Annonce
Sydfyn

Landbrug og ornitologer går sammen: Flere fugle på landet

Niels Andersen og Hans Jakob Clausen er klar til at danne en fælles front for at skabe bedre vilkår for viber og andre af de fugle der knytter sig til landbruget . Foto: Gitte Kjeldal
Landmand Hans Jakob Clausen og ornitolog Niels Andersen rækker henover skyttegraven og satser på at dialog og praktiske værktøjer vil skaffe flere fugle tilbage til landbrugslandet

LANGELAND: I sidste måned gik formanden for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gerding, og formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i pressen og erklærede en fælles kamp for natur og landbrug.

På Langeland mødtes en lokal landmand og en lokal ornitolog forleden for at aftale en fælles kamp for fuglene i landbrugslandet.

Ornitologen Niels Andersen, Svendborg, har kæmpet for vibens vilkår i landbrugslandet så længe og så intenst, at han går under navnet Vibe-Niels.

Han har siden han var barn på landet holdt af især de fugle, der hører til i landbrugslandet, viben, lærken og svalen. Men netop de fugle har vanskelige vilkår i den måde, der drives landbrug på i Danmark med dræninger, vinterafgrøder, ingen kreaturgræsning og tromlinger af marker - så særligt viben, er gået stærkt tilbage i landbrugslandet.

Tre ud af fire viber er forsvundet i løbet af de seneste 40 år.

Hans Jakob Clausen er, ikke mindst i Fyns Amts Avis, kendt for at tale landbrugets sag som bestyrelsesmedlem i landbrugsorganisationen Centrovice.

Men også han bliver blødhjertet, når man taler om viber, lærker og svaler. Fuglene er forbundet med hans barndom på landet, men også med hele hans aktive liv som landmand.

- Viben er jo forårsbebuderen. Den der kommer først, og det betyder også meget for en landmand. Siden kommer lærken og med svalerne, varmen og det har også betydning for os i landbruget, siger Hans Jakob Clausen.

- Og det er da rigtigt, vi har stået stejlt og af og til også for meget. Naturen betyder også noget for os i landbruget, selvom jeg da nok har udtrykt mig lidt for firkantet nogle gange, siger han.

- Jeg vil gerne være med til at skabe forhold, der kan hjælpe viben og tale for det her på Langeland. Jeg er sikker på, der er landmænd, der vil være med til at bruge de råd som Niels Andersen har opstillet for at beskytte viben - det er ikke så svært, og det koster heller ikke noget i tilskud, for det er så små arealer, siger Hans Jakob Clausen.

Annonce

Fem råd til landmanden

Niels Andersens fem råd til hvordan man sikrer viben bedre vilkår i landbruget.

1. Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet - gerne op ad enge.

2. Kør udenom rederne.

3. Afmærk evt. reder med ”flag”, for eksempel 10 skridt nord og 10 skridt syd for, herimellem findes reden, og vis derefter gerne hensyn overfor reden ved senere jordbehandling, sprøjtning og gødning, herunder gylleudbringning. Ofte anlægger Viben sin rede i køresporene i for eksempel vintersæd.

4. Udfør jordbehandlingen om foråret, pløjning, harvning, såning og eventuelt tromling i ét hug. Så undgås, at Viben skal lægge om flere gange. Viben kan lægge et nyt kuld, som påbegyndes otte dage efter, første kuld gik tabt. De fire æg lægges på fem dage, og rugningen påbegyndes således først cirka to uger efter redetabet. Ofte ses, at reden ødelægges første gang under pløjningen og så igen tre uger senere under tromlingen, og så kan Viben ikke klare sig. Det gælder derfor om at foretage tromlingen så hurtigt som muligt efter såning, eller helt undlade at tromle.

5. Under såningen kan etableres de såkaldte Lærkepletter, som sikrer bar jord over længere tid. Lærkepletter anlægges ved fx at løfte såmaskinen nogle meter og så genoptage såningen, eller ved under såningen at svinge ud et såbedsbredde over fx 5-10 meters længde. Lav gerne et antal lærkepletter i samme markomgang eller arbejdsgang, men helst ikke i forbindelse med kørespor, da køresporene ofte benyttes af rovdyrenes færden. Respekter gerne lærkepletterne og deres omgivelser gennem hele vækstsæsonen, også når du sprøjter og gøder.

Samarbejde om folder

Vejledning og værkstøjer til, hvordan man sikrer viben på landbrugsjorden, er på vej fra landbrugets videnscenter SEGES, der indenfor kort tid udsender en brochure, der vejleder i, hvordan man eksempelvis laver såkaldte lærkepletter eller venter med at tromle sin mark til vibens unger er klækket og andre enkelte tiltag.

Brochuren er blevet til i samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer. Folderen tager højde for landbrugslovning og støtteregler. Og baggrunden er alvorlig nok, ikke alene har viberne været særdeles hårdt ramt, men generelt er der forsvundet tre millioner fugle i landbrugslandet over de seneste 40 år.

Niels Andersen har leveret materialet til folderen og de enkle råd er det ene af de træk, han benytter sig af, det andet er kommunikation.

- Jeg har rigtig gode erfaringer med at gå i dialog, siger Niels Andersen.

- Jeg har opsøgt ejerne af de marker, hvor jeg har observeret viber og forklaret, hvordan de kan beskytte viberederne. Det lykkedes mig engang at overbevise en landmand om, at han skulle udsætte radrensningen i sin mark, fortæller han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce