Annonce
Indland

Landsret skærper ubetingede straffe i Atea-sag

Fem mænd ville frifindes i sag om bestikkelse af offentligt ansatte, men tre af dem har fået hårdere straffe.

Østre Landsret har fredag valgt at skærpe straffene mod tre mænd i ankesag om it-giganten Ateas bestikkelse af offentligt ansatte. To andre mænd har fået mildere straffe end i byretten.

Sagen drejer sig om luksuriøse rejser og middage, som selskabet i Atea har ydet til offentligt ansatte i Region Sjælland. Pengene kom fra en særlig konto, som blev brugt til at smøre kunder med.

Den slags går ikke, når kunden er fra det offentlige. Så er der nemlig tale om bestikkelse. Fire af mændene er dømt for bestikkelse, mens alle fem er skyldige i mandatsvig eller medvirken hertil.

- Jeg skal sige, at det er en enig landsret, der er nået frem til denne her dom. Det er en meget omfattende sag, lød det fra retsformand Finn Morten Andersen i forbindelse med domsafsigelsen.

En tidligere it-driftschef i Region Sjælland, René Clausen, og en tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, har fået ubetingede domme på henholdsvis to års fængsel og fængsel i et år og tre måneder.

I byretten lød straffen mod dem på henholdsvis halvandet og ét års fængsel.

De tre øvrige mænd, tidligere Atea-koncernchef Claus Hougesen, tidligere Atea-koncerndirektør Peter Trans og en tidligere it-udviklingschef i Region Sjælland, Michael Mølkær Jensen, får betingede domme.

Hougesen er idømt seks måneders fængsel, som ikke skal afsones, hvis han udfører 120 timers samfundstjeneste. I byretten fik han ti måneders fængsel, hvoraf tre skulle afsones.

Peter Trans slipper med tre måneders betinget fængsel. I byretten lød hans straf på otte måneders betinget fængsel.

Mølkær Jensen får dog en strengere straf end i byretten. Hans straf blev forhøjet fra 40 dages fængsel til fire måneder. En straf, som dog ikke skal afsones, hvis altså han udfører 100 timers samfundstjeneste.

Kun to af de dømte var mødt op i retten for at høre dommen, som i princippet ikke kan ankes.

Dog kan Procesbevillingsnævnet give en særlig tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Advokat Andro Vrlic, der repræsenterer René Clausen, fortæller, at han nu vil drøfte med sin klient, hvorvidt man vil forsøge at få sagen prøvet ved Højesteret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce