Annonce
Odense

Landets første borgerråd: Tal ordentligt om offentligt ansatte

Placeret blandt borgerrådets medlemmer lyttede borgmester Peter Rahbæk Juel og repræsentanter fra næsten alle byrådets partier i weekenden til rådets ni anbefalinger. Foto: Michael Bager
Et lokaldemokratisk stykke historie er nu skrevet, efter landets første borgerråd har afleveret ni anbefalinger til Odense Byråd. Giv større anerkendelse til kommunens ansatte, gør det mere fleksibelt at være på arbejdsmarkedet og hjælp sårbare unge, er blandt rådene.

Lad nu være med at tale nedsættende om kommunens medarbejdere. Drop sammenligningen med privatansattes effektivitet og anerkend i stedet det offentliges indsats.

Sådan lyder en af de ni anbefalinger, Odenses borgerråd i weekenden har lagt i hænderne på byrådet, efter de 99 repræsentativt udvalgte odenseanere sammen med formand Stig Holmelund Jarbøl tre hele lørdage med tal og med diskussioner er blevet klædt på til at levere velfærdsråd til politikerne.

- Vi har i samfundet en tendens til at omtale offentligt ansatte som mindre effektive end dem på det private arbejdsmarked, men det er vanvittig komplekse arbejdsopgaver, offentligt ansatte sidder med - for eksempel arbejdet med unge, der har ondt i livet, understreger borgerrådet:

- Vi anmoder derfor byrådet om at gå foran som det gode eksempel, så lover vi at følge efter.

En større anerkendelse skal blandt andet gøre det lettere at skaffe de 1100 ekstra medarbejdere, der de kommende 10 år bliver brug for i daginstitutioner og plejecentre til det stigende antal børn og ældre.

Og borgmester Peter Rahbæk Juel (S) tager godt imod idéen.

- Vi skal ikke undervurdere, at forslaget kommer fra et borgerråd. Hvis vi som politikere sagde "tænk over, hvordan I taler om offentligt ansatte", så ville vi bare få at vide, at vi så måtte sørge for, at der kan tales pænt om dem, siger han.

Annonce

Kort fortalt om borgerrådet

Odenses borgerråd er det første af sin slags i Danmark og er inspireret af Irland, hvor et borgerråd for få år siden var med til at bane vejen for en ny abortlovgivning. Også Canada og Belgien har erfaring med på den vis at involvere borgerne.

Ved telefonrundringninger er 99 repræsentativt udvalgte odenseanere blevet del af borgerrådet, og HF & VUC Fyns rektor Stig Holmelund Jarbøl var på forhånd udpeget som formand.

Hver ottende, der er blevet spurgt, har sagt ja til at være med, de er mellem 18 og 80 år, repræsenterer alle kommunens postnumre, og der er både studerende, selvstændige, arbejdsløse, pensionister, håndværkere og akademikere i blandt.

Formålet er med indspark fra borgernes hverdag at højne kvaliteten af de byrådsbeslutninger, der skal sikre velfærd til det stigende antal børn og ældre.

Borgerrådets medlemmer har ikke fået løn for at være med.

Flere i arbejde

Borgerrådets øvrige anbefalinger kredser især om, hvordan man med mere fleksible rammer kan få flere ind på arbejdsmarkedet, og hvordan sårbare unge skal have mere hjælp, og formand Stig Holmelund Jarbøl, der også er rektor for HF & VUC Fyn, er stolt over resultatet.

- Det har været fantastisk at opleve, at 99 engagerede borgere går ind og debatterer noget så komplekst som velfærdsudfordringerne i Odense Kommune i 2030. Det er en svær opgave, konstaterer han og giver anbefalingerne videre til byrådet med følgende ord:

- Borgerrådet er ikke eksperter i samfundsøkonomi, men de er eksperter i at være borgere. Og sådan skal I modtage forslagene.

- Flere borgere har sagt, at det er godt, det ikke er os, der er politikere. Nu håber vi, I vil gøre det godt at være at være borger frem mod 2030.

Et stykke historie

Peter Rahbæk Juel lover, at anbefalingerne bliver del af arbejdet med den velfærdens 2030-plan, han har ambition om at skrive.

Det samme bliver ekspertrådene fra velfærds-taskforcen og de indspark, der er kommet fra de hundredvis af borgere, som er mødt op til de seneste ugers borgermøder.

- Nu er vi der, hvor det er os som politikere, der skal gøre det, vi er valgt til og træffe de rigtige og svære beslutninger. Det vil også være op til den politiske vilje og de økonomiske muligheder, siger borgmesteren med en tak til det, der er landets første borgerråd:

- Tak for inspiration og for at kaste jer ind i eksperimentet. Ingen har gjort det her før i Danmark.

- I har været med til at skrive et lille stykke lokaldemokratisk historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Odense

En søndag med fitness i Korup

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];