Annonce
Indland

Landbruget om flere døde pattegrise: Ikke godt nok

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Flere døde pattegrise er ikke godt for hverken dyrevelfærd eller landmandens pengepung, siger sektordirektør.

Det er ikke godt nok, at mere end hver femte pattegris dør i svinestaldene.

Det siger sektordirektør Christian Fink Hansen fra Seges Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer.

- Hvis man kigger over ti år, så har trenden været positiv. Men det ændrer ikke på, at det ikke er godt nok, og at vi skal have gjort noget ved det.

Nye tal fra erhvervet viser, at 22,5 procent af pattegrisene sidste år døde.

Dermed stiger dødeligheden for andet år i træk, selv om en handlingsplan for erhvervet stræber efter at øge overlevelsen.

Med en svinebestand på 12,8 millioner sidste år drejer det sig om tusindvis af smågrise, som dør af eksempelvis kulde eller bliver klemt ihjel.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) kalder udviklingen "bekymrende" og "utilfredsstillende" og vil drøfte mulige tiltag med branchen.

Men ministeren sparker en åben dør ind, lyder det fra sektordirektøren.

- Det er kun i vores interesse, at så mange grise som muligt overlever. Derfor har vi de sidste ti år arbejdet målrettet med det her.

- Desværre har vi så set en mindre stigning i 2017 og igen i 2018. Det er en kurve, vi skal have knækket. Både af hensyn til dyrevelfærden og svineproducenternes økonomi.

Den gældende handlingsplan har som mål at hæve overlevelsesraten for pattegrise med én pattegris per kuld i 2020.

- Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at målet i den plan er meget ambitiøst. Men det er et mål, som vi i tæt samarbejde med vores rådgivere har arbejdet på at komme så tæt på som muligt, siger sektordirektøren.

Dyrenes Beskyttelse ser dødeligheden som udtryk for, at svineproduktionen er blevet for intensiv.

Men det holder ikke, lyder det fra erhvervet.

- Når vi kigger ind i tallene, så kan vi ikke genkende det billede. De besætninger, der har den højeste kuldstørrelse, har også den bedste overlevelse blandt pattegrisene.

- Så det er ikke så simpelt, som nogle gerne vil gøre det til. Det betyder ikke, at vi ikke tager det dybt alvorligt, siger han.

Erhvervet har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan dødeligheden kan nedbringes.

Desuden har man indført et krav til den enkelte svineavler om en handlingsplan for at nedbringe dødeligheden.

- Vi har sat nogle initiativer i værk, som vi endnu ikke har set effekten af, siger Christian Fink Hansen.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Seges Svineproduktion
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce