Annonce
Sydfyn

Langeland giver tilskud til bredbånd: Fire projekter kan komme i betragtning

Langeland Kommune vil gerne hjælpe med udbredelsen af bredbånd, og Økonomiudvalget har bevilget 50.000 kroner til indsatsen. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Der var søgt tilskud til to projekter, men nu skal der forhandles om, hvor pengene skal fordeles

LANGELAND: Kommuner må gerne give tilskud til udbredelse af bredbånd, og økonomiudvalget i Langeland Kommune har besluttet at bevilge 50.000 kroner til indsatsen.

Konkret havde Langeland Mobil- og Bredbåndsforening søgt til to projekter, fordi det ellers ville knibe med at nå i mål med dem.

Selv om adskillige adresser med fuldmagten binder sig til at betale mere end de 4.000 kroner, som Energistyrelsen kræver som minimumsbetaling, og enkelte binder sig til at betale 10.000 kroner, bliver egenbetalingen for lille i Botofte Bredbånd og Skovsgård Bredbånd projekterne, fordi man har for få adresser med.

Botofte-projektet mangler 20.000 kroner og Skovsgård-projektet 30.000 kroner for at opnå det nødvendige procenttal på ca. 64-66%, fremgår det af ansøgningen til økonomiudvalget.

Borgmester Tonni Hansen (SF) understreger, at den konkrete udbetaling vil bero på en forhandling med mobil- og bredbåndsforeningen, i første omgang med kommunens direktion, som så vil komme med en indstilling. Men altså med alle fire projekter i betragtning i første omgang. Så afgør økonomiudvalget sagen.

Formanden for Langeland Mobil- og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen, er meget glad for bevillingen.

- Vi er utroligt taknemmelige for opbakningen fra kommunen. Den betyder meget for os, og den vil betyde, at 85 flere husstande, som ellers ikke ville kunne få bredbånd, nu får mulighed for det, siger Jørgen Jensen.

I udgangspunktet vil foreningen fortsat ønske, at pengene går til de to nævnte projekter, da man ellers ikke ville få points nok i puljen.

Konkret vil det blive den entreprenør, som i givet fald udfører opgaven til sin tid, som modtager tilskuddet.

- I øvrigt er det værd at understrege, at skulle det ikke blive til noget, beholder kommunen de nævnte 50.000 kroner. Så kommer de aldrig til udbetaling, siger Jørgen Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];