Annonce
Danmark

Landmand Inger Lauridsen om Radio 4: Det er udmærket, men jeg dropper ikke P1 for det

Kun onsdag fik landmanden Inger Lauridsen ikke hørt Radio 4, da hun havde travlt med at deltage i Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning. Hun hører oftest P1, men vil gerne fortsætte med også at høre Radio 4 i fremtiden. Foto: Privatfoto
Den 66-årige landmand Inger Lauridsen fra Outrup nær Varde har lyttet til Radio 4 de fleste dage, siden kanalen gik i luften. selvom hun oftest holder sig til P1. Her kommer hun med dommen over morgenprogrammet "Radio4 Morgen"

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

- Jeg har især lyttet til radioen om morgenen i min traktor og har hørt deres morgenprogram næsten hver dag, siden kanalen startede.

Hvad synes du om programmet?

- Programmet er udmærket, men man skal lige vænne sig til et nyt koncept. Når du er vant til at høre et bestemt program med en bestem vært, du godt kan lide, så skal man sige vænne sig til en ny kanal, før man rigtigt kan vurdere den. Jeg synes, at de har mange gode emner, de taler ordentligt, det er grundigt, og de har behagelige stemmer. Og specielt det med, at det er seriøst, er vigtigt. Det er ikke pjat, og det synes jeg er godt. Men jeg dropper ikke P1 for det. Jeg kender P1's programmer, og jeg ved, at de har rigtig gode programmer som eksempelvis "Verden ifølge Gram". Der er som sådan ikke noget, jeg ikke kan lide på Radio 4, men jeg skal lige vænne mig til dem. Jeg kan godt høre, at de er hyggeligere end 24syv, og det synes jeg er fint. Det hørte jeg nogen gange, men blev tit nødt til at slukke for det, fordi det var for aggressivt, og folk ikke fik lov at tale ud.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Ja, det har jeg tænkt mig. For sommetider gider jeg ikke høre P1, hvis de nu sender en udsendelse, jeg ikke gider høre. Jeg sidder for det meste i min traktor og hører radio, og der hørte jeg normalt enten P1 eller Radio 24syv, for P4 gider jeg ikke høre. Det er for hyggeligt, og der er for meget musik.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce