Annonce
Danmark

Landbruget om regeringaftale: Gode ambitioner, men vi kan ikke betale regningen

Hverken Landbrug og Fødevarer eller Bæredygtigt Landbrug er blevet klogere på, hvem der skal betale for den grønne omstilling i landbruget ved at læse den politiske aftale, de røde partier har indgået i forbindelse med regeringsdannelsen. Foto: Morten Pape
Landbrug og Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug roser den nye regerings ambitionsniveau på klimaområdet. Men organisationerne er skeptiske overfor uklarheden om finansiering og pointerer, at dansk landbrug ikke har råd til at betale regningen for den grønne omstilling.

Koster den grønne omstilling penge for landbruget, må regeringen betale. Sådan lyder meldingen fra Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer ovenpå den politiske aftale om en ny regering. Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, der står bag aftalen, er blandt andet blevet enige om at ændre i landbrugsstøtten, fordoble det økologiske areal og forpligte landbruget til at nedsætte sin CO2-udledning. Initiativerne skal være med til at løfte regeringens målsætning om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent. Men der står ikke mange ord om, hvordan de skal finansieres.

Her er svaret fra både Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer klart. De er positive overfor regeringen ambitioner på klimaområdet, men dansk landbrug har ikke økonomien til at betale regningen.

- Hvis det ender med, at landbrugspolitikken i Danmark gør, at vi er ringere stillet end vores konkurrenter, så går det her galt. Hvis man eksempelvis fjerner den direkte landbrugsstøtte, er det det samme som at hive penge ud af landmændenes konti nede i banken. Det vil sprænge landmændenes økonomiske situation, siger Martin Merrild, bestyrelsesformand i Landbrug og Fødevarer.

Annonce

Vi må ikke ende i en situation, hvor vores ambitioner er så høje, at andre lande griner af os, mens de overtager vores produktion.

Martin Merrild, bestyrelsesformand, Landbrug og Fødevarer

Forringet konkurrenceevne kan gå ud over klimaet

Hvis landmændenes økonomi rammes af en dårligere konkurrenceevne på grund af de højere danske krav, kan det i sidste ende også gå ud over klimaet, advarer organisationerne. Ifølge dem risikerer landbrugsproduktionen nemlig at flytte ud af landet til andre lande, hvor der er en mindre bæredygtig produktion.

- Vi skal lave mere grøn omstilling. Men vi må ikke ende i en situation, hvor vores ambitioner er så høje, at andre lande griner af os, mens de overtager vores produktion. Vi har en situation i Polen, hvor fødevareproduktionen stiger, og de samtidig ikke ønsker at tilslutte sig EU's klimamål. Det er ikke bare en tom trussel, det er den barske virkelighed, der allerede eksisterer, siger Martin Merrild.

Hos Bæredygtigt Landbrug påpeger bestyrelsesformand Flemming Fuglede Jørgensen også, at Danmark har en af verdens mest klimavenlige fødevareproduktioner.

- Det synes jeg, en kommende minister skal tage hatten af for. Vi vil gerne fortsætte den udvikling, vi har haft indtil nu, og hvis vi kan intensivere det, uden det går ud over produktionen, vil vi også meget gerne det. Men dansk landbrug har 350 milliarder i gæld, som det skal kunne betale af på. Hvis det, regeringen foretager sig kommer til at koste dansk landbrug penge, må regeringen betale, siger han.

Forbrugere mangler interesse for økologi

Selvom de to brancheorganisationer oplever uklarhed om finansieringen i den politiske aftale, roser de partierne for ambitionsniveauet på klimaområdet. Bestyrelsesformand Martin Merrild er særligt begejstret for, at partierne har taget Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings forslag om at omdanne landbrugsjord til natur med i aftalen. Samtidig ser han positivt på målet om mere økologisk landbrugsproduktion i Danmark. Men det skal ske i takt med efterspørgslen, lyder det.

- Lige nu er interessen for økologi større ved landmændene, end den er ved forbrugerne. Det værste der kan ske for en økologisk landmænd er, at der bliver overproduktion, så de ikke kan få de ikke kan få den pris for varene, de har brug for, siger bestyrelsesformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce