Annonce
Debat

Landbrug. Skal vi leve af udenlandske fødevarer?

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs

Den til stadighed aktuelle debat om hvilke vilkår landbruget i Danmark skal drives under efterlader et massivt behov for at få klarlagt, hvad der er "op og ned" i debatten og de bagvedliggende undersøgelser og tal.

Jeg er landmand på en ejendom, der har været i familiens eje i ni generationer. Her er et naturligt ønske om at efterlade stedets livsnerve, jorden, i en bedre tilstand, end den blev modtaget.

Målet er, at der fortsat skal kunne produceres gode danske produkter på jorden i en naturlig symbiose med et godt miljø. Det siger sig selv, at ingen landmand kan have det mål at ødelægge sit eget produktionsapparat og dermed levevej, men derimod ønsker at værne om og optimere produktionen i samklang med samfundets overordnede interesser og de næste generationers muligheder.

Store samfundsmæssige interesser står på spil i den igangværende debat om landbrugets muligheder. Konkurrenceevnen er begrænset af såvel politiske restriktioner for produktion som afgifter på produktionsmidler. Ingen af vore nabolande lægger tilsvarende bånd på deres landbrug.

Samfundsøkonomisk bidrager landbruget med godt 20 % af Danmarks samlede eksport. Begrænses landbrugets muligheder for at producere, vil det betyde store velfærdsmæssige nedskæringer, som vil berøre hele den danske befolkning. Landbruget, fødevareindustrien og serviceerhverv beskæftiger omkring 170.000, som for de flestes vedkommende er lokaliseret i de såkaldte "udkantsområder". Med en begrænset landbrugsdrift vil antallet af arbejdspladser begrænses og mange aktiviteter i de danske landområder forsvinde. Det vil efterlade udkantsområderne erhvervsmæssigt øde hen og dermed harmonere dårligt med det politisk klart udtalte ønske om et Danmark i balance.

Den danske landbrugsproduktion sikrer folkesundheden. Dansk landbrug producerer nogle af de bedste fødevarer i verden.

Danske landbrugsprodukter har høj international standard. Vi kan følge produkterne fra jord til bord. Det ved man i udlandet, og der er derfor stor efterspørgsel efter danske landbrugsprodukter, ganske enkelt fordi andre lande ikke kan mønstre den samme kvalitetssikring.

Historisk set har det altid tidligere været et politisk "must", at Danmark skulle være selvforsynet med fødevarer. Ikke alene sikrer det folkesundheden, men sikrer tillige, at vi ikke bliver afhængige af udenlandsk produktion, som vi hverken har den store kvalitets- eller prismæssige indflydelse på.

Med en stærkt stigende verdensbefolkning samt ændrede klimaforhold, vil der opstå et naturligt pres på verdens produktion af fødevarer. En neddrosling af den danske fødevareproduktion kan derfor få fatale konsekvenser også for andre end den danske befolkning.

Gode og sunde fødevarer kan hurtigt blive en mangelvare. Kvalitet og pris bliver dermed usikker på de fødevarer, vi i Danmark i givet fald så må importere.

Da de europæiske fællesskaber blev grundlagt, var et af de vigtigste politiske formål at sikre, at der var mad nok til alle. Det lykkedes, og den gevinst skal vi ikke sætte over styr.

De politikere der tør udfordre samfundsøkonomi, folkesundhed og forsyningssikkerhed påtager sig et meget stort ansvar.

Der skal ikke herske tvivl om vigtigheden af at værne om miljøet. Med moderne teknologi sikrer vi en fortsat dansk landbrugsproduktion og et godt miljø. Det kræver imidlertid, at man politisk kommer ud af de hjørner, man har malet sig op i og overordnet erkender, at det for vort samfunds skyld er nødvendigt, at der findes en løsning, som sikrer såvel et godt miljø som bevarelse af en moderne landbrugsproduktion.

Alternativet vil blive uoverskueligt for alle.

Heller ikke de aktuelle politiske forslag om at udtage store landbrugsområder af drift er en brugbar løsning. Forslaget må opfattes som et udslag af manglende vilje til at se nye intelligente løsninger.

På den anden side Øresund, i Skåne, griber de sagen anderledes videnskabeligt an. I Sverige ser man ingen konflikter mellem et godt miljø og en stærk landbrugsproduktion. Her har man bl.a. udviklet et koncept for næringsstofbalance, der hedder "smart gødskning" med lav udledning. Ved at kombinere videnskab med ny teknik tilgodeser svenskerne begge dele. Det giver fuldt udbytte og lav udledning tillige med et godt miljø.

Det kan ikke være rigtigt, at man i et landbrugsmæssigt foregangsland som Danmark ikke kan finde ud af at sætte sig sammen og i fællesskab, politikere og landbrug, finde en metode, som sikrer vores verdenskendte landbrugsprodukter og samtidig sikrer os et godt miljø.

Tavlen må vaskes ren. Der skal tænkes løsninger og ikke barrierer, så vi kan bevare vore arbejdspladser, gode fødevarer og et godt miljø. Vi skal f.eks. kunne producere al den brødhvede, som vi behøver til det daglige brød. Det kan ikke være rigtigt, at hveden til det brød vi bager skal importeres. Det samme gælder for dyrefoderet. Vi henter soja i Amerika, fordi vores korn, med de restriktioner vi har, ikke indeholder tilstrækkeligt protein.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce