Annonce
Erhverv

Landmand solgte sin gård til investorer: - Det var sindssygt svært at droppe selveje

Sidste år indviede Niels Blem en stor ny og moderne svinestald, hvor f.eks. lugten fra gyllen er væsentligt reduceret. Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, indviede stalden. Foto: Lasse Olsson
Niels Blem valgte at indgå en aftale med tyske investorer, da han kunne købe en nabogård. I stedet for selv at købe og blive forgældet, har tyske investorer købt gården, som Niels Blem nu lejer.

Niels husker det tydeligt. Han sad på traktoren og grublede, mens han gravede ud til ny stald på Stenbrogaard i Knudsbøl vest for Kolding. Produktionen af grise skulle stige fra 6.000 til 21.000 om året. Og nok så vigtigt ville han have en full-line produktion, hvor han selv avlede smågrisene og fodrede dem op til slagtning i stedet for at sende smågrise ud på landevejene til opvækst på andre gårde.

Han havde bare ikke helt løst udfordringerne med gylle og foder. Han havde ikke marker nok til den megen gylle fra svinestaldene, og planer om et biogasanlæg i Kolding var endnu ikke blevet til noget. Samtidig var spørgsmålet, om han selv skulle dyrke al det ekstra foder, eller om han skulle købe det.

Nu var en nabogård sat til salg. Den kunne være løsningen. Niels Blem kunne selv dyrke mere foder, og han fik flere marker til gyllen. Han var derfor meget interesseret i gården, men han havde ikke lyst til at låne en masse penge og binde sig selv på hænder og fødder. Så gode råd var dyre.

Derfor greb han mobiltelefonen den sommerdag på mejetærskeren og ringede til sin regnskabskonsulent Claus Bech Jensen hos Kolding Herreds Landbrugsforening. Om han kunne hjælpe Niels ud af frustrationerne med et godt råd?

Annonce
-Vi er nødt til at blive bedre til at se landbrug som en forretning. Vi skal være dygtigere til at være direktører.

Tysk investor på banen

Det kunne konsulenten faktisk. Claus Bech Jensen havde lige været på studietur, og han havde snakket med en kollega fra LandboSyd, som havde kontakt til tyske investorer. Et investeringsselskab med hovedsæde i Hamborg, etableret af et par tyske landmænd, ville gerne investere mere i dansk landbrug.

Niels Blem var umiddelbart lidt skeptisk.

-For mig har landbrug altid været selveje, selveje, selveje, siger Niels Blem.

Men han var alligevel interesseret i at tale med tyskerne, fordi han som nævnt ikke ville sidde som en forgældet landmand, når han om 13 år blev 65. Kontakten blev etableret, og Niels Blem, hans rådgiver Claus Bech Jensen og de tyske investorer holdt flere møder, og det så rigtig fornuftigt ud.

-Det væsentlige for mig var, om det var folk, jeg kunne arbejde sammen med. At jeg havde tillid til dem, og at de havde kendskab til landbrug. At de også havde gået og sparket i jord, siger Niels Blem.

Hellere leje end mere gæld

Han fik hurtigt en god dialog med tyskerne. Han lagde fem års regnskab frem og salgsopstillingen for Ferupgaard, og forhandlingerne endte med en aftale. Det tyske selskab Agriworld FramInvest GmbH købte gården med de 160 hektar, stuehus, tre parcelhuse og 4000 kvadratmeter haller. Niels Blem lejer og passer de mange bygninger, som han lejer ud.

Forpagtningskontrakten løber over 12 år og fylder 50 sider, og Niels Blem sparer 6-700.000 kroner om året. Det er i dette tilfælde forskellen på at leje eller eje.

-Jeg synes, det var sindssygt svært at droppe selveje. Selveje er bare så indgroet i dansk landbrug, og når jeg går og maler ovre på gården, kan jeg da godt tænke: ”Hvem gør jeg egentlig det for? Det er jo ikke mit?”

-Men hvis jeg købte ejendommen, ville jeg fordoble min gæld, og hvis jeg var gældsat op til skorstenen på min egen ejendom, ville jeg være låst på hænder og fødder, som mange andre har oplevet, og dermed ikke kan komme videre, fordi bankgælden er så stor.

-Nu skal jeg bare betale husleje.

Blå bog: Niels Blem

Niels Blem

53 år, gift med Susanne, har børnene Christian og Frederikke.

Overtog i 2002 Stenbrogaard med 137 hektar og 420 søer.

Gården ligger i Knudsbøl ved Jordrup vest for Kolding.

I dag driver han 400 hektar og avler 21.000 slagtesvin om året.

Vi skal være mere direktører

Niels Blem har fået mange reaktioner, og de er overvejende præget af forundring. Hvordan kunne han finde på at gå ind i en konstruktion med investorer og leje et landbrug?

-Nogle siger: ”Hvad så med værdistigning på jorden? Den får du ikke noget ud af?” Men hvem siger, at jordpriserne skal stige. Ingen kender priserne om 12 år, siger Niels Blem, der har holdt foredrag om konstruktionen.

-Og jeg fornemmer, at mange godt kan forstå det, når de hører om økonomien.

Niels Blem har selv svært ved at se, hvordan fremtidens landmænd skal kunne lægge 100 til 150 millioner kroner for de store gårde, som efterhånden er skabt i dansk landbrug.

-Jeg kan godt være bekymret for, hvordan vi kommer videre i dansk landbrug, for hvem skal overtage landbrug til 100-150 millioner kroner? Det kan vi ikke løse ved selveje. Vi kan ikke skubbe det over på en enkelt person.

-Vi er nødt til at se efter nye muligheder, hvor man enten er flere om det eller får investorer med ind, siger Niels Blem og tilføjer:

-Vi er nødt til at blive bedre til at se landbrug som en forretning. Vi skal være dygtigere til at være direktører. Jeg er selv for meget landmand, for jeg vil gerne være ude at passe grisene. Det er dét, jeg er god til, men vi er i dag nødt til at drive landbruget som en virksomhed.

-For mig har landbrug altid været selveje, selveje, selveje, siger Niels Blem. Men det skulle rådgivning fra Kolding Herred Landboforening lave om på. Foto: Lasse Olsson
Det går op og ned i dansk landbrug. Sidste år manglede Niels Blem en indtægt på 1,8 mio. kroner pga. den dårlige høst, på et tidspunkt hvor svinepriserne var lave. Nu er svinepriserne steget, og nu får han 100.000 kroner mere pr. læs grise han leverer til slagteriet. Foto: Lasse Olsson
Annonce
Forsiden netop nu
Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce