Annonce
Danmark

Landbruget om regeringaftale: Gode ambitioner, men vi kan ikke betale regningen

Hverken Landbrug og Fødevarer eller Bæredygtigt Landbrug er blevet klogere på, hvem der skal betale for den grønne omstilling i landbruget ved at læse den politiske aftale, de røde partier har indgået i forbindelse med regeringsdannelsen. Foto: Morten Pape
Landbrug og Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug roser den nye regerings ambitionsniveau på klimaområdet. Men organisationerne er skeptiske overfor uklarheden om finansiering og pointerer, at dansk landbrug ikke har råd til at betale regningen for den grønne omstilling.

Koster den grønne omstilling penge for landbruget, må regeringen betale. Sådan lyder meldingen fra Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer ovenpå den politiske aftale om en ny regering. Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, der står bag aftalen, er blandt andet blevet enige om at ændre i landbrugsstøtten, fordoble det økologiske areal og forpligte landbruget til at nedsætte sin CO2-udledning. Initiativerne skal være med til at løfte regeringens målsætning om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent. Men der står ikke mange ord om, hvordan de skal finansieres.

Her er svaret fra både Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer klart. De er positive overfor regeringen ambitioner på klimaområdet, men dansk landbrug har ikke økonomien til at betale regningen.

- Hvis det ender med, at landbrugspolitikken i Danmark gør, at vi er ringere stillet end vores konkurrenter, så går det her galt. Hvis man eksempelvis fjerner den direkte landbrugsstøtte, er det det samme som at hive penge ud af landmændenes konti nede i banken. Det vil sprænge landmændenes økonomiske situation, siger Martin Merrild, bestyrelsesformand i Landbrug og Fødevarer.

Annonce

Vi må ikke ende i en situation, hvor vores ambitioner er så høje, at andre lande griner af os, mens de overtager vores produktion.

Martin Merrild, bestyrelsesformand, Landbrug og Fødevarer

Forringet konkurrenceevne kan gå ud over klimaet

Hvis landmændenes økonomi rammes af en dårligere konkurrenceevne på grund af de højere danske krav, kan det i sidste ende også gå ud over klimaet, advarer organisationerne. Ifølge dem risikerer landbrugsproduktionen nemlig at flytte ud af landet til andre lande, hvor der er en mindre bæredygtig produktion.

- Vi skal lave mere grøn omstilling. Men vi må ikke ende i en situation, hvor vores ambitioner er så høje, at andre lande griner af os, mens de overtager vores produktion. Vi har en situation i Polen, hvor fødevareproduktionen stiger, og de samtidig ikke ønsker at tilslutte sig EU's klimamål. Det er ikke bare en tom trussel, det er den barske virkelighed, der allerede eksisterer, siger Martin Merrild.

Hos Bæredygtigt Landbrug påpeger bestyrelsesformand Flemming Fuglede Jørgensen også, at Danmark har en af verdens mest klimavenlige fødevareproduktioner.

- Det synes jeg, en kommende minister skal tage hatten af for. Vi vil gerne fortsætte den udvikling, vi har haft indtil nu, og hvis vi kan intensivere det, uden det går ud over produktionen, vil vi også meget gerne det. Men dansk landbrug har 350 milliarder i gæld, som det skal kunne betale af på. Hvis det, regeringen foretager sig kommer til at koste dansk landbrug penge, må regeringen betale, siger han.

Forbrugere mangler interesse for økologi

Selvom de to brancheorganisationer oplever uklarhed om finansieringen i den politiske aftale, roser de partierne for ambitionsniveauet på klimaområdet. Bestyrelsesformand Martin Merrild er særligt begejstret for, at partierne har taget Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings forslag om at omdanne landbrugsjord til natur med i aftalen. Samtidig ser han positivt på målet om mere økologisk landbrugsproduktion i Danmark. Men det skal ske i takt med efterspørgslen, lyder det.

- Lige nu er interessen for økologi større ved landmændene, end den er ved forbrugerne. Det værste der kan ske for en økologisk landmænd er, at der bliver overproduktion, så de ikke kan få de ikke kan få den pris for varene, de har brug for, siger bestyrelsesformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce