etableringen af "Fiskeriets Hus".

- Planstrategien består af mange andre ting, og der er for eksempel også spørgsmålet om erhvervsliv og arbejdspladser. Det bør vel også indtage en væsentlig rolle i arbejdet?

- Med al respekt for Dencam og andre gode virksomheder i området, så er jeg sikker på, at det er andre forhold, de kigger efter. Der gør en planstrategi hverken fra eller til, om de vælger at placere virksomheden her. Nej, grundlaget for flere tilflyttere er efter min mening, at vi er bevidste om vores kulturarv og handler derefter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Før konkurs i kemisagen: Købte båd, betalte private regninger og flyttede 11 biler over i nyt firma

Leder For abonnenter

Rygeforbud på boldbaner: Hvorfor er S, V og K så vattede?

Hvis man vil nå et bestemt mål, skal man nødvendigvis lægge konkrete planer for, hvordan man kommer derhen. Ellers når man ikke frem. Derfor gør Odenses radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen, ret i at ærgre sig over, at et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative i kommunens økonomiudvalg i sidste uge nedstemte et forslag om at indføre et rygeforbud på kommunens boldbaner. For det er, som Crawley Larsen påpegede, uambitiøst at stemme forslaget ned: ”Og det flugter meget dårligt med, at vi har vedtaget den mest ambitiøse rygepolitik, hvor vi i 2025 skal have den første røgfri generation. Det kan blive svært at nå, når vi er så fodslæbende”, som hun sagde til avisen. Kommunen har en politisk vision om at få en røgfri generation i 2025 og et helt røgfrit Odense i 2030. Det er meget ambitiøse mål – ja, ligefrem overambitiøse, hvis man spørger den konservative rådmand Søren Windell. Det er imidlertid et faktum, at man er nødt til at tage meget ambitiøse initiativer, hvis man vil gøre sig håb om at indfri meget ambitiøse mål. Derfor var forslaget om tobaksfri boldbaner og et røgfrit Odense Stadion på sin plads. Og derfor var det indlysende, at Susanne Crawley Larsen i sidste uge meddelte, at hun vil fortsætte kampen mod rygningen. ”Man kommer til at høre fra mig igen”, sagde hun – og det kan man så, alt efter temperament, tage som en trussel eller et løfte. Sikkert og vist er det, at også Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og resten af byrådet er nødt til at forholde sig til den ambitiøse – eller overambitiøse – rygemålsætning. For hvis man virkelig vil gøre Odense til en røgfri by om blot 10 år, skal man stoppe med at sniksnakke og i stedet handle. For man er nødt til at tage langt mere omfattende initiativer end blot at foreslå et banalt rygeforbud på en boldbane. Og man er nødt til at opgive den vattede holdning, som de tre store partier i byrådet har lagt for dagen i denne sag. Sagen er, at Odense ikke bliver røgfri af sig selv. Og derfor må politikerne udvise mere mod, end de tre store partier i Odenses økonomiudvalg har gjort.

Fyn

'Groft uforsvarligt': Entreprenør-ægtepar fra kemisagen på vej mod konkurskarantæne

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];