Annonce
Indland

Landbruget: Det er for længst slut med at sløjfe markveje

Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer forstår ikke essensen i den kritik, miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) kom med i avisen Danmark 14. august. Arkivfoto: Nikolai Linares/Scanpix

Landbrug & Fødevarers næstformand Lars Hvidtfeldt afviser kritik fra DN. Reglerne er gode nok, men folk kender ikke deres rettigheder i naturen.

Kritik: Antallet af markveje er halveret på 50 år, men det har siden 2004 været slut med at sløjfe dem uden at få lov eller etablere nye.

Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen er ifølge Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt unfair og ser på historiske tal, når de kritiserer landbruget for at sløjfe de små markveje (avisen Danmark 14. august). Udviklingen blev ifølge Lars Hvidtfeldt stoppet med revisionen af Naturbeskyttelsesloven i 2004, så landmanden skulle have lov til af sløjfe markveje og har fået pligt til at genetablere dem, hvis det sker uden tilladelse. - Jeg fornægter ikke udviklingen, men kritikerne er blinde for, hvad der er sket efter 2004, og det er ikke fair at sammenligne det åbne landskab i dag med det for 50 år siden. Landbruget er engageret i at skabe flere spor i landskabet sammen med friluftsorganisationerne, og der bliver hele tiden skabt nye stier, argumenterer Lars Hvidtfeldt.

Annonce

Adgang til det åbne land

Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen ønsker central debat om adgangen til det åbne land, som ifølge en undersøgelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune giver problemer i flere sogne.Samtidig er over halvdelen af de små markveje forsvundet på 50 år ifølge Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, som kræver en høring ved lukning af små markveje.

Avisen Danmark skrev om S-ønskerne 14. august.

Anmeldepligt til kommunen

Med lovændringen fik landmænd og andre lodsejere anmeldepligt til kommunen, så ifølge Lars Hvidtfeldt tager sagsbehandlerne konkret stilling i hver sag - dermed er høringspligt som forslået af Socialdemokratiets miljøordfører efter hans opfattelse ikke nødvendig. - Reglerne er gode nok, for som landmænd kan vi blive pålagt at etablere nye veje til et skovområde eller genetablere lukkede veje, hvis der ikke er givet tilladelse, siger han. Christian Rabjerg Madsens ønsker om at få en central dialog med miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og organisationerne om adgangen til det åbne land som godt. Dialogen lokalt er mange steder kørt fast, mener MF'eren, men ifølge Lars Hvidtfeldt må en central debat ikke dæmpe de mange konstruktive diskussioner rundt om i Danmark. - Adgang til det åbne land og stiforløb løses bedst ved lokale aftaler mellem landmænd og sportsforeninger. Det store problem er, at folk ikke kender til reglerne, og Landbrug & Fødevarer har været medafsender på Friluftsrådets kampagne, som skal få flere til at opleve vores dejlige natur, siger Lars Hvidtfeldt.

- Jeg må løse konflikter

Lars Hvidtfeldt driver Gl. Kirstineberg Gods ved Nykøbing Falster med 100 hektar skov og 500 hektar agerjord, og han har både mountainbikere, naturelskere og hundeejere på sine markveje.

Godsejeren oplever selv konflikter på hans markveje, når fodgængere er ved at blive cyklet ned af mountainbikere, eller hundejere ikke har deres dyr i snor. - Man må gerne gå og cykle, men nogle har ikke respekt for naturen og hinanden, og så må jeg som ejer løse konflikter, når folk kommer og fortæller, at de næsten er blevet kørt ned to gange af en mountainbikere, som bare vil frem, konstaterer Lars Hvidtfeldt

Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

En dag med det gode liv

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce