Annonce
Sport

Landsholdskomité har ingen sportslig indflydelse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er ikke op til Preben Elkjær, Per Frimann og Lars Jacobsen at evaluere fodboldlandsholdenes præstationer.

Onsdag kunne Dansk Boldspil-Union (DBU) præsentere "Landsholdskomitéen", der skal styrke udviklingen af unionens landshold.

Men komitéen, der blandt andet består af de tidligere landsholdsspillere Preben Elkjær (formand), Per Frimann og Lars Jacobsen, skal ikke løfte pegefingeren, hvis Åge Hareide, Lars Søndergaard og DBU's andre landstrænere underpræsterer.

De sportslige evalueringer er fortsat op til fodbolddirektør Peter Møller og DBU's eliteafdeling, understreger fodbolddirektøren.

- Komitéen skal ikke lave noget under landsholdssamlingerne. Der skal vi spille fodbold, og det klarer vi selv.

- De har ikke sportslige beføjelser. Det er ikke tiltænkt, at de skal sidde med ved møderne med landstrænerne. Der sparrer jeg med folk fra eliteafdelingen, fordi vi er tættere på holdene i det daglige end dem, der sidder i komitéen, siger Peter Møller.

Komitéen skal i stedet bidrage som sparringspartner til administrationen, diskutere idéer, komme med deres egne og være med til at sætte fokus på landsholdene, siger fodbolddirektøren.

- På møder, hvor jeg selv kommer til at deltage, skal vi diskutere de tiltag og forbedringer, der eventuelt kan være på de forskellige landshold på kvinde- og herresiden. De ønsker, DBU's bestyrelse gerne vil have igennem, kan vi diskutere i et landsholdsudvalg.

- Det kan være på det strategiske plan eller helt nede i det banale til, hvordan vores setup skal være omkring de forskellige landshold - for eksempel i forhold til analyseafdelingen, siger Peter Møller.

Åge Hareide regner ikke med, at komitéen har nogen betydning for hans virke.

Spørgsmål: Hvordan skal du bruge den her landsholdskomité i dit arbejde?

- Det må du spørge Peter Møller om. Jeg skal træne landsholdet, jeg skal ikke træne en komité.

- Komitéen skal være en støtte for alle landshold, og det er positivt. Vi skal arbejde for, at landsholdene har de bedst mulige betingelser, men jeg tror ikke, at komitéen har nogen sportslig værdi for mig, siger Åge Hareide.

Foruden de tre nævnte ekslandsholdsspillere på herresiden består komitéen også af den tidligere kvindelandsholdsspiller Marianne Løth Pedersen samt Lykke Friis, Benny Olsen, Jesper Møller, Niels Kruse og Lisbeth Kolding.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce