Annonce
Danmark

Landbruget raser over kvælstofkrav: Dårligere høst i 2020

Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild er vred over den korte frist, som landbruget har fået til at levere betydelige kvælstofreduktioner allerede til næste år. Arkivfoto: Søren E. Alwan
En tredobling af indsatsen mod kvælstofudledning fra landbruget allerede næste år får landmændene til at se rødt. Kravene vil påvirke høstudbyttet i 2020, siger landbrugsformand. Minister mener, at den tidligere regering skulle have løst problemet.
Annonce

Miljø: Danske landmænd kan se frem mod et helt anderledes 2020, end de har planlagt efter. Det er konsekvensen af en smal politisk aftale, som regeringen fik i hus mandag.

Aftalen, der har opbakning fra regeringens støttepartier og Alternativet, tredobler kravene til, hvordan landbruget skal skære ned på udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Det sker især ved at fremrykke målsætningen for mængden af såkaldte efterafgrøder fra 2021 til 2020.

- Jeg ved godt, at det ikke er superpopulært i landbruget, men det ændrer ikke ved den virkelighed, som vi står i. Vi er bagud med at få kvælstofudledningen til at falde, og derfor er vi nødt til at foretage os noget ekstraordinært i 2020, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) til avisen Danmark.

Det har siden februar været kendt, at landbruget næsten ikke har reduceret sin kvælstofudledning, siden landbrugspakken blev vedtaget af den borgerlige regering i 2015. Landbrugspakken betød, at landbruget fik lov til at bruge mere gødning på markerne. Til gengæld skulle udledningen af kvælstof samlet set falde, blandt andet ved at så efterafgrøder, der typisk sås efter høsten, og som kan optage overskydende kvælstof.

- Det er den indsats, man ikke har leveret. Så er man nødt til at gøre noget ekstra, siger Mogens Jensen.

I landbruget er man indstillet på at følge planerne fra landbrugspakken, men den pludselige ændring til kravene allerede næste år udløser skarpe protester.

- Vi har sagt meget klart og tydeligt, at det er en grotesk måde at fare ud og vise handling på miljøområdet, når man kommer med sådan en hovsa-løsning, siger Martin Merrild, der er formand for landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer.

Annonce

- Hårdt angreb

Fremrykningen af kvælstofkravene fremgår af regeringens finanslovforslag, men den præcise regulering har afventet en politisk aftale. Ambitionen var at opnå et bredt, politisk forlig, og blandt andet Venstre har været indkaldt til forhandlingerne. Partiet valgte tidligere på måneden at trække sig fra forhandlingsbordet.

- Det er et hårdt, hårdt angreb på landbruget, som giver en masse praktiske problemer for landmændene, der har lagt deres markplaner, siger Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen.

Han mener, at det er rimeligt at holde fast i de oprindelige planer fra landbrugspakken. Det skortede ellers ikke på kritik fra Venstre, da Berlingske i februar kunne afsløre, at landbruget var langt bagud med at reducere kvælstofudledningen. Bonnesens egen partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, uddelte som daværende miljø- og fødevareminister en voldsom kritik af landbruget, men alligevel mener Erling Bonnesen ikke, at det er vejen frem at speede op på kravene til landbruget.

Han mener i stedet, at regeringen skulle gøre en indsats for hurtigere at få godkendt minivådområder, der opsamler overskud af kvælstof og fosfor, og som flere landmænd oplever lang ventetid på. Derudover mener Erling Bonnesen, at regeringen skulle satse benhårdt på hurtigere at få udrullet ny teknologi i landbruget til gavn for miljøet.

Mogens Jensen afviser muligheden for at vente og se, om den oprindelige plan er nok til at opfylde målsætningerne.

- Jeg kan godt høre på landbruget, at det er et problem, at den præcise melding kommer sent, og jeg ville gerne have været ude med det tidligere. Men Jakob Ellemann-Jensen var allerede i foråret ude at sige det, som vi gør nu, men som rettelig burde være gjort dengang, hvis landbruget skulle have været godt forberedt på det, siger Mogens Jensen.

Annonce

Fortsætter protester

I landbruget skal man nu nærstudere et danmarkskort, der afslører de præcise krav til brugen af efterafgrøder i lang række såkaldte kystvandområder. Budskabet er, at der findes andre metoder end efterafgrøder, der kan bremse kvælstofudledningen.

- Vi fortsætter vores protester og vores analyse af, hvordan det kommer til at virke, og så fortsætter vi med at gøre alt, hvad vi kan, for at få introduceret alternativer til efterafgrøder, siger Martin Merrild.

Allerede på landbrugets store delegeretmøde i starten af november lød højlydte protester mod regeringens planer om at fremskynde kvælstofreduktionerne. Martin Merrild erkender, at protesterne ikke har været i stand til at påvirke regeringen, selv om hele tre af S-regeringens ministre, statsminister Mette Frederiksen, miljøminister Lea Wermelin og fødevareminister Mogens Jensen, var mødt frem.

- I andre lande protesterer landmand ved at demonstrere med traktorer inde i storbyerne. Hvad tænker du om det?

- Vi tror ikke, at det hjælper at forulempe landets borgere for at få regeringen i tale, siger Martin Merrild.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Påvirket fynbo fik taget bilen

Annonce