Annonce
Danmark

Langeland er et blik ind i fremtiden: Her er hver tredje over 65 år, og udgifterne til pleje er ved at sprænge økonomien

Langeland-borgmester Tonni Hansen sammen med 96-årige Poul Olsen, der ikke længere kan bo hjemme og siden februar har opholdt sig på en af de 13 gæstepladser på Danahus Plejecenter i Rudkøbing. Foto: Katrine Becher Damkjær
Med en tredjedel af sine borgere over 65 år er Langeland Kommune allerede der, hvor mange andre kommuner er på vej hen. Flere jysk-fynske borgmestre har den demografiske udvikling som det vigtigste emne i den igangværende folketingsvalgkamp, og et besøg på den sydfynske ø afslører hvorfor.

Aldring: Man skal knibe øjnene meget sammen for at få øje på sludrende, bridge-spillende ældre, der nyder deres otium i en Thyra Frank-kulisse, indhyllet i duften af hjemmelavet mad.

Den hårde virkelighed har for længst ramt Langeland Kommune, og på Danahus Plejecenter i Rudkøbing på Langeland er der kun plads til dem, der ikke kan selv.

Beboerne er ofte nået til det sted i livet, hvor det er svært at finde ordene og måske endda holde øjnene åbne - også i dagtimerne. Behovet for sygepleje er enormt.

Med en borgerandel af ældre over 65 år på 34 procent procent og næsten 10 procent over 80 år er Langeland Kommune allerede der, hvor mange andre af landets kommuner er på vej hen. De har udsigt til massive stigninger i antallet af ældre og gamle i de kommende år. Den demografiske udvikling med flere gamle var et af de mest presserende emner i valgkampen, da avisen Danmark spurgte 35 jysk-fynske borgmestre for nylig.

Søndag bragte vi et kort med den procentuelle stigning i antallet af personer over 80 år fra 2019 til 2025 for hver kommune. Sammenlagt vil den befolkningsgruppe vokse med godt en tredjedel. I dag er 20 procent af danskerne 65 år og opefter, mens gruppen over 80 år udgør knap fem procent af befolkningen.

Stigningen i antallet af ældre på Langeland har øget presset på steder som Danahus, hvor plejecenterleder Monika Larsen ser en klar tendens.

- De beboere, vi får, bliver dårligere og dårligere. Det betyder også, at det kræver flere og flere ressourcer at give dem den nødvendige pleje, siger hun.

- Da jeg begyndte her, havde jeg en masse ideer til arrangementer for beboerne, men jeg måtte erkende, at der er mange, som ikke kan ret meget.

Godt en kilometer fra plejecentret, på kommunens rådhus, er borgmester Tonni Hansen (SF) helt bekendt med den demografiske udfordring. Byrådet har flere gange måttet lavet tillægsbevillinger i 20 millioner kroners klassen for at imødekomme behovene.

- Men det kan vi ikke blive ved med. Lige som mange andre kommuner er vi i gang med at skære på alle områder, de steder hvor det gør mindst ondt, forklarer han uden at ville blive mere konkret, da en spareplan til dette års budget netop nu er i høring.

Men som andre steder forsøger man at frede de varme hænder og pille helt ind til benene alle andre steder først. I den fremlagte spareplan er man nede og spare beløb på få tusinde kroner.

Samtidig med udfordringerne inden for sundhed og pleje er de ældre en stor ressource i kommunen, da de som frivillige holder liv i store dele af foreningslivet og flere turistattraktioner, som kommunen ikke længere har råd til at drive.

Annonce

Kort fortalt

Den demografiske udfordring med flere gamle og små børn, som er omkostningstunge for kommunerne, fik en samlet 2. plads, da 35 jysk-fynske borgmestre i sidste uge i avisen Danmark svarede på, hvad det vigtigste emne i valgkampen er for dem. Præmissen er, at der er brug for flere penge, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes.

Få dage senere kom Venstre med sit velfærdsudspil, der giver sammenlagt 69 milliarder kroner mere til kernevelfærd frem mod 2025. For få dage siden kom Socialdemokratiet med sit velfærdsudspil, der lover at løfte velfærden hvert år, uden at der sættes tal på.

Søndag 12. maj kunne avisen Danmark vise, hvordan bølgen af flere ældre fordeler sig ud over landet. Her kunne man se, hvor meget antallet af borgere på 80 år og derover vil stige frem mod 2025.

I dagens avis er vi så taget til Langeland, hvor man allerede har oplevet en voldsom stigning i antallet af ældre borgere.

88-årig benamputeret kvinde

Kommunen fik sidste år et særtilskud på 36 millioner kroner på grund af sin befolkningssammensætning, hvor mange har små indtægter eller er på overførselsindkomster. Men der er inflation i udfordringerne, og pengene rækker kun til at lappe huller, og der kommer hele tiden nye.

Derfor er Tonni Hansen heller ikke videre imponeret over den aktuelle valgkamps velfærdsløfter fra Venstre og Socialdemokratiet i forhold til at fastholde det eksisterende serviceniveau. Han ved, hvad mange andre kommuner kommer til at stå over for i de kommende år:

- De vil opleve at skulle spare på kultur, fritid og andre områder som vil gøre borgerne utilfredse, for de er vant til at have adgang til de tilbud. Men det er ikke en luksus, som vi kan tillade os. Når vi overhovedet har nogle af dem, er det, fordi de drives af frivillige. Vi har eksempelvis ikke en svømmehal, og alle haller er drevet af frivillige. Og så er der den næste udfordring: Kan man overhovedet skaffe det nødvendige plejepersonale? Vi har stillinger, der står tomme og må genopslås, og jeg kan høre på flere af mine borgmesterkolleger, at de også har den udfordring allerede.

Dertil kommer en skjult opgaveglidning fra det regionale sundhedsvæsen, der ventes at blive endnu værre frem mod åbningen af de nye supersygehuse, der har færre sengepladser end de eksisterende hospitaler. Oplevelsen er, at patienterne udskrives tidligere og ikke kan klare sig selv, lige som der følger efterbehandlingsopgaver med.

- Da vi fik en 88-årig benamputeret kvinde hjem efter to dage på sygehuset, hed det sig, at hun var færdigbehandlet, selv om hun i vores øjne på ingen måde var det. Det var en kæmpe opgave for vores hjemmesygeplejersker, og kvindens hjem var slet ikke indrettet til det. Der er mange opgaver, der er gledet over til os, som ikke før var vores opgave. Ting, der ikke er aftalt fra centralt hold, siger Tonni Hansen.

Betaler for ekstra tid på sygehus

Avisen Danmark har inviteret borgmesteren med på Danahus Plejecenter, hvor der ud over de almindelige plejehjemspladser også er 13 gæstepladser til borgere, der midlertidigt ikke kan klare sig selv eller har brug for rehabilitering efter sygdom. Der kommer også svagelige ældre, der ikke længere kan bo hjemme, fordi deres bolig er i så dårlig stand, at den er uegnet til beboelse. Andre er eneboertyper - måske med sociale og psykiatriske frem for fysiske udfordringer - der ikke er andre steder at placere.

Det er især her, at plejecenterleder Monika Larsen mærker, at beboerne bliver dårligere og kræver flere ressourcer. Hun har været nødt til at øge mængden af vagter i afdelingen og næste skridt er døgnbemanding med sygeplejersker. I perioder kan afdelingen stå med en større gruppe af ældre, der er terminalt syge, udadreagerende eller på anden vis stærkt plejekrævende.

Udskrivelseskoordinator Anne Højte er en ud af fire sygeplejersker, der administrerer gæstepladserne og beslutter, hvem skal være der. Ifølge hende er der i løbet af de fem år, sygeplejerskerne har administreret boligerne, sket en voldsom ændring i typen af beboere, og de er blevet mærkbart dårligere.

Det sker ikke sjældent, at patienter kommer ind på plejecentret på en båre og er afgået ved døden, inden de når ind på en stue.

Det stiller store krav til personalets faglige niveau, men samtidig er både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter en mangelvare.

For udskrivelsesteamet er det vigtigt, at kommunen er gearet til at få patienten hjem fra eksempelvis en indlæggelse med alt hvad det indebærer. Nogle gange vurderer de, at det ikke er tilfældet, selv om patienten er meldt færdigbehandlet, og så må kommunen betale for nogle ekstra dages indlæggelse.

- Når de så kommer hjem, fortsætter vi ofte behandlingen, der kan være komplekse opgaver som hjælp til kemokur samt intravenøs ernæring og antibiotika-behandling, forklarer Anne Højte.

Hvis det er borgere uden pårørende eller egen bil kan det betyde, at en sygeplejerske skal bruge halvanden time tre gange om dagen samt transporttid på - dybest set - at færdigbehandle en patient.

Til gengæld har ordningen med udskrivelseskoordinatorer været en succes, der har ført til færre genindlæggelser.

Tonni Hansen glæder sig over, at plejecentret har kunnet tilpasse sig borgernes behov.

- Men jeg har dårligt nået at sige det, før jeg også tænker økonomi. Jeg kan jo godt høre, at det kræver veluddannet personale og ekstra penge. Begge dele er vi udfordrede på, så uden flere midler kan vi ikke klare de udfordringer, der kommer. Og det er ikke til at holde ud at tænke på, siger borgmesteren.

96-årige Poul Olsens datter er i gang med at hjælpe ham med at få en plejehjemsplads. . Foto: Katrine Becher Damkjær

Kan ikke vende hjem

I en af gæsteboligerne møder vi 96-årige Poul Olsen, der har været på Danahus siden 20. februar. Han sidder i en lænestol ved vinduet med en spegepølsemad fra morgenmaden foran sig. Han skal ikke have mere.

Tempoet er lavt, men med tid til rådighed er han klar i hovedet og snakkesalig. På alle måder er han - trods sin alder - en af de "lette" beboere.

- Jeg er kommet dertil, hvor jeg ikke kan klare mig selv, erkender den tidligere maskinarbejder, der straks genkender borgmester Tonni Hansen.

"Maskinarbejder" er kodeordet, der sætter ham i gang med at give borgmesteren en længere redegørelse over sit arbejdsliv.

- Kan du huske den, spørger han Tonni Hansen om en af sine arbejdspladser.

- Næh, men jeg er jo også lidt yngre, end du er, svarer borgmesteren med et smil.

Poul Olsen har haft fysisk arbejde hele sit liv, indtil han gik på pension. Sin hustru mistede han i 2005. Nu kniber det med at bo alene.

- Der er lidt med balancen. Jeg skal have den der fyr at køre med, siger han og peger på sin rollator.

Faktum er, at Poul ikke kommer hjem igen. Han er faldet flere gange i sit hjem, og boligen er ikke indrettet til det, han kan. Nu venter han på en fast plejehjemsplads og er ved godt mod.

- Der kan jo være mange, der er værd at slå en snak af med. Og så er der jo dem, der slet ikke siger noget. Ja, jeg kan ikke tie stille, siger han.

Borgmesteren lover, at de ses igen, når Poul Olsen fylder 100 år.

Foto: Katrine Becher Damkjær

Kan ikke få mere ud af pengene

Fra plejercenterleder Monika Larsen lyder nogenlunde samme melding som fra borgmesterkontoret:

- Jeg kan ikke finde flere penge, og jeg kan ikke få mere ud af dem, end jeg allerede gør, siger hun.

- I dag er det næsten umuligt at holde sig inden for budgettet. En sygemelding fra en sygeplejerske og så skrider det.

Både hun og Anne Højte føler nok, at politikerne på Christiansborg er lydhøre og anerkender de udfordringer, der er. Men de mangler at indse, at serviceniveauet må sættes ned, hvis ikke der tilføres flere midler. Det er konsekvensen, når man efterhånden har udtømt alle andre muligheder - som eksempelvis det seneste initiativ, hvor det er blevet indført, at de ældre selv skal købe deres egen medicinæsker med doseringer, som de før fik udleveret.

Det vil gøre ondt, påpeger Monika Larsen, men det næste skridt vil være at spare på rengøringen. Muligheden for et ugentligt bad vil hun ikke røre ved.

- Vi er nødt til at indse, at ældrepleje er noget andet og mere ressourcekrævende end tidligere. Vores beboere kommer her, fordi de fungerer dårligt. I dag kommer man ikke på plejehjem, bare fordi man er gammel og gerne vil, siger hun.

Beboerne på Danahus Plejecenter i Rudkøbing er blevet dårligere over de seneste år. Andelen af ældre og gamle i kommunen er langt højere end i Danmark generelt. Men antallet af gamle stiger i de kommende år, og derfor er Langeland Kommune et blik ind i fremtiden for mange andre kommuner. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce