Annonce
Sport

Landstræner: Jeg vil se markante forbedringer

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen i snak med Louise Burgaard, der er eneste venstrehåndede bagspiller i truppen, under fredagens afsluttende træning i Prefectural Gymnasium i byen Kumamoto Japan, hvor danskerne spiller de fem kampe i den indledende VM-pulje. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Klavs Bruun Jørgensen holder fast i udtalelsen om, at han ikke kan se sig selv fortsætte som landstræner, hvis Danmark ikke kommer videre fra den indledende pulje ved VM i Japan. - Tiden er inde til, at alle skal kunne se, at vi har flyttet os, understreger han.

JAPAN - KUMAMOTO: Et utvetydigt signal.

Det er nu eller aldrig.

Anderledes kan man ikke tolke Klavs Bruun Jørgensens melding om, at han ikke længere kan se sig selv som landstræner, hvis ikke de danske kvinder bliver minimum nummer tre i den indledende VM-pulje og spiller sig videre ved slutrunden.

- Det mener jeg stadigvæk. Ingen tvivl om det, og det er da et klart signal til spillerne fra min side.

- Det er min grundholdning, og sådan har jeg egentlig altid haft det. Sådan var det allerede, da det her famøse brev (spillerkritik tilbage i maj 2016, red.) kom ud. Hvis ikke jeg føler, at jeg har noget, jeg kan tilbyde det her hold, så skal jeg ikke være her.

- Jeg kommer ikke til at klamre mig til posten som landstrænerposten. Jeg har talt med nogle få af spillerne om det. De ville nok have ønsket, at jeg havde sagt det på en anden måde, men sådan er jeg som person. Jeg er total afklaret.

Men Klavs Bruun Jørgensen tror på en rigtig god dansk slutrunde.

- Vi har helt klart flyttet os, så nu skal man virkelig også kunne se det. Vi har en del spillere i truppen, som efterhånden har god erfaring, og det skal komme os til gode.

Og nu er det så endelig så vidt. Der er efterhånden blevet trippet længe nok. Spillerne vil i gang med VM-slutrunden – det samme vil landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

- Alle de ting, som skal vinges af før en slutrunde, er vinget af. Så nu er der endelig kamp, og det glæder vi os meget til. Jetlaget er ude af kroppen, de sygdomsramte spillere er for længst på højkant igen, og spillerhotellet er i top.

Så nej, der er ikke det store at klage over. Desuden har landstræneren haft fred og ro sammen med sin trup på den japanske ø, Okinawa. Det har været en meget anderledes optakt, men det har fungeret godt.

- Roen har snart været det bedste. Og det giver også ro til hele holdet, at vi har haft truppen på plads i lang tid.

Annonce

En blød start

Lørdag åbner Danmark mod Australien. Klavs Bruun Jørgensen siger ikke direkte, at det bliver en walkover, men det er tæt på.

- Vi har en fin rækkefølge af kampene. Styrkemæssigt kan det se ud som om, at vi går vi et skridt op ad kamp for kamp. Kampen mod Australien er den kamp, som vi kan bruge til at komme i gang. Vi kommer jo formentlig ikke under særlig meget pres, og jeg vil vurdere, at vi får en blød start, tror landstræneren.

- Men de fem resterende hold skal slås om de tre pladser videre i turneringen. Det bliver en krig, men jeg satser på, at vi har fået timet tingene godt.

Og alle kommer til at bidrage. Klavs Bruun Jørgensen vil meget undgå at spille alt for smalt.

- Heldigvis føler jeg, at vi er blevet bredere og bredere. Så kampen mod Australien skal også bruges på at få alle i gang. Det skal de kommende kampe mod Sydkorea og Tyskland helst også, men det er modstandere af en helt anden kaliber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];