Annonce
Indland

Landbruget kalder til stormøde efter massive mængder nedbør

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kommuner svigter opgaven med at aflede store mængder vand, mener landbruget, der kalder til stormøde om sagen.

Den seneste tids store mængder nedbør får nu landbruget til at indkalde til et stormøde om situationen.

Annonce

Ikke kun for landmænd, men for alle der er berørt af problemet.

- Det her er jo ikke kun et problem, der handler om vand på markerne. Der er rigtig mange, der får ødelagt værdier og ejendomme.

- Derfor mener vi, der er brug for handling, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Normalt falder der 43 millimeter nedbør i februar. Men flere steder er der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut faldet mere end 125 millimeter.

De seneste dages regn har fået flere åer og vandløb til at gå over deres bredder, og i Horsens blev beboere evakueret af frygt for oversvømmelser.

Problemet er ifølge Martin Merrild, at centrale vandløb som eksempelvis Gudenåen og Storåen i Midt- og Vestjylland ikke kan klare opgaven med at aflede vandet.

Det skyldes ifølge formanden, at kommunerne, der har ansvaret for vandløbene, i nogle tilfælde svigter deres opgave.

- Vi skal have undersøgt vandløbenes evne til at lede vand væk, og så skal vi har kortlagt behovet for oprensning og udvidelse af vandløbene.

- Så skal der laves nogle forvaltningsplaner for vandløbene, som de kommuner, hvor vandløbene passerer, skal sikre bliver overholdt, siger Martin Merrild.

Han er med på, at hans egne medlemmer, landmændene, også har et ansvar for at sikre, at drænrør på markerne ikke stopper til.

- Vi har også en del af ansvaret, men det hjælper jo ikke meget, hvis der ikke er plads i åer og vandløb til, at vandet kan ledes væk, siger Martin Merrild.

Det er en overvejelse værd, om forvaltningen af vandløbene i virkeligheden burde varetages af regionerne, mener Martin Merrild.

- Det kan jo ikke nytte noget, at en kommune sætter en plan i gang for et vandløb, hvis den plan så ikke bliver overholdt af de andre kommuner nedstrøms vandløbet.

- Så hvis ikke kommunerne kan koordinere indsatsen, så er det måske en anden myndighed, der skal tage over. Det kunne naturligt ligge hos regionerne, siger han.

Mødet finder sted 29. februar i Brædstrup.

/ritzau/

Nyheden fra Landbrug & Fødevarer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce