Annonce
Sydfyn

Landbrug og ornitologer går sammen: Flere fugle på landet

Niels Andersen og Hans Jakob Clausen er klar til at danne en fælles front for at skabe bedre vilkår for viber og andre af de fugle der knytter sig til landbruget . Foto: Gitte Kjeldal
Landmand Hans Jakob Clausen og ornitolog Niels Andersen rækker henover skyttegraven og satser på at dialog og praktiske værktøjer vil skaffe flere fugle tilbage til landbrugslandet

LANGELAND: I sidste måned gik formanden for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gerding, og formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i pressen og erklærede en fælles kamp for natur og landbrug.

På Langeland mødtes en lokal landmand og en lokal ornitolog forleden for at aftale en fælles kamp for fuglene i landbrugslandet.

Ornitologen Niels Andersen, Svendborg, har kæmpet for vibens vilkår i landbrugslandet så længe og så intenst, at han går under navnet Vibe-Niels.

Han har siden han var barn på landet holdt af især de fugle, der hører til i landbrugslandet, viben, lærken og svalen. Men netop de fugle har vanskelige vilkår i den måde, der drives landbrug på i Danmark med dræninger, vinterafgrøder, ingen kreaturgræsning og tromlinger af marker - så særligt viben, er gået stærkt tilbage i landbrugslandet.

Tre ud af fire viber er forsvundet i løbet af de seneste 40 år.

Hans Jakob Clausen er, ikke mindst i Fyns Amts Avis, kendt for at tale landbrugets sag som bestyrelsesmedlem i landbrugsorganisationen Centrovice.

Men også han bliver blødhjertet, når man taler om viber, lærker og svaler. Fuglene er forbundet med hans barndom på landet, men også med hele hans aktive liv som landmand.

- Viben er jo forårsbebuderen. Den der kommer først, og det betyder også meget for en landmand. Siden kommer lærken og med svalerne, varmen og det har også betydning for os i landbruget, siger Hans Jakob Clausen.

- Og det er da rigtigt, vi har stået stejlt og af og til også for meget. Naturen betyder også noget for os i landbruget, selvom jeg da nok har udtrykt mig lidt for firkantet nogle gange, siger han.

- Jeg vil gerne være med til at skabe forhold, der kan hjælpe viben og tale for det her på Langeland. Jeg er sikker på, der er landmænd, der vil være med til at bruge de råd som Niels Andersen har opstillet for at beskytte viben - det er ikke så svært, og det koster heller ikke noget i tilskud, for det er så små arealer, siger Hans Jakob Clausen.

Annonce

Fem råd til landmanden

Niels Andersens fem råd til hvordan man sikrer viben bedre vilkår i landbruget.

1. Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet - gerne op ad enge.

2. Kør udenom rederne.

3. Afmærk evt. reder med ”flag”, for eksempel 10 skridt nord og 10 skridt syd for, herimellem findes reden, og vis derefter gerne hensyn overfor reden ved senere jordbehandling, sprøjtning og gødning, herunder gylleudbringning. Ofte anlægger Viben sin rede i køresporene i for eksempel vintersæd.

4. Udfør jordbehandlingen om foråret, pløjning, harvning, såning og eventuelt tromling i ét hug. Så undgås, at Viben skal lægge om flere gange. Viben kan lægge et nyt kuld, som påbegyndes otte dage efter, første kuld gik tabt. De fire æg lægges på fem dage, og rugningen påbegyndes således først cirka to uger efter redetabet. Ofte ses, at reden ødelægges første gang under pløjningen og så igen tre uger senere under tromlingen, og så kan Viben ikke klare sig. Det gælder derfor om at foretage tromlingen så hurtigt som muligt efter såning, eller helt undlade at tromle.

5. Under såningen kan etableres de såkaldte Lærkepletter, som sikrer bar jord over længere tid. Lærkepletter anlægges ved fx at løfte såmaskinen nogle meter og så genoptage såningen, eller ved under såningen at svinge ud et såbedsbredde over fx 5-10 meters længde. Lav gerne et antal lærkepletter i samme markomgang eller arbejdsgang, men helst ikke i forbindelse med kørespor, da køresporene ofte benyttes af rovdyrenes færden. Respekter gerne lærkepletterne og deres omgivelser gennem hele vækstsæsonen, også når du sprøjter og gøder.

Samarbejde om folder

Vejledning og værkstøjer til, hvordan man sikrer viben på landbrugsjorden, er på vej fra landbrugets videnscenter SEGES, der indenfor kort tid udsender en brochure, der vejleder i, hvordan man eksempelvis laver såkaldte lærkepletter eller venter med at tromle sin mark til vibens unger er klækket og andre enkelte tiltag.

Brochuren er blevet til i samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer. Folderen tager højde for landbrugslovning og støtteregler. Og baggrunden er alvorlig nok, ikke alene har viberne været særdeles hårdt ramt, men generelt er der forsvundet tre millioner fugle i landbrugslandet over de seneste 40 år.

Niels Andersen har leveret materialet til folderen og de enkle råd er det ene af de træk, han benytter sig af, det andet er kommunikation.

- Jeg har rigtig gode erfaringer med at gå i dialog, siger Niels Andersen.

- Jeg har opsøgt ejerne af de marker, hvor jeg har observeret viber og forklaret, hvordan de kan beskytte viberederne. Det lykkedes mig engang at overbevise en landmand om, at han skulle udsætte radrensningen i sin mark, fortæller han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Annonce