Annonce
Sydfyn

Langeland må til lommerne: Specialundervisning koster mere end forventet

Det trækker op til en tillægsbevilling på 4,8 millioner kroner. Samtidig skal der holdes grundigt øje med udviklingen i brugen af specialundervisning i andre kommuner. Arkivfoto: Michael Bager
Kommunen må gribe til en tillægsbevilling til specialundervisning i andre kommuner.

LANGELAND: Langeland Kommune må regne med ekstra udgifter til den specialundervisning, der foregår i andre kommuner, på 4,8 millioner kroner. Det er en følge af den udvikling, man ser, hvor børn og unge, som anbringes uden for hjemmet, får et tilbud uden for Langeland.

I februar drøftede man i kommunalbestyrelsen selve anbringelsesdelen, hvor der også måtte en tillægsbevilling til. Denne blev ledsaget af et krav om, at man skal holdes grundigt øje med området, så der er månedlige opfølgninger med den enkelte sagsbehandler i forhold til økonomien i den enkelte sag.

Men tilbage til specialundervisningen. Der er i budgettet afsat godt 9,1 millioner kroner, men man regner med, at det for i år ender med godt 13,9 millioner kroner.

Undervisningen foregår blandt andet på specialskoler og interne skoler på private opholdssteder.

Det politiske fagudvalg, Lærings-, Social- og Kulturudvalget, anbefaler, at tillægsbevillingen gives. Sagen skal også omkring Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

Og der skal i fremtiden holdes ekstra øje med specialundervisningen. Lærings-, Social- og Kulturudvalget vil en gang i kvartalet have opfølgning på, hvordan det går.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce