Annonce
Erhverv

Landsret ændrer afgørelse og dømmer Saxo Bank i valutasag

Alle de kunder, der har lidt tab, vil komme med 100 kilometer i timen, vurderer professor efter dom.

Saxo Bank har onsdag tabt en sag i Østre Landsret om bankens ageren under uro med schweizerfranc i 2015.

Landsretten slår i sin afgørelse fast, at Saxo Bank ikke måtte ændre priserne for en række valutahandler, der var gennemført umiddelbart efter ophævelse af fastkurspolitikken.

Banken skal derfor betale 1,6 millioner kroner med tillæg af renter til virksomhedskunden Greyzone, der havde anlagt sagen. Derudover skal Saxo Bank betale sagens omkostninger på lidt mere end 434.000 kroner.

Dermed er en afgørelse fra Sø- og Handelsretten fra 2016 blevet omgjort.

Sagen handler om den uro, der blev skabt, da den schweiziske nationalbank, SNB, i januar 2015 slog hul i kursloftet over schweizerfrancen.

Da SNB opgav kursbåndet til euroen, steg schweizerfrancen kraftigt, hvilket betød tab for de kunder, der havde spekuleret i, at den centraleuropæiske valuta skulle falde.

Nogle kunder havde imidlertid benyttet sig af såkaldte stop- eller limit-ordrer, som automatisk skulle lukke deres position, hvis den udviklede sig til tilstrækkelig stor ugunst for kunden.

De trådte da også i kraft, men senere modtog kunderne meddelelser fra banken om, at handlerne ikke kunne gennemføres til angivet grænseværdi, da der manglede likviditet i markedet.

Jacob Andersen fra Greyzone mener, at Saxo Bank begyndte at ændre sine priser bagudrettet, så de kunne overføre et underskud til kunderne.

- Det svarer til, at du køber en lejlighed, der så falder i pris, hvorefter du vil lade handlen gå om. Det kan man jo ikke, siger han til Berlingske Business.

Flere kunder har slæbt Saxo Bank i retten, som nu kan forvente, at en lang række kunder også vil kræve penge fra banken i landsretten.

Det vurderer professor Carsten Tanggard over for Berlingske Business.

- Det vil være min vurdering, at alle disse kunder, der har lidt tab, vil komme med 100 kilometer i timen. Der kan selvfølgelig være små forskelle, der kan gøre, at enkelte kunder kan tabe, men sagerne ligner hinanden meget, siger han til avisen.

Finansdirektør i Saxo Bank Steen Blaafalk siger til avisen, at banken nu vil analysere afgørelsen, som den finder overraskende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce