Annonce
forside

Langeland måske snydt for ni millioner: Kommune vælger nok at stå uden for retssag

Borgmester Tonni Hansen (SF) vil hellere skaffe pengene ad forhandlingens vej end via en retssag.

LANGELAND: Selv om Langeland Kommune ifølge et skøn fra økonomer i Kommunernes Landsforening står til at have mistet ni millioner kroner i manglende kompensation for flygtninges uddannelsesniveau, skal man ikke forvente at se Langeland Kommune blandt de kommuner, der truer med at sagsøge staten. I hvert fald, hvis det står til borgmester Tonni Hansen (SF).

- Jeg synes, at det er en forkert vej at gå. Jeg er bestemt ikke tilhænger af, at man prøver at løse parlamentariske uenigheder via domstolene. Den sag skal vi tage op via Kommunernes Landsforening selv, Landdistrikternes Fællesråd og de politiske partier, mener borgmesteren.

De ni millioner fordeler sig med fire millioner i 2017 og fem i 2018. Og selv om han altså ikke mener, det skal foregå ved domstolene, er Tonni Hansen indstillet på at kæmpe videre for at opnå pengene. Og han vil vende sagen med sine kolleger i Økonomiudvalget, når det mødes næste gang, 5. februar.

Sagens kerne er noget indviklet at forklare, men handler forenklet sagt om, at en række fattigere kommuner føler sig snydt. Det skyldes, at regeringen sidste år besluttede, at 27 kommuner, der var blevet overkompenseret, fordi deres flygtninge gennemgående var bedre uddannet end i de fattige kommuner, fik lov at beholde dette beløb i to år i en overgangsfase for ikke at miste indtægter.

Til gengæld vil kommuner, der havde fået for lidt, ikke blive tildelt kompensation på grund af fejlen.

Annonce

Risiko for at tabe

Med Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt (S), i spidsen har 20 kommuner fået udarbejdet et notat, hvori deres advokat mener, at de har en god sag. Omvendt har staten via kammeradvokaten vurderet, at kommunerne ikke skal regne med at få noget - hellere ikke efter en retssag.

- Jeg er sådan set enig i, at de 20 kommuner er blevet snydt. Det er vi også, men jeg mener som nævnt ikke, at en retssag er vejen frem, og der er jo også en risiko både for at tabe og få en stor advokatregning, siger Tonni Hansen.

Drøftelsen i Økonomiudvalget skal især handle om ikke at komme for sent med et krav i forhold til en eventuel forældelsesfrist, for frister på både tre og 10 år har været nævnt, tilføjer borgmesteren.

Hvor mange kommuner, der i givet fald ender med at gå med i retssagen, vides ikke, men der skal foreligge bindende tilsagn inden 1. april.

Venstregruppen er heller ikke vild med et søgsmål. Nu afventer man i første omgang Tonni Hansens redegørelse, fortæller et af partiets medlemmer af Økonomiudvalget, Ulrik Kølle Hansen.

- Så må vi se, hvad han kan fortælle, og så mener vi, at man bør tage det med, når Langeland Kommune skal forhandle en udligningsaftale med staten. Der, hvor vi fik en et-årig aftale sidste år, håber vi på en tre-årig aftale denne gang, og så er det oplagt at bringe spørgsmålet om manglende kompensation op her, siger Ulrik Kølle Hansen.

Han forventer, at man hen omkring maj går i gang med disse forhandlinger mellem Langeland Kommune og staten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce