Annonce
Indland

Landbruget: Det er for længst slut med at sløjfe markveje

Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer forstår ikke essensen i den kritik, miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) kom med i avisen Danmark 14. august. Arkivfoto: Nikolai Linares/Scanpix

Landbrug & Fødevarers næstformand Lars Hvidtfeldt afviser kritik fra DN. Reglerne er gode nok, men folk kender ikke deres rettigheder i naturen.

Kritik: Antallet af markveje er halveret på 50 år, men det har siden 2004 været slut med at sløjfe dem uden at få lov eller etablere nye.

Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen er ifølge Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt unfair og ser på historiske tal, når de kritiserer landbruget for at sløjfe de små markveje (avisen Danmark 14. august). Udviklingen blev ifølge Lars Hvidtfeldt stoppet med revisionen af Naturbeskyttelsesloven i 2004, så landmanden skulle have lov til af sløjfe markveje og har fået pligt til at genetablere dem, hvis det sker uden tilladelse. - Jeg fornægter ikke udviklingen, men kritikerne er blinde for, hvad der er sket efter 2004, og det er ikke fair at sammenligne det åbne landskab i dag med det for 50 år siden. Landbruget er engageret i at skabe flere spor i landskabet sammen med friluftsorganisationerne, og der bliver hele tiden skabt nye stier, argumenterer Lars Hvidtfeldt.

Annonce

Adgang til det åbne land

Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen ønsker central debat om adgangen til det åbne land, som ifølge en undersøgelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune giver problemer i flere sogne.Samtidig er over halvdelen af de små markveje forsvundet på 50 år ifølge Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, som kræver en høring ved lukning af små markveje.

Avisen Danmark skrev om S-ønskerne 14. august.

Anmeldepligt til kommunen

Med lovændringen fik landmænd og andre lodsejere anmeldepligt til kommunen, så ifølge Lars Hvidtfeldt tager sagsbehandlerne konkret stilling i hver sag - dermed er høringspligt som forslået af Socialdemokratiets miljøordfører efter hans opfattelse ikke nødvendig. - Reglerne er gode nok, for som landmænd kan vi blive pålagt at etablere nye veje til et skovområde eller genetablere lukkede veje, hvis der ikke er givet tilladelse, siger han. Christian Rabjerg Madsens ønsker om at få en central dialog med miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og organisationerne om adgangen til det åbne land som godt. Dialogen lokalt er mange steder kørt fast, mener MF'eren, men ifølge Lars Hvidtfeldt må en central debat ikke dæmpe de mange konstruktive diskussioner rundt om i Danmark. - Adgang til det åbne land og stiforløb løses bedst ved lokale aftaler mellem landmænd og sportsforeninger. Det store problem er, at folk ikke kender til reglerne, og Landbrug & Fødevarer har været medafsender på Friluftsrådets kampagne, som skal få flere til at opleve vores dejlige natur, siger Lars Hvidtfeldt.

- Jeg må løse konflikter

Lars Hvidtfeldt driver Gl. Kirstineberg Gods ved Nykøbing Falster med 100 hektar skov og 500 hektar agerjord, og han har både mountainbikere, naturelskere og hundeejere på sine markveje.

Godsejeren oplever selv konflikter på hans markveje, når fodgængere er ved at blive cyklet ned af mountainbikere, eller hundejere ikke har deres dyr i snor. - Man må gerne gå og cykle, men nogle har ikke respekt for naturen og hinanden, og så må jeg som ejer løse konflikter, når folk kommer og fortæller, at de næsten er blevet kørt ned to gange af en mountainbikere, som bare vil frem, konstaterer Lars Hvidtfeldt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce