Annonce
Debat

Landbrug. Skal vi leve af udenlandske fødevarer?

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs

Den til stadighed aktuelle debat om hvilke vilkår landbruget i Danmark skal drives under efterlader et massivt behov for at få klarlagt, hvad der er "op og ned" i debatten og de bagvedliggende undersøgelser og tal.

Jeg er landmand på en ejendom, der har været i familiens eje i ni generationer. Her er et naturligt ønske om at efterlade stedets livsnerve, jorden, i en bedre tilstand, end den blev modtaget.

Målet er, at der fortsat skal kunne produceres gode danske produkter på jorden i en naturlig symbiose med et godt miljø. Det siger sig selv, at ingen landmand kan have det mål at ødelægge sit eget produktionsapparat og dermed levevej, men derimod ønsker at værne om og optimere produktionen i samklang med samfundets overordnede interesser og de næste generationers muligheder.

Store samfundsmæssige interesser står på spil i den igangværende debat om landbrugets muligheder. Konkurrenceevnen er begrænset af såvel politiske restriktioner for produktion som afgifter på produktionsmidler. Ingen af vore nabolande lægger tilsvarende bånd på deres landbrug.

Samfundsøkonomisk bidrager landbruget med godt 20 % af Danmarks samlede eksport. Begrænses landbrugets muligheder for at producere, vil det betyde store velfærdsmæssige nedskæringer, som vil berøre hele den danske befolkning. Landbruget, fødevareindustrien og serviceerhverv beskæftiger omkring 170.000, som for de flestes vedkommende er lokaliseret i de såkaldte "udkantsområder". Med en begrænset landbrugsdrift vil antallet af arbejdspladser begrænses og mange aktiviteter i de danske landområder forsvinde. Det vil efterlade udkantsområderne erhvervsmæssigt øde hen og dermed harmonere dårligt med det politisk klart udtalte ønske om et Danmark i balance.

Den danske landbrugsproduktion sikrer folkesundheden. Dansk landbrug producerer nogle af de bedste fødevarer i verden.

Danske landbrugsprodukter har høj international standard. Vi kan følge produkterne fra jord til bord. Det ved man i udlandet, og der er derfor stor efterspørgsel efter danske landbrugsprodukter, ganske enkelt fordi andre lande ikke kan mønstre den samme kvalitetssikring.

Historisk set har det altid tidligere været et politisk "must", at Danmark skulle være selvforsynet med fødevarer. Ikke alene sikrer det folkesundheden, men sikrer tillige, at vi ikke bliver afhængige af udenlandsk produktion, som vi hverken har den store kvalitets- eller prismæssige indflydelse på.

Med en stærkt stigende verdensbefolkning samt ændrede klimaforhold, vil der opstå et naturligt pres på verdens produktion af fødevarer. En neddrosling af den danske fødevareproduktion kan derfor få fatale konsekvenser også for andre end den danske befolkning.

Gode og sunde fødevarer kan hurtigt blive en mangelvare. Kvalitet og pris bliver dermed usikker på de fødevarer, vi i Danmark i givet fald så må importere.

Da de europæiske fællesskaber blev grundlagt, var et af de vigtigste politiske formål at sikre, at der var mad nok til alle. Det lykkedes, og den gevinst skal vi ikke sætte over styr.

De politikere der tør udfordre samfundsøkonomi, folkesundhed og forsyningssikkerhed påtager sig et meget stort ansvar.

Der skal ikke herske tvivl om vigtigheden af at værne om miljøet. Med moderne teknologi sikrer vi en fortsat dansk landbrugsproduktion og et godt miljø. Det kræver imidlertid, at man politisk kommer ud af de hjørner, man har malet sig op i og overordnet erkender, at det for vort samfunds skyld er nødvendigt, at der findes en løsning, som sikrer såvel et godt miljø som bevarelse af en moderne landbrugsproduktion.

Alternativet vil blive uoverskueligt for alle.

Heller ikke de aktuelle politiske forslag om at udtage store landbrugsområder af drift er en brugbar løsning. Forslaget må opfattes som et udslag af manglende vilje til at se nye intelligente løsninger.

På den anden side Øresund, i Skåne, griber de sagen anderledes videnskabeligt an. I Sverige ser man ingen konflikter mellem et godt miljø og en stærk landbrugsproduktion. Her har man bl.a. udviklet et koncept for næringsstofbalance, der hedder "smart gødskning" med lav udledning. Ved at kombinere videnskab med ny teknik tilgodeser svenskerne begge dele. Det giver fuldt udbytte og lav udledning tillige med et godt miljø.

Det kan ikke være rigtigt, at man i et landbrugsmæssigt foregangsland som Danmark ikke kan finde ud af at sætte sig sammen og i fællesskab, politikere og landbrug, finde en metode, som sikrer vores verdenskendte landbrugsprodukter og samtidig sikrer os et godt miljø.

Tavlen må vaskes ren. Der skal tænkes løsninger og ikke barrierer, så vi kan bevare vore arbejdspladser, gode fødevarer og et godt miljø. Vi skal f.eks. kunne producere al den brødhvede, som vi behøver til det daglige brød. Det kan ikke være rigtigt, at hveden til det brød vi bager skal importeres. Det samme gælder for dyrefoderet. Vi henter soja i Amerika, fordi vores korn, med de restriktioner vi har, ikke indeholder tilstrækkeligt protein.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En god idé til gavn for hele Ærø blev trukket ned i et intrigant hængedynd

Læserbrev: Midt i en tilsyneladende uendelig debat om omgangstonen i avisdebatten og føljetonen om det ikke eksisterende samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen - kom et lyspunkt. Borgmester Ole Wej luftede sammen med turist- og erhvervsforeningen en idé i avisen om at lade emissionsfri færgetransport omfatte af landevejsprincippet hele året. En idé, som er perfekt timet i forhold til den aktuelle nationale debat om klimahandlingsplaner, kommunal udligning (ligestilling), og som vandt genhør på Christiansborg. Tak for det, Ole! Avisens tryksværte var knapt tør, før Ærø Plus lod de fem kriterier for listens beslutninger og den samarbejdsvilje, som de har stået for, sejle af øen i iveren efter at "sælge billetter" til det kommunalvalg, som ligger næsten to år ud i fremtiden. "Er den demokratiske proces sat ud af spillet?" spurgte Carl Jørgen Heide og Inga Blom Thomas her i avisen 28. januar. Ja, den demokratiske proces i Ærøs kommunalbestyrelse er sat ud af spil så længe, at kommunalbestyrelsens medlemmer åbenlyst fører valgkamp i avisen i stedet for at sætte sig rundt om et bord på rådhuset og få renset luften. Med debatindlægget blev en god idé til gavn for hele Ærø trukket ned i det intrigante hængedynd som aktuelt handlingslammer kommunalbestyrelsen. Ingen tak for det. Midt i en valgperiode, som nu, bør vælgerne kunne forvente, at de folkevalgte forvalter deres mandat til gavn for samfundet (øen/kommunen) og venter med at føre valgkamp, til det er valgår (2021). Såfremt der fordres en uddannet konfliktmægler til at få gang i kommunalbestyrelsens samarbejde, står jeg til rådighed, også gerne med at anvise en uvildig mægler. Men noget bør forandres, vælgerne fortjener en kommunalbestyrelse, der samarbejder.

Nordfyn For abonnenter

Lars og Mette har solgt deres to campingpladser på Nordfyn: - Det er sgu lidt som at sælge en baby

Annonce