Annonce
Mad og drikke

Landmand uden afgrøder

Bjarne Schaldemose har valgt ikke at have nogen afgrøder i 2020. I stedet har han beplantet sine 40 hektar marker med græs, blomster og andre planter, der hjælper med til at revitalisere jorden. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I 1989 overtog Bjarne Schaldemose sin fædrene gård. Et konventionelt landbrug med 45 malkekøer, som han 10 år senere omlagde til økologi. I 2006 stoppede han med at have malkekøer. Siden har han taget de biodynamiske filosofier til sig. I år har Bjarne Schaldemose ingen afgrøder. I stedet udsteder han certifikater til folk, som gerne vil være CO2-neutrale, samtidig med at han forbedrer jordens kvalitet på sin grund.
Annonce

- Man skal slet ikke fjerne ukrudtet. Det gør noget fantastisk for jorden. Jorden sender signaler om, at det er nu, den har brug for nogle bestemte syrer og bakterier, som ukrudtet indeholder. Ukrudtet kommer, fordi der er brug for det, forklarer Bjarne Schaldemose, der driver et biodynamisk landbrug på Nordfyn ved Veflinge.

Landbrug er i virkeligheden lidt af en tilsnigelse, for Bjarne Schaldemose har faktisk ikke haft nogen afgrøder i år. I stedet sælger han certifikater til folk, som gerne vil leve helt CO2-neutralt. 40 hektar marker er beplantet med græs, blomster og andre planter, der i stedet for at give næring til menneskerne giver næring til jorden, samtidig med at de binder kvælstof og skaber større biodiversitet.

- Det er meget simpelt. CO2, sollys og vand omdannes til C6H12O6. Det er den rene læskedrik for mikroorganismerne, som er bindeleddet mellem jord og planter. Især græsplanter er gode til det. Det er derfor, der hænger så meget jord ved en græsplante, forklarer Bjarne Schaldemose med hjælp fra en række plancher, han har sat op i den gamle kostald.

- Ved at have græsplanter i stedet for almindelige afgrøder optager jorden mere CO2. Men græs gør det ikke alene, der er nødt til at være mange forskellige plantearter til stede, hvis jorden skal opnå det optimale niveau af humus. Jeg har sået en masse planter for at have en stor diversitet, og så der kommet andre planter til af sig selv som for eksempel kamille. Det er bare et tegn på, at jorden har givet impuls til, at det er noget, jeg har glemt, fortsætter han.

Spoler vi tiden små 30 år tilbage var Bjarne Schaldemose konventionel landmand med 45 malkekøer. Han overtog sin fædrene gård på Nordfyn i 1989. 10 år senere lagde han hele landbruget om til økologi, og i 2006 stoppede han med at have malkekøer. Kostalden fungerer i dag som et slags showroom, hvor Bjarne Schaldemose forklarer sin filosofi og sælger sine certifikater.

- Det begyndte i det små for tre-fire år siden, men der avlede jeg hvede og rug. 2020 er første år, hvor jeg satser fuldt ud på det og ingen afgrøder har overhovedet, siger han.

Humus

Ordet humus er latin og betyder jord eller muld.

Humus er en samlebetegnelse for de stærkt nedbrudte organiske stoffer, der er tilbage, når bakterier, svampe, regnorme og andre jordbundsdyr har nedbrudt døde dyre- og planterester

Humus har stor betydning for de levende organismer. Den er med til at give jordbunden en god krummestruktur ved at hindre jordbundens lerpartikler i at klæbe til hinanden. En god struktur er vigtig for planterøddernes ilt- og vandforsyning og har stor betydning for organismer, der lever i jorden.

Desuden spiller humus en stor rolle for planternes forsyning med næringsstoffer, idet der under dens nedbrydning frigøres kulstof, kvælstof, kalium, fosfor og andet.

Blandt de organismer, der omsætter dødt materiale til humus, spiller mikroorganismer langt den største rolle. Mikroorganismernes nedbrydning foregår ved hjælp af enzymer. Dette arbejde lettes dog af, at større dyr findeler det døde materiale og sender det videre i systemet i form af ekskrementer, hvorved materialets overflade øges stærkt og kvælstofindholdet koncentreres.

Kilde: www.denstoredanske.lex.dk/

Annonce

Et hul i jorden

For at komme ud til markerne skal man igennem en port, som er sat op i en lysning. "Kemi" og "Biologi" står der på de to søjler af træ. "Fysik" står der på tværbjælken.

- Det er jordens tre søjler. Det er det, jeg arbejder ud fra. Mineral-ligevægt i jorden. Forholdet mellem de forskellige mineraler i jorden er det samme som vores egen krop. Det er ret interessant, siger Bjarne Schaldemose.

Ude midt i en af markerne har Bjarne Schaldemose gravet et hul. Cirka halvanden meter ned. I hullet har han sat en stol. Over for stolen er der et vindue med kig ind til jordbunden. Her sidder Bjarne og holder øje med, hvordan jorden udvikler sig. Adræt som en gymnast springer han ned i hullet.

- Ormene går hele vejen ned til bunden af hullet - og dybere endnu. Rødderne følger ormegangene ned. De går nemt en meter ned. Der er omkring 400 orme pr. kvadratmeter. Det er 4 millioner orme. Det er ormene der skal behandle jorden. Ikke maskinerne, siger han.

Den humus, som Bjarne Schaldemose nævnte tidligere, er en samlet betegnelse for de stoffer, der er tilbage, når bakterier, svampe, regnorme og andre jordbundsdyr har nedbrudt døde dyre- og planterester. Det er en sand næringsbombe, og alt hvad Bjarne Schaldemose foretager sig i marken, gør han for at øge humusprocenten i det øverste lag jord.

- Lige nu går humuslaget her til, siger han og peger på det øverste lag, som er lidt mørkere. For hver procent jeg kan øge humusen, får jeg 25 kilo kvælstof. En almindelig hvedemark, som bliver gødet med kunstgødning, får tilført 150 kilo kvælstof pr. hektar hvert år. Hvis man nu har en mark med seks procent humus, er det slet ikke nødvendigt at tilføre kvælstof, lyder Bjarne Schaldemoses logik.

Annonce

Venter på beviset

Idéen med at sælge CO2-certifikater har Bjarne Schaldemose fra Østrig. Her har man ifølge den ukonventionelle landmand et organ, som varetager kontakten mellem landmænd og de virksomheder, der gerne vil købe CO2-aflad.

- De har nogle kontrollører, som tager ud og laver målinger på markerne og undersøger, hvor meget kulstof de får trukket ned i jorden, fortæller han.

Bjarne Schaldemose vil også gerne sælge sine certifikater til virksomheder. Der er allerede en vognmand, som har vist interesse, men i øjeblikket må han nøjes med at sælge certifikaterne til private. Det tager nemlig lang tid at få beviset for, at jorden rent faktisk optager mere CO2.

- Landbrugforeningen kommer og tager nogle målinger ved hjælp af GPS, så man ved helt præcis, hvor de er blevet taget. Målinger bliver registreret, og jeg sender dem til England, hvor de bliver analyseret. Om fem år kommer Landbrugforeningen igen og tager nye prøver, som jeg også får analyseret, og som vi kan sammenligne med de første, forklarer han:

- Der er masser af undersøgelser, som viser, at det virker, men det er man ligeglad med herhjemme. Jeg skal kunne bevise, at det, jeg går og laver, virker, og det kan jeg ikke endnu. Men man skal starte et sted. Så indtil videre har jeg solgt certifikaterne til folk, som har hørt om det, jeg laver og synes, at det er en god idé. For det meste er det folk, jeg kender, siger han og viser rundt på gården.

Græs har et stort rodnet, som er med til at binde mere CO2 end almindelige afgrøder. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Alting på rette plads

Stuehuset fra 1723 med stråtag og bindingsværk står smukt mod den blå himmel. Her bor Bjarne sammen med sin kone, Charlotte Reibke, som er privatpraktiserende læge. Gårdspladsen er velfriseret. Bygningerne er velholdte. Langs stalden vokser bonderoser i forskellige farver. For enden af gårdspladsen er der en køkkenhave og to træhytter. Den ene, en stor stabel brænde med tag og smiley-ansigt, er til insekterne og pindsvinene. I den anden sover Bjarne og Charlotte i sommermånederne.

- Det giver en fantastisk god energi, når tingene er, som de skal være, og det man laver, passer sammen med det, man går og tænker. Det er lidt svært at forklare, men det er årsagen til, at jeg har indrettet gården, som jeg har, siger han og fortsætter:

- Lagde du mærke til, at vi ingen fluer har i stalden. Det er, fordi fluer ikke kan eksistere, hvor man har regenerativt landbrug. De kommer kun når der er stoffer, som skal nedbrydes. I min møgstak, er der heller ingen fluer. Før var der mange, men nu er de fuldstændig væk, forsætter Bjarne Schaldemose, der i øvrigt ikke kunne fine på at gøre en flue fortræd.

- Idéen med, at det gode kommer og overmander det dårlige, gælder i alle livets hensyn. Hvordan skal jeg kunne drive mit landbrug efter en tankesæt og ikke efterleve det selv, spørger han retorisk.

Plancherne, som Bjarne Schaldemose bruger til at forklare sine tanker om landbrug, er tegnet af kunstneren Astrid Holscher. Planchen her forklarer, hvordan planten optager næring. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Da Bjarne Schaldemose overtog sin fædrene gård i 1989 var det et konventionelt landbrug med malkekøer. I dag har han stadig køer. 17 styk som bare får lov at afgræsse markerne og blive gamle. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Bjarne Schaldemoses landbrug har været biodynamisk siden 2016. Biodiversitet er et vigtigt element i den biodynamiske tankegang. På de 60 hektar, som Bjarne Schaldemose ejer, har han både græsenge, skov og sø. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Hullet i jorden, hvor Bjarne Schaldemose holder øje med, hvordan humuslaget udvikler sig. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Stuehuset er fra 1723. Her bor 59-årige Bjarne Schaldemose sammen med sin hustru Charlotte Reibke, der er praktiserende læge. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH er ifølge statistikker bedst til behandling af børnecancer: Fynske læger ser ingen grund til centralisering

Annonce