Annonce
Faaborg-Midtfyn

Landsbymiljø i tre etager: Generationerne skal blandes i 40 nye Faaborg-boliger

Projektleder Franz Leitner fremviser den store tagterrasse mod syd, der bliver omdannet til et orangeri. Foto: Bent Warncke
FAB efterlyser unge og børnefamilier til det kommende generationsbofællesskab på det gamle Faaborg Sygehus.

Faaborg: Man siger ja tak til et forpligtende fællesskab, hvis man lægger billet ind på en af de 40 nye boliger, der er på vej på det gamle Faaborg Sygehus.

Projektet, der er døbt Fritz Jørgensens Have, forventes at være klar til indflytning i efteråret 2021.

Planen er nemlig at etablere et såkaldt generationsbofællesskab, fortæller projektleder i FAB Franz Leitner. Et landsbymiljø i en stor tre-etagers bygning.

- Oprindelig havde vi tænkt, at det skulle være et seniorbofællesskab, som der er mange af rundt omkring efterhånden, men så fik vi en god idé, syntes vi selv. Hvorfor ikke prøve at blande generationerne fra start, så man kan få et andet fællesskab, hvor beboerne kan hjælpe og støtte hinanden på tværs af generationer? Det vil også give en løbende og mere naturlig udskiftning af beboere, i stedet for at alle - som i et seniorbofællesskab - bliver gamle samtidig. Så er det svært at få "yngre ældre" til at flytte ind, siger han.

De første potentielle beboere har allerede meldt sig, og de deltager i de arbejdsgrupper, der skal i gang arbejde med at definere, hvad et generationsbofællesskab indebærer. 15-20 - primært +50-årige - har meldt sig som deltagere, når der lørdag 30. november er rundvisning og gruppearbejde, og de første retningslinjer udstikkes sammen med en facilitator.

Men det kniber lidt med at komme i kontakt med yngre mennesker, der kunne tænke sig at bo sammen med andre på den måde.

- Vi har forsøgt at sætte opslag op i børnehaver for at nå nogle børnefamilier, men uden det store held endnu, fortæller Frantz Leitner.

Annonce
I øjeblikket er Freja Ejendomme ved at rive de bygninger ned, der ikke skal omdannes til boliger. Foto: Bent Warncke

Attraktive boliger

Det er nogle yderst attraktive boliger, som de kommende beboere kan se frem til. Lejlighederne bliver mellem 70 og 115 kvadratmeter store, alle får en altan, og der vil være i alt fem elevatorer. Komplekset får også nogle ret store fællesrum, hvor der kan være fællesspisning, hobbyaktiviteter etc. Og så har man også adgang til den fælles have.

- Og på en stor tagterrasse mod syd bliver der et orangeri, hvor man kan sidde med fint udsyn til Faaborg og øhavet, fortæller Franz Leitner.

Prisen på boligerne bliver også overkommelig for de fleste. Oplægget er en pris på cirka 900 kroner per kvadratmeter per år, hvilket får huslejen på de mindste af boligerne til at havne omkring de 5500 kroner.

- Men det ligger ikke fast endnu - vi har jo projektet i udbud i øjeblikket, siger han.

Men for at lykkes med at skabe et bofællesskab med blandende generationer, er der nogle unge og yngre, der skal bide til bolle.

- Vi håber jo, at der er nogle børnefamilier, der også vil flytte ind - måske nogle unge studerende, og det kunne også tænkes, at det var noget for tre generationer fra samme familie. Med en god blanding af generationerne vil man kunne få en løbende udskiftning, og man har fællesskabet til at kunne hjælpe og støtte hinanden. Men det kræver nogle ildsjæle, der vil byde ind og understøtte de her tanker, siger Franz Leitner.

Det ideelle miks

Melder man sig på banen nu som interesseret og deltager i den proces, der bliver skudt i gang 30. november, er man garanteret en bolig, hvis man ønsker det, lover Franz Leitner.

Fordelen ved at være med fra start er også, at man kan få stor indflydelse på, hvordan bebyggelsens interne regler og aftaler kommer til at se ud.

- Vi skaber rammerne, men det jo de kommende beboere, der skal fylde rammerne ud. Beboerne er selv med til at definere i hvilket omfang, de vil stemple ind på det fællesskab, men flytter man ind i Fritz Jørgensens Have, forpligter man sig i en vis grad til at deltage i fællesskabet. Ellers er det et forkert sted at vælge at bo, siger Franz Leitner.

Selv om der stadig mangler især de unge for at kunne skabe det ideelle miks af beboere, er Franz Leitner optimistisk.

- Hvis det lykkes at få de rigtige personer ind, så tror vi på det, og vi håber selvfølgelig på, at det bliver et aktivt sted, siger han

Projektet er i øjeblikket ude i en EU-licitation. Byggestart forventes at være september 2020 med planlagt indflytning et år senere.

Franz Leitner håber, at det lykkes at skabe et generationsbofællesskab på det gamle sygehus i Faaborg. Foto: Bent Warncke
Franz Leitner fra FAB efterlyser unge og yngre, der kunne tænke sig at indgå i et generationsbofællesskab. Foto: Bent Warncke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Vagt slukkede brand i bil

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce